En verdensomsejling under havet

overfladen for at ande.

Der var kun lige tid til at komme bardehvalerne til hj?lp. Nautilus dykkede ned. Conseil, Ned og jeg tog plads foran salonens vinduer. Kaptajn Nemo begav sig hen til rorg?ngeren for at manovrere sit fartoj som odel?ggelsesmaskine. Snart m?rkede jeg skruens hamren blive hastigere, og vor fart ogedes.

Kampen mellem kaskelotter og bardehvaler var allerede begyndt, da Nautilus ankom. Den manovrerede pa en sadan made, at de macrocephales flok blev standset. I begyndelsen viste disse sig kun lidt foruroligede ved synet af det ny uhyre, der blandede sig i kampen. Men de matte snart til at vige for dets hug.

Hvilken kamp! Selv Ned Land blev hurtigt begejstret og endte med at klappe i h?nderne. Nautilus var ikke andet end en frygtelig harpun, der blev svunget af sin kaptajns hand. Den blev slynget mod disse kodbjerge, gik lige igennem dem og efterlod to krablende dyrehalvdele bag sig. De frygtelige slag af haler, der slog mod Nautilus’ sider, m?rkede den ikke. Og lige sa lidt de stod der fremkom. Nar en kaskelot var udryddet, lob skibet mod en anden, drejede sig pa stedet for ikke at forfejle sit bytte, gik frem, tilbage, lydig mod sit ror, dykkede, nar hvalen gik ned i de dybe lag, steg op igen sammen med den, nar den atter kom op pa overfladen, ramte den lige pa eller pa skra, huggede den eller fl?ngede den og gennemborede den i alle retninger og alle stillinger med sin frygtelige snabel.

Hvilket blodbad! Hvilken larm pa bolgernes overflade! Hvilke skarpe flojt og ejendommelige brummerier fra disse skr?kslagne dyr! Midt i de lag, der ellers var sa fredelige, skabte deres haler ligefrem donninger.

En time varede denne homeriske massakre, som de macrocephale ikke kunne unddrage sig. Flere gange forsogte ti eller tolv i forening at knuse Nautilus under deres v?gt. Gennem vinduet sa man deres enorme gab besat med t?nder, og deres m?gtige oje. Ned Land, som ikke l?ngere kunne beherske sig, truede dem og sk?ldte dem ud. Man kunne m?rke, at de hagede sig fast i vort fartoj ligesom hunde, der gar los pa et ungt vildsvin i krattet. Men Nautilus satte fart pa sin skrue, tog dem med, sl?bte dem af sted eller bragte dem op mod vandenes overste niveau uden at bekymre sig om deres enorme v?gt eller deres m?gtige greb.

Omsider tyndede det ud i kaskelotternes flok. Vandet blev igen roligt. Jeg kunne m?rke, at vi igen steg op til oceanets overflade. Lugen blev abnet, og vi skyndte os op pa platformen.

Havet var d?kket af leml?stede kadavere. En frygtelig eksplosion kunne ikke have splittet, fl?nget, sonderskaret disse kodmasser med storre voldsomhed. Vi flod, omgivet af gigantiske kroppe, blalige pa ryggen hvidlige under bugen og bulede af enorme fremspring. Nogle forf?rdede kaskelotter flygtede i horisonten. Bolgerne var farvet rode i flere mils omkreds, og Nautilus flod midt i et blodhav.

Kaptajn Nemo sluttede sig til os.

— Na, mester Land? sagde han.

— Na, ja, chef, svarede canadieren, hvis begejstring var dalet, det er virkelig et frygteligt syn. Men jeg er ikke slagter, jeg er j?ger, og dette her var ikke andet end en slagtning.

— Det er en massakre pa skadelige dyr, svarede kaptajnen, og Nautilus er ikke nogen slagtekniv.

— Jeg holder mere