— Nej, hr. professor, men den har brug for elektricitet for at kunne bev?ge sig, for elementer til at fremstille sin elektricitet, for natrium til at oplade sine elementer, for kul til at lave natrium med, og for kulminer til at udvinde kul af. Netop her d?kker havet nu hele skove, der sank ned i geologiske tider. Da de nu er forstenede og forvandlede til kul, er de en uudtommelig mine for mig.
— Deres m?nd arbejder altsa her som minearbejdere, hr. kaptajn?
— Netop. Disse miner str?kker sig ud under bolgerne lige som Newcastles kulminer. Kl?dt i dykkerdragt, med hakke og mejsel i h?nderne, kommer mine m?nd hertil for at udvinde det kul, som jeg ikke engang har provet at fa fra jordens andre miner. Nar jeg fyrer med dette br?ndsel til fabrikation af natrium, far rogen, der slipper ud af dette bjergs krater, det til at se ud som en vulkan i virksomhed.
— Og far vi lov at se Deres mandskab i arbejde?
— Nej, i det mindste ikke denne gang, for jeg er ivrig efter at forts?tte vor undersoiske jordomsejling. Derfor nojes jeg med at ose af de reserver af natrium, som jeg har. Det tager kun en dag at fa dem om bord og sa forts?tter vi vor rejse. Hvis De altsa vil ga en tur i denne hule og ga rundt om lagunen, sa benyt Dem af dagen i dag, hr. Aronnax. Jeg takkede kaptajnen og gik hen for at finde mine to kammerater, der endnu ikke havde forladt deres kahyt. Jeg indbod dem til at folge mig, uden at sige dem hvor de befandt sig.
De steg op pa platformen. Conseil, som ikke blev forbavset over noget, betragtede det som en ganske naturlig ting at vagne under et bjerg efter at have lagt sig til at sove under bolgerne. Men Ned Land havde kun den tanke at komme hen og se efter, om der var nogen udgang fra hulen.
Efter morgenmaden, henad ti, gik vi ned pa brinken.
— Sa er vi da endnu en gang pa landjorden, sagde Conseil.
— Jeg kalder ikke det» landjorden«, svarede canadieren. Og for resten er vi ikke pa den, men under den!
Mellem bjergv?ggenes fod og soens vande bredte der sig en sandet strand, der, hvor den var bredest, malte fem hundrede fod. Pa denne bred kunne man let foretage turen rundt om soen. Men de hoje v?gges nederste del dannede en besv?rlig jordbund, hvorpa der i malerisk ophobning la vulkanske blokke og enorme pimpsten. Alle disse itubrudte masser, der under pavirkning af den underjordiske ild var blevet d?kket af en glat emalje, kastede funklende lanternens elektriske straler tilbage. Strandens glimmerstov, som vore trin satte i bev?gelse, floj op som en sv?rm af gnister.
Jordbunden blev tydeligt hojere, idet den fjernede sig fra bolgernes pavirkning, og vi var snart kommet til nogle lange og snoede ramper, rigtige bjergstier, der tillod at man lidt efter lidt kom hojere op, men det var nodvendigt at ga forsigtigt midt imellem disse konglomerater, som ikke var forbundne indbyrdes, og foden gled pa de glasagtige trakytter, der bestod af feldspat— og kvartskrystaller.
Denne enorme hules vulkanske natur bekr?ftedes til alle sider. Jeg gjorde mine kammerater opm?rksomme derpa.
— Kan De forestille Dem, spurgte jeg dem, hvordan denne tragt ma have v?ret, da den var fyldt med kogende lava, og da denne hvidglodende v?skes niveau h?vede sig lige til bjergets munding ligesom stobejernet pa smelteovnens v?gge?
— Det kan jeg helt tydeligt t?nke mig, svarede Conseil. Men kan herren sige mig, hvorfor den store stobemester har standset sit v?rk, og hvordan det gik til, at en sos rolige vande er kommet i stedet for smelteovnen?
— Hojst sandsynligt, Conseil, fordi en eller anden omv?ltning under oceanets overflade har frembragt den abning der har givet
— Meget vel, svarede Ned Land. Jeg accepterer den forklaring, men for vores skyld beklager jeg, at den abning, hvorom professoren taler, ikke er fremkommet over havets niveau.
— Men, k?re Ned, svarede Conseil, hvis denne passage ikke havde v?ret under havet, kunne
— Og jeg vil gerne tilfoje, mester Land, at vandet ikke ville v?re styrtet ind under hjerget, og vulkanen var blevet ved at v?re vulkan. Altsa er Deres beklagelser overflodige.
