En verdensomsejling under havet

Den strog af sted som en ballon, der blev baret af vinden hen over jordiske enge; men det ville v?re rigtigere at sige, at vi sad i denne salon som i en waggon i et eksprestog. De forste billeder, der passerede forbi vore ojne, var nogle fantastisk indskarne klipper, og skove af tr?er der var gaet over fra planteriget til dyreriget, og hvis ubev?gelige silhuetter stod forvredne under bolgerne. Der var ogsa stenmasser, begravede under t?pper af sopunge og soanemoner, eller strittende af lange lodrette hydrofyter, og der var m?rkeligt formede lavablokke, der vidnede om de vulkanske udbruds hele raseri.

Mens disse forunderlige landskaber stralede i vort elektriske lys, berettede jeg for Conseil historien om disse atlantider, der fra et helt uvirkeligt synspunkt inspirerede Bailly til sa mange indtagende skildringer. Jeg fortalte ham om dette heroiske folks krige. Jeg diskuterede sporgsmalet om Atlantis, som den der ikke mere kan tvivle. Men Conseil var distr?t og horte ikke meget efter, og jeg blev snart klar over hans mangel pa interesse for at behandle dette historiske emne.

De talrige fisk tiltrak nemlig hans blik, og nar der kom fisk forbi, blev Conseil revet med ned i klassifikationens afgrunde og var tabt for denne verden. I sa tilf?lde var der ikke andet for end at folge ham og sammen med ham genoptage vore ichtyologiske studier.

For resten afveg disse atlanterhavsfisk ikke kendeligt fra dem, som vi hidtil havde iagttaget. Der var k?mpestore rokker, fem meter lange og udrustet med m?gtig muskelkraft, der tillod dem at slynge sig op over bolgerne, hajer af forskellige arter, blandt andre en blahaj pa femten fod, med spidse, trekantede t?nder, og hvis farve gjorde den n?sten usynlig i vandet; brune pighajer, somhajer i prismeform og pansret med et knoldet skind, storer, der lignede deres sl?gtninge i Middelhavet, trompet-tangnale, der halvanden fod lange, gulbrune, forsynede med sma gra finner, uden t?nder og tunge, defilerede forbi som fine og smidige slanger.

Blandt benfiskene noterede Conseil sortagtige sv?rdfisk, der var tre meter lange og pa deres overk?be bev?bnet med en gennemborende karde, fj?singer, kendt fra Aristoteles’ tid under navnet sodrager, og hvis rygfinners pigge er meget farlige at gribe om, dern?st guldmakrel med brun ryg, stribede med sma bla striber og randet af en guldkant, smukke guldbrasener, guldmundede manefisk, en slags himmelbla refleksplader, som, nar de blev belyst ovenfra af solstralerne, sa ud som solvpletter, endelig xiphias gladius, otte meter lange sv?rdfisk, der gik i stimer, med gullige finner af ualmindelig form og seks fod lange sv?rd, uforf?rdede dyr, der snarere er plante?dere end fiske?dere, og som galante ?gtem?nd adlyder det mindste tegn fra deres hunner.

Men alt imens jeg iagttog disse forskellige eksemplarer af havets fauna, undlod jeg ikke at undersoge de lange sletter i Atlantis. Undertiden tvang de lunefulde afvekslinger i havbunden Nautilus til at mindske sin hastighed, og sa gled den med en hvals beh?ndighed ind i de smalle sn?vringer mellem bakkerne. Hvis denne labyrint blev ufremkommelig, h?vede fartojet sig som et luftskib, og nar hindringerne var overvundet, slog det igen ind pa sin hurtige kurs nogle meter over bunden. En vidunderlig og fortryllende sejlads, der mindede om manovrerne pa en tur i luftballon, med den forskel at Nautilus passivt adlod sin rorg?ngers hand.

Henad fire om eftermiddagen ?ndredes lidt efter lidt terr?net, der for det meste bestod af tykt mudder, blandet med forstenede grene; det blev mere stenet og syntes bestroet med konglomerater, basaltagtig tuf med nogle korn af lava og svovlholdig obsidian. Jeg t?nkte, at en bjergegn snart ville folge efter de lange sletter, og under nogle af Nautilus’ manovrer opdagede jeg virkelig, at sydhorisonten var sp?rret af en hoj mur, der sa ud til at lukke for al adgang. Dens top ragede ojensynlig op over oceanets overflade. Det matte v?re et fastland eller i det mindste en o, enten en af de Kanariske Oer eller af Kap Verde-orne. Solhojden var ikke blevet taget — maske med overl?g — sa jeg var uvidende om vor position. I hvert fald forekom det mig, at en sadan mur matte markere gr?nsen for dette Atlantis, hvoraf vi alt i alt kun havde gennemsejlet en ganske lille del.

Natten afbrod ikke mine iagttagelser. Jeg var blevet alene tilbage. Conseil var gaet tilbage til sin kahyt. Nautilus sagtnede farten og flakkede hen over de forvirrede masser pa bunden, idet den snart strejfede den, som om den ville l?gge sig der, snart lunefuldt steg op til overfladen. Sa fik jeg et tydeligt glimt af nogle stjernebilleder gennem vandenes krystal og netop fem-seks af de zodiacalstjerner, der sl?ber i halen pa Orion.

