En verdensomsejling under havet

synet af dette herlige vildt, og han beklagede ikke at have et gev?r i h?nde. Han forsogte at erstatte kugler med sten, og efter flere resultatlose forsog lykkedes det ham at sare en af de pr?gtige trapg?s. Det er blot den rene sandhed, at han tyve gange satte livet pa spil for at fa fat pa den, men han gjorde det sa godt, at dyret matte ned til honningkagerne i hans pose.

Vi matte nu ga ned mod bredden igen, for det blev umuligt at bestige kammen. Oven over os sa det gabende krater ud som en stor skaktabning. Fra dette sted kunne man temmelig tydeligt se himlen, og jeg sa skyer fare af sted, sonderrevne af vestenvinden, der sl?bte deres tagede stumper op til bjergets top. Et sikkert bevis pa, at skyerne holdt sig i j?vn hojde, for vulkanen h?vede sig ikke mere end otte hundrede fod over oceanets niveau.

En halv time efter canadierens bedrift var vi igen naet ned til den indre bred. Her var floraen repr?senteret af store bevoksninger af stranddild, en lille sk?rmplante, der er meget god at nedl?gge i eddike, og som i Frankrig ogsa kaldes stenbr?k og havfennikel. Conseil samlede nogle bundter af dem. Med hensyn til faunaen, var der i tusindvis af alle slags krebsdyr, hummere, taskekrabber, rejer, mysider, stankelbenskrabber, galateer, og et odselt udvalg af skaldyr, porcell?nssnegle, pigsn?kker og albuesk?l.

Pa dette sted abnede der sig en herlig grotte. Mine kammerater og jeg gjorde os den fornojelse at str?kke os ud i det fine sand. Ilden havde poleret dens emaljerede og funklende v?gge, der var helt overpudrede af glimmerstov. Ned Land folte pa v?ggene og provede at finde ud af, hvor tykke de var. Jeg kunne ikke lade v?re at smile. Konversationen drejede sig nu om hans evindelige flugtplaner, og uden at ga for vidt troede jeg at kunne give ham dette hab: at kaptajn Nemo blot var sejlet mod syd for at forny sit forrad af natrium. Jeg habede altsa, at han nu igen ville soge Europas og Amerikas kyster, hvad der ville tillade canadieren med storre held at genoptage sit mislykkede forsog.

Vi havde ligget udstrakt i en time i denne fortryllende grotte. Samtalen, der i beyndelsen var livlig, ebbede nu ud. En vis sovnighed kom over os. Da jeg ikke sa nogen grund til at modsta den, overgav jeg mig til en dyb slummer. Jeg dromte — man er ikke herre over sine dromme — jeg dromte, at min eksistens reduceredes til et simpelt bloddyrs vegeterende liv. Det forekom mig, at denne grotte dannede min skals to klapper.

Pludselig blev jeg v?kket af Conseils stemme.

— Vagn op! Pas pa! rabte den brave fyr.

— Hvad er der? spurgte jeg, idet jeg rejste mig halvt op.

— Der kommer vand herind.

Jeg rejste mig helt op. Havet styrtede som en rivende strom ind i vort tilflugtssted, og da vi ikke var bloddyr, var det afgjort nodvendigt at vi reddede os.

Pa nogle ojeblikke var vi i sikkerhed oven pa selve grotten.

— Hvad er det dog, der sker? spurgte Conseil. Er det et nyt f?nomen?

— Ah, nej, mine venner, det er tidevandet, det er kun tidevandet, der har v?ret n?r ved at overraske os, ligesom Walter Scotts helt. Oceanet svulmer udenfor, og pa grund af loven om forbundne kar gor bjergsoens niveau det samme. Vi slap derfra med et halvbad. Lad os ga hen pa Nautilus og skifte.

Tre kvarter efter havde vi sluttet vor rundgang, og vi gik atter om bord. Bes?tningens medlemmer blev i dette ojeblik f?rdige med at indlade natriumforsyningerne, og Nautilus kunne v?re sejlet med det samme.

Men kaptajn Nemo gav ikke nogen ordre. Ville han afvente natten og i hemmelighed sejle ud gennem sin undersoiske passage? Maske. Hvordan det end forholdt sig dermed, sejlede Nautilus n?ste dag, efter at have forladt sit hjemsted, i rum so, langt fra alt land og nogle meter under Atlanterhavets bolger.

Kapitel 35

Sargossohavet

Nautilus havde ikke ?ndret kurs. Alt hab om at komme tilbage til de europ?iske have matte altsa opgives for ojeblikket. Kaptajn Nemo styrede stadig mod syd. Hvor sl?bte han os hen? Jeg vovede ikke at t?nke pa det.