Vor opstigning fortsatte. Stierne blev stadig stejlere og sn?vrere. Undertiden sp?rredes de af store fordybninger, som det var nodvendigt at komme over. Man matte ga uden om fremspringende masser. Man kravlede pa kn?ene, man krob pa maven. Men ved hj?lp af Conseils beh?ndighed og canadierens styrke blev alle hindringer overvundet.
I en hojde af cirka tredive meter ?ndredes terr?nets natur uden at det blev lettere tilg?ngeligt. Efter konglomerater og trakytter fulgte sort basalt; her la den udbredt i lag, der var helt knudrede af bl?rer; der dannede den regelm?ssige prismer, der var anbragt som en kolonnade, der understottede denne umadelige hv?lvings vederlagssten, et vidunderligt eksempel pa naturlig arkitektur. Mellem disse basaltsojler slyngede der sig sa lange stromme af stivnet lava, indlagt med asfaltagtige striber, og pa nogle steder strakte der sig brede t?pper af svovl. Et noget klarere dagslys, der kom ind ad krateret foroven, indsvobte alle disse vulkanske udbrudsprodukter, der for bestandig var begravet i det udslukte bjergs skod.
Vor vandring opad blev imidlertid snart standset af uovervindelige forhindringer i en hojde af cirka to hundrede og halvtreds fod. Rundingen indad blev igen st?rkere, og opstigningen matte ?ndres til en rundgang. Pa dette overste plan begyndte planteriget at k?mpe med mineralriget. Nogle buske, ja endog visse tr?er, var vokset frem af v?ggens uj?vnheder. Jeg genkendte nogle euforbier, der lod deres skarpe saft lobe ud. Nogle heliotroper, der var ganske ude af stand til at retf?rdiggore deres navn, siden solstralerne aldrig kom sa langt som til dem, h?ngte trist med deres blomsterklaser, med halvvisne farver og ringe duft. Her og der skod nogle krysantemer frygtsomt frem ved foden af aloer med lange triste og sygelige blade. Men mellem lavastrommene opdagede jeg nogle sma violer, der endnu udsendte en svag duft, og jeg tilstar, at jeg indandede den med fryd. Duften er blomstens sj?l, og havets blomster, disse pr?gtige hydrofyter, har ingen sj?l!
Vi var kommet til foden af en gruppe robuste drageblodstr?er, der spaltede klipperne med deres muskulose rodder, da Ned Land udbrod:
— Ah, professor, en bikube!
— En bikube! svarede jeg med en fuldkommen vantro bev?gelse.
— Ja, en bikube, gentog canadieren, og bier, der summer rundt om den.
Jeg gik n?rmere, og jeg matte boje mig for kendsgerningerne. Der, ved abningen af en hulning i et drageblodstr?s stamme, var der nogle tusinde af disse snilde insekter, der er sa almindelige pa alle de Kanariske Oer, og hvis produkter regnes for s?rlig gode der.
Naturligvis ville canadieren have sin forsyning af honning, og det havde v?ret meget uvenligt af mig at s?tte mig imod det. Nogle torre blade blandet med svovl blev ant?ndt med en gnist fra hans fyrtoj, og han begyndte at ryge bierne ud. Lidt efter lidt holdt deres summen op, og den spr?ngte kube leverede flere pund duftende honning. Ned Land fyldte sin ransel dermed.
— Nar jeg far blandet noget honning i dejen fra brodfrugttr?et, bliver jeg i stand til at byde Dem en saftig kage, sagde han til os.
— Nadada, sagde Conseil, det bliver honningkage!
— Lad ga med en honningkage, sagde jeg, men lad os forts?tte denne interessante spadseretur.
Ved visse drejninger af den sti, som vi nu fulgte, viste soen sig i hele sin udstr?kning. Lanternen oplyste ganske dens fredelige overflade, der hverken kendte riller eller bolger.
I dette ojeblik drejede vi om den hojeste kam af de overste klippeflader, der understottede hv?lvingen. Jeg sa da, at bierne ikke var de eneste repr?sentanter for dyreriget i det indre af denne vulkan. Nogle rovfugle sv?vede og kredsede her og der i skyggen eller flygtede fra deres reder, der var anbragt pa klippefremspring. Det var spurvehoge med hvid bug, og skrigende tarnfalke. Pa skr?nterne pilede ogsa nogle smukke og fede trapg?s af sted, sa hurtigt de kunne pa deres stylter af ben. Man kan t?nke sig til, at canadierens beg?r blev opt?ndt ved