Jeg ville gerne l?nge endnu v?re blevet ved mit vindue og have beundret havets og himlens skonhed; men da blev lugerne lukket. I det ojeblik var Nautilus lige over for den hoje mur. Hvordan den manovrerede, kunne jeg ikke g?tte. Jeg gik tilbage til mit kammer. Nautilus rorte sig ikke. Jeg faldt i sovn med det faste fors?t at vagne efter nogle timers sovn.

Men den n?ste morgen var klokken otte, da jeg kom ind i salonen igen. Jeg sa pa manometret. Det viste mig, at Nautilus flod pa oceanets overflade. Jeg kunne for ovrigt hore skridt pa platformen. Men der var ingen rullen, der robede bolgegang ovenover.

Jeg gik op til lugen. Den var aben. Men i stedet for af hojlys dag, som jeg ventede, sa jeg mig omgivet af dybt morke. Hvor var vi? Havde jeg taget fejl? Var det endnu nat? Nej! Ikke en stjerne blinkede, og ingen nat er sa fuldkommen mork.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro, da en stemme tiltalte mig:

— Er det Dem, hr. professor?

— Ah, kaptajn Nemo, svarede jeg, hvor er vi?

— Under jorden, hr. professor.

— Under jorden! udbrod jeg. Og Nautilus flyder stadig?

— Den flyder stadig.

— Men jeg forstar det ikke?

— Vent nogle ojeblikke. Vor lanterne bliver straks t?ndt, og hvis De holder af at v?re klar over situatianen, skal De nok blive tilfreds.

Jeg satte foden pa platformen, og jeg ventede. Morket var sa t?t, at jeg ikke engang kunne se kaptajn Nemo. Da jeg imidlertid sa op mod zenit, troede jeg, nojagtigt over mit hoved, at fange et svagt lyssk?r, en slags tusmorke, som fyldte et cirkelrundt hul. I samme ojeblik t?ndtes lanternen pludselig, og dens st?rke skin fik dette vage lys til at blegne. Jeg sa mig om, efter at jeg et ojeblik havde lukket ojnene, bl?ndet af det elektriske lys. Nautilus la stille. Den flod n?r ved en brink, der var indrettet som kaj. Det hav, som bar os i dette ojeblik, var en indso, der var omgivet af en cirkel af murv?rk, som var to mil i diameter og seks i omkreds. Dens niveau — det viste manometret ogsa — kunne ikke v?re andet end det samme som udenfor, for der matte nodvendigvis v?re en forbindelse mellem denne so og havet. De hoje v?gge, der h?ldede over deres grundvold, rundede sig til en hv?lving og dannede en umadelig omvendt tragt, hvis hojde var fem eller seks hundrede meter. I toppen var der en cirkul?r abning, hvorigennem jeg havde opdaget denne lette klarhed, der abenbart skyldtes dagslyset.

Forend jeg mere opm?rksomt havde undersogt forholdene i denne enorme hule, forend jeg havde spurgt mig selv, om det var naturens ellers menneskers v?rk, gik jeg hen til kaptajn Nemo.

— Hvor er vi? sagde jeg.

— Lige i midten af en udslukt vulkan, svarede kaptajnen, en vulkan, hvis indre havet er tr?ngt ind i som folge af en eller anden rystelse i jordskorpen. Mens De sov, hr. professor, er Nautilus tr?ngt ind i denne lagune ad en naturlig kanal, der er aben ned til ti meter under havets overflade. Her er dens hjemsted, en sikker havn, bekvem, hemmelig, i l? for alle vinde! Prov pa kysterne af Deres kontinenter eller Deres oer at finde mig en red, der kan male sig med dette tilflugtssted, der er sikret mod orkanernes rasen.

— Her er De virkelig i sikkerhed, kaptajn Nemo, svarede jeg. Hvem kunne finde Dem midt i en vulkan? Men er det ikke rigtigt, at der er en abning i dens top?

— Jo, dens krater, et krater, der fordum var fyldt med lava, damp og flammer, og som nu giver adgang for den styrkende luft, som vi indander.

— Men hvad er det dog for et vulkansk bjerg? spurgte jeg.

— Det horer til en af de talrige oer, som ligger omkring i dette hav. Blot et sk?r for skibene, for os en umadelig hule. jeg opdagede den ved et tilf?lde, og det tilf?lde var et heldigt tilf?lde for mig.

— Men kunne man ikke komme ned gennem den abning, der er vulkanens krater?

— Lige sa lidt som jeg kan komme derop. Indtil et hundrede fod oppe er dette bjergs indvendige grundvold til at komme op ad; men derover h?lder v?ggene indad, og sadanne v?gge kan ikke bestiges.

— Jeg ser nok, chef, at naturen hj?lper Dem overalt og altid. De er i sikkerhed pa denne so, og kun De kan besoge dens vande. Men hvad skal dette tilflugtsted tjene til? Nautilus har ikke brug for nogen havn.