stoffer der n?rede den, hvorfor og hvordan den blev genoplivet i den flydende masse, det kunne jeg ikke have sagt. I hvert fald lyste den for os, uklart ganske vist, men jeg v?nnede mig hurtigt til dette s?rlige morke, og jeg forstod unodvendigheden af Ruhmkorff-apparatet under disse omst?ndigheder.
Kaptajn Nemo og jeg gik af sted ved siden af hinanden, lige mod det omtalte lys. Den flade havbund steg lidt efter lidt. Vi tog lange skridt, idet vi hjalp os med stokken; men vor gang var alligevel langsom, for vore fodder sank ofte ned i en slags mudder, der var fyldt med alger og overstroet med flade sten.
Alt imens vi gik fremad, horte jeg en slags knitren over mit hoved. Denne lyd forst?rkedes undertiden og fremkaldte en slags vedvarende sprudlen. Snart forstad jeg grunden dertil. Det var regn, der faldt voldsomt og spruttende pa bolgernes overflade. Uvilkarligt kom jeg til at t?nke pa, at jeg ville blive gennemblodt! Af vand, midt i vandet! Jeg kunne ikke lade v?re at le ved denne barokke tanke. Men for at sige det, som det er, under den tykke dykkerdragt m?rker man ikke mere det flydende element, og man tror sig midt i en atmosf?re, der er en lille smule t?ttere end den jordiske atmosf?re, det er det hele. Efter en halv times gang blev bunden stenet. Gopler, mikroskopiske krebsdyr, sofjer oplyste den svagt med deres fosforescerende sk?r. Jeg skimtede stendynger, der var d?kket af nogle millioner zoofyter og et vildnis af alger. Min fod gled ofte pa det kl?brige tangt?ppe, og uden min jernbeslaede stok ville jeg mere end en gang v?re faldet. Nar jeg vendte mig om, kunne jeg stadig se
De ophobninger af sten som jeg lige har omtalt, var anbragt pa oceanets bund med en vis regelm?ssighed, som jeg ikke kunne forklare mig. Jeg opdagede gigantiske furer, der tabte sig i det fjerne morke, og hvis l?ngde unddrog sig enhver vurdering. Der forekom ogsa andre ejendommeligheder, som jeg heller ikke kunne forsta. Det forekom mig, at mine tunge blysaler knuste et lag knogler, der kn?kkede med en tor lyd. Hvad var det dog for en stor slette, som jeg saledes kom hen over? Jeg ville have spurgt kaptajnen, men hans tegnsprog, der tillod ham at passiare med sit mandskab, nar de fulgte ham pa hans undersoiske udflugter, var stadig uforstaeligt for mig.
Det rodlige skin, der ledede os, voksede imidlertid og flammede op i horisonten. Tilstedev?relsen af dette ildsted under vandene ?ggede i hojeste grad min nysgerrighed. Var det en eller anden elektrisk udladning, der gjorde sig g?ldende? Var jeg pa vej hen mod et naturf?nomen, der endnu var ukendt for jordens videnskabsm?nd? Eller var det enddag saledes — den tanke lob gennem min hjerne — at en menneskehand havde noget at gore med denne illumination? Blev der pustet til ilden? Skulle jeg i disse dybe lag mode kammerater, venner af kaptajn Nemo, mennesker, der som han levede dette m?rkelige liv, og som han ville hen at afl?gge visit? Skulle jeg dernede finde en hel koloni af landflygtige, som tr?tte af jordens elendighed havde sogt og fundet uafh?ngighed i det dybeste af oceanet? Alle disse tabelige, uantagelige ideer forfulgte mig, og i denne sindstilstand, uophorligt ophidset af den r?kke af vidundere, der passerede mine ojne, ville jeg ikke v?re blevet overrasket
ved pa bunden af dette hav at finde en af de undersoiske byer, som kaptajn Nemo dromte om.
Vor vej oplystes mere og mere. Det hvidlige sk?r stralede fra toppen af et omtrent otte hundrede fod hojt bjerg. Men det som jeg sa, var simpelthen et gensk?r udviklet af vandlagenes krystal. Ildstedet, kilden til dette uforklarlige lys, var pa skraningen over for bjerget. Midt i det stenede virvar, som furede Atlanterhavets bund, gik kaptajn Nemo frem uden toven. Han kendte denne morke vej. Han havde utvivlsomt ofte gennemvandret den og kunne ikke fare vild der. Jeg fulgte ham med urokkelig tillid. Han forekom mig at v?re en havets genius, og nar han vandrede foran mig, beundrede jeg hans hoje skikkelse, der tegnede sig i sort mod horisontens lysende baggrund.
Det var klokken et om morgenen. Vi var nu kommet til bjergets fod. Men for at give sig i lag med det, matte man vove sig op ad vanskelige stier i et udstrakt krat.
