En verdensomsejling under havet

brudt al forbindelse med jorden.

— Maske, sagde Conseil, men endelig kan Nautilus kun rumme et bestemt antal mennesker, og kan herren ikke vurdere det maksimale tal?

— Hvordan det, Conseil?

— Ved at regne det ud. Nar skibets kapacitet, som herren kender, er givet, og som folge deraf den m?ngde luft, som det indeholder, nar man pa den anden side ved, hvad hvert menneske bruger til sit andedrag, og sammenligner disse tal med nodvendigheden af, at Nautilus stiger op hvert dogn…

Conseil havde ikke talt ud, men jeg sa nok, hvor han ville hen.

— Jeg forstar dig, sagde jeg, men den udregning, der for ovrigt er let at udfore, kan kun give et meget usikkert tal.

— Det er lige meget, sagde Ned Land st?digt.

— Nu skal I fa beregningen, svarede jeg. Hver mand bruger pa en time den m?ngde ilt, der er i ti liter luft, det vil sige i et dogn den ilt, der er i to tusind, fire hundrede liter. Man ma altsa finde ud af, hvor mange gange Nautilus indeholder to tusinde, fire hundrede liter luft.

— Netop, sagde Conseil.

— Da nu Nautilus’ kapacitet er femten hundrede tons, fortsatte jeg, og en tons indhold er tusind liter, indeholder Nautilus femten hundrede tusind liter luft, hvad der, divideret med to tusinde, fire hundrede…

Jeg regnede hurtigt med hj?lp af en blyant:

— … bliver seks hundrede og femogfyrre. Hvad der igen vil sige, at den luft, der er indeholdt i Nautilus, strengt taget kunne sla til for seks hundrede og femogtyve mand i fireogtyve timer.

— Seks hundrede og femogtyve! gentog Ned.

— Men v?r sikker pa, tilfojede jeg, at sa mange passagerer, som?nd eller officerer her end er, udgor vi ikke en tiendedel af det antal.

— Det er alligevel alt for mange for tre mand! mumlede Conseil.

— Derfor, stakkels Ned, kan jeg kun tilrade Dem talmodighed.

— Og endnu bedre end talmodighed, tilfojede Conseil, resignation!

Conseil havde fundet det rette ord.

— Alligevel, fortsatte han, kan kaptajn Nemo ikke blive ved at sejle mod syd! Det bliver da nodvendigt, at han standser, om ikke for, sa foran iskalotten, og at han vender tilbage til mere civiliserede egne! Sa bliver det tid til at tage Ned Lands planer op igen.

Canadieren rystede pa hovedet, strog sig med handen over panden, svarede ikke, og trak sig tilbage.

— Hvis herren vil tillade mig en bem?rkning, kom det nu fra Conseil. Den stakkels Ned t?nker pa alt det, som han ikke kan fa. Alt fra hans tidligere liv kommer tilbage til ham. Han savner alt det, der er os forbudt. Hans gamle minder trykker ham, og han er tung om hjertet. Man ma forsta ham. Hvad kan han ga og lave her? Ikke noget. Han er ikke en l?rd mand som herren, og forstar ikke at fa den samme fornojelse ud af de vidunderlige ting i havet som vi. Han ville risikere alting for at kunne ga ind i en kro i sit eget land.

Det er rigtigt, at ensformigheden om bord matte forekomme utalelig for canadieren, der var vant til et frit og virksomt liv. Der skete sj?ldent begivenheder, der kunne begejstre ham. Men den dag indtraf en h?ndelse, der kunne minde ham om hans skonne dage som harpuner.

Da Nautilus henad elleve om formiddagen var pa oceanets overflade, kom den pludselig ind i en flok bardehvaler. Et mode, som ikke overraskede mig; for jeg vidste, at disse dyr, nar de bliver jaget pa liv og dod, soger tilflugt i de hoje breddegraders havomrader.

Bardehvalens rolle i den marine verden og dens indflydelse pa de geografiske opdagelser har v?ret betydelig. Det er den, der ved at lokke forst baskerne, sa asturierne, engl?nderne og holl?nderne til at folge sig gav dem mad til at trodse oceanets farer, og forte dem fra den ene ende af jorden til den anden. Bardehvalerne holder af at besoge de sydlige og de nordlige have. Gamle legender pastar endda, at disse hvaler tr?kker fiskerne med sig lige til blot syv mil fra nordpolen. Hvis det ikke passer, vil det blive sandt en dag, og det er sandsynligvis sadan, ved at jage bardehvalen i de arktiske eller antarktiske regioner, at menneskene vil na til dette ukendte punkt pa jordkloden.