Den dag sejlede Nautilus gennem en ejendommelig del af Atlanterhavet. Ingen er uvidende om den store varmtvandsstrom, der er kendt under navnet Golfstrommen. Efter at v?re kommet ud af Floridas kanaler tager den retning mod Spitzbergen. Men for denne strom tr?nger ind i Mexicogolfen, hen imod den fireogfyrretyvende nordlige breddegrad, deler den sig i to arme; den storste lober mod Irlands og Norges kyster, mens den anden bojer mod syd og kommer pa hojde med Azorerne; efter at have ramt de afrikanske kyster og beskrevet en langstrakt oval vender den tilbage i retning af Antillerne.9

Nu omgiver denne anden arm — der snarere er en k?de end en arm med sine ringe af varmt vand denne del af det kolde, rolige, ubev?gelige ocean, som man kalder Sargassohavet. Det er midt i Atlanten en veritabel so, som det tager den store stroms vande ikke mindre end tre ar at komme udenom.

Egentlig d?kker Sargassohavet hele den oversvommede del af Atlantis. Nogle forfattere har endda h?vdet, at de talrige urter, som det er opfyldt af, stammer fra enge i dette gamle fastland. Det er dog mere sandsynligt, at disse v?kster, alger og svampe, er fjernet fra Europas og Amerikas kyster og sl?bt med af Golfstrommen.

Her var en af de arsager, der fik Columbus til at antage eksistensen af en ny verden. Da denne dristige opdagelsesrejsendes skibe kom til Sargassohavet, sejlede de ikke uden besv?r midt imellem disse v?kster, der sinkede deres sejlads, til stor forf?rdelse for mandskabet, og de spildte tre lange uger med at komme igennem det.

Sadan var den egn, som Nautilus i dette ojeblik besogte, ligefrem en eng, et t?t t?ppe af alger, af svommende svampe, af sargassotang, sa t?t, sa kompakt, at et fartojs forstavn kun med besv?r kunne have fl?nset det. Kaptajn Nemo, der ikke ville have sin skrue indviklet i denne sammenfiltring af planter, holdt sig derfor i nogle meters dybde under havoverfladen.

Navnet Sargassohavet kommer af det spanske ord» sargazzo«, der betyder tang. Denne tang, den med luftfyldte bl?rer fyldte tang, er det der is?r danner dette umadelige lag. Ifolge den l?rde Maury, forfatteren til Klodens fysiske Geografi, viser det folgende arsagen til, at disse hydrofyter samler sig i dette fredelige basin i Atlanterhavet:

«Den forklaring, som man kan give herpa, forekommer mig at hvile pa en almindelig kendt erfaring. Hvis man i et kar med vand anbringer nogle stumper af propper eller hvilke som helst flydende legemer, og man s?tter vandet i dette kar i en roterende bev?gelse, vil man se, at de adsplittede brudstykker forener sig i en gruppe midt i den flydende overflade, det vil sige i det mindst bev?gede punkt. I det f?nomen, der besk?ftiger os, er Atlanterhavet karret, Golfstrommen cirkelbev?gelsen og Sargassohavet det midtpunkt, hvor de flydende legemer samler sig.»

Jeg deler Maurys mening, og jeg har kunnet studere f?nomenet i dette specielle milieu, hvor skibene sj?ldent tr?nger ind. Oven over os flod alle mulige legemer, pakket sammen midt i disse brunlige urter, tr?stammer, revet lose fra Andeshjergene eller Rocky Mauntains og fladet af Amazonfloden eller Mississippi, talrige vragstumper, rester af skibskole eller skrog, spr?ngte kl?dningsplanker, i den grad tyngede af konkylier og andemuslinger, at de ikke kunne stige op til oceanets overflade. Og engang vil tiden bekr?fte Maurys anden hypotese, at disse stoffer, der saledes er ophobet gennem arhundreder, vil mineraliseres under vandets pavirkning og danne uudtommelige kullejer. En kostelig reserve, som den forudseende natur forbereder til det ojeblik, da menneskene har udtomt fastlandenes miner.

Midt i det indviklede v?v af urter og svampe bem?rkede jeg fortryllende stjerneformede sokork i rosenrode farver, soanemoner, som lod deres paryk af lange tentakler flyde, gronne, rode, bla vandm?nd, og s?rlig Cuviers store rhizostomer, hvis blalige sk?rm er kantet med en lilla bort.