Ja, et krat af dode tr?er, uden blade, uden plantesaft, tr?er, der var forstenede under vandets pavirkning, og som hist og her domineredes af k?mpestore fyrretr?er. Det var som en kulmine, der endnu stod oprejst med sine rodder i den sammensunkne jord, og hvis grene som fine udklip i sort papir tegnede sig klart pa undersiden af vandoverfladen. Som hvis man kan forestille sig en skov i Harzen, oph?ngt pa en bjergskraning, men en oversvommet skov. Stierne var sp?rret af alger og svampe, og mellem dem myldrede en hel verden af krebsdyr. Jeg gik, klatrede pa klipper, skr?vede over liggende stammer, kn?kkede havlianer, der svajede fra et tr? til et andet, skr?mte fisk, der floj fra gren til gren. Jeg var henrykt og folte ikke mere nogen
tr?thed. Jeg fulgte min forer, der var utr?ttelig.
Hvilket syn! Hvordan kan man gengive det! Hvordan skal man male synet af disse skove og disse klipper i de flydende omgivelser, deres morke og vilde underside, deres overside farvet i rode toner under dette lys, der fordoblede vandenes tilbagekastende evne? Vi klatrede pa klipper, som sa skred sammen i enorme hobe med en dump buldren som en lavine. Til hojre, til venstre var der udhulet skumle gallerier, hvori ens blik fortabte sig. Her udbredte der sig vidtstrakte lysninger, som menneskehand syntes at have ryddet, og jeg spurgte undertiden mig selv, om ikke en af disse undersoiske egnes beboere pludselig ville vise sig for mig.
Men kaptajn Nemo var stadig pa vej opad. Jeg ville ikke blive tilbage. Jeg fulgte ham dristigt. Min stok ydede mig en nyttig hj?lp. Et fejltrin ville have v?ret farligt pa disse sn?vre stier, der var udhugget langs afgrunde; men jeg gik frem pa sikker fod uden at lide under svimmelhedens rus. Snart sprang jeg over en kloft, hvis dybde ville have faet mig til at vige tilbage pa jordens gletschere; da jeg kun havde oje for at beundre de storslaede landskaber i denne egn, vovede jeg mig snart uden at se nedad ud pa vaklende tr?stammer, der var kastet fra en afgrunds ene rand til den anden. Her syntes manumentale klipper, der h?ldede pa deres uregelm?ssigt tildannede baser at trodse ligev?gtslovene. Mellem deres stenkn? skod tr?erne frem, ligesom vandstraler under et voldsomt tryk, og understottede det der holdt dem selv oppe. Der h?ldede naturlige tarne, store flader, tilhuggede lodret som draperier, i en vinkel, som tyngdeloven aldrig ville have tilladt pa jordens overflade.
Og folte jeg ikke selv denne forskel, der skyldtes vandets m?gtige v?gtfylde, nar jeg, trods mine tunge kl?der, mit kobberhoved, mine metalsaler h?vede mig op pa skr?nter af umulig stejlhed, idet jeg besteg dem sa at sige med en geds eller gemses lethed!
Ved den beretning, som jeg afl?gger om denne udflugt under vandene, foler jeg selv, at den ikke kan lyde sandsynlig! Jeg skriver historie om ting, der ser umulige ud, men dog er virkelige, ubestridelige. Jeg har ikke dromt. Jeg har set og folt!
To timer efter at vi havde forladt
Hvad var det for en uhyrlig verden, som jeg endnu ikke kendte? Til hvilken orden horte de leddyr, som klippen dannede ligesom et nyt skjold til? Hvor havde naturen fundet hemmeligheden om deres vegetative eksistens, og i hvor mange arhundreder havde de levet sadan i oceanets dybeste lag?
Men jeg kunne ikke standse. Kaptajn Nemo var fortrolig med disse frygtelige dyr og lagde ikke mere m?rke til dem. Vi var kommet til en forste afsats, hvor endnu flere overraskelser ventede mig. Her aftegnede der sig maleriske ruiner, der forradte menneskeh?nders og ikke Skaberens v?rk. Det var m?gtige ophobninger af sten, hvori man skelnede utydelige former af slotte, af templer, bekl?dt med en blomstrende verden af zoofyter, og hvorom alger og svampe groede t?t i stedet for vedbend.
Men hvad var dog det for en del af kloden, der her var opslugt af syndfloderne? Hvem havde anbragt disse klipper og sten ligesom de forhistoriske tiders dyssser? Hvor var jeg, hvor havde kaptajn Nemos luner sl?bt mig hen?
Jeg ville gerne have spurgt ham. Da jeg ikke kunne det, standsede jeg ham. Jeg greb ham i armen. Men han