Vi sad pa platformen, og havet var roligt. Men disse breddegraders oktober maned gav os smukke efterarsdage. Det var canadieren — pa det omrade kunne han ikke tage fejl — der fik oje pa en bardehval i den ostlige horisont. Nar man kiggede opm?rksomt efter, kunne man se dens morke ryg skiftevis h?ve og s?nke sig over bolgerne, fem mil fra Nautilus.

— Ah! udbrod Ned Land. Hvis jeg var om bord pa en hvalfangerbad, sa var det et mode, jeg kunne fa fornojelse af! Det er et velvoksent dyr! Se, med hvilken kraft dens n?sebor slynger luft— og dampsojler op! For tusind dj?vle! Hvorfor skal jeg absolut v?re indesp?rret pa denne stump stal!

— Hvad for noget, Ned, svarede jeg, er De endnu ikke kommet over Deres gamle ideer om hvalfangst?

— Kan en hvalfanger glemme sin gamle bestilling, professor? Bliver man nogensinde tr?t af folelserne for en sadan jagt?

— De har vel aldrig fisket i disse have, Ned?

— Aldrig, hr. professor. Kun i de nordlige have, og lige sa meget i Beringstr?det som i Davidsstr?det.

— Sa er sydhavshvalen endnu ukendt for Dem. Det er gronlandshvalen De har jaget hidtil, og den drister sig ikke til at passere de varme vande ved ?kvator.

— Ah, hr. professor, Siger De det? svarede canadieren i en temmelig vantro tone.

— Jeg siger det, som det er.

— Bevares! Jeg, som taler til Dem, har i femogtres, for halvtredie ar siden, i n?rheden af Gronland, haft at gore med en hval, der endnu i sin ene flanke havde en harpun med stempel fra en Bering-hvalfanger. Nu sporger jeg Dem, hvordan skulle det dyr, efter at v?re blevet ramt vest for Amerika, v?re kommet for at lade sig dr?be ost for, hvis den ikke efter at have rundet enten Kap Horn eller Kap Det gode Hab var kommet over ?kvator?

— Jeg t?nker ligesom min ven Ned, sagde Conseil, og jeg venter pa, hvad herren vil sige.

— Herren vil svare Dem, mine venner, at bardehvalerne er lokaliserede efter deres arter, i bestemte have, som de ikke forlader. Og hvis et af disse dyr er kommet fra Beringsstr?det til Davisstr?det, er det ganske simpelt, fordi der eksisterer en passage fra et hav til et andet, enten langs Amerikas kyster eller langs Asiens.

— Skal man tro pa det? spurgte canadieren, idet han kneb det ene oje i.

— Man bliver nodt til at tro pa herren, svarede Conseil.

— Altsa, begyndte canadieren igen, siden jeg aldrig har fisket i disse egne, kender jeg ikke de hvaler, der kommer her?

— Det har jeg sagt Dem, Ned.

— Sa meget mere er der grund til at gore deres bekendtskab, svarede Conseil.

— Se! Se! udbrod canadieren med bev?get rost. Hun kommer n?rmere! Hun kommer lige herhen! Hun trodser mig! Hun ved, at jeg ikke kan gore hende noget!

Ned stampede i d?kket. Hans hand sk?lvede, mens han svang en indbildt harpun.

— Er disse hvaler, spurgte han, lige sa store som dem i de nordlige have?

— Omtrent, Ned.

— Jeg har nu set store hvaler, professor, hvaler der var lige ved hundrede fod i l?ngden! Jeg har ogsa ladet mig fort?lle, at Hullamock og Umgallick fra Aleuterne undertiden er mere end halvandet hundrede fod.

— Det forekommer mig overdrevet, svarede jeg. Disse dyr her er kun finhvaler, der har rygfinne, og ligesom kaskelotterne er de i almindelighed mindre end gronlandshvalerne.

— Ah, rabte canadieren, hvis blik ikke forlod oceanet, hun kommer n?rmere, hun kommer helt hen til Nautilus!

Sa fortsatte han samtalen:

— De taler om en kaskelot som et lille dyr! Men man taler om k?mpestore kaskelotter. Det er intelligente hvaler. Man siger, at nogle af dem d?kker sig med alger og svampe. Man tror det er smaoer. Man slar lejr pa dem, man installerer sig der, man t?nder bal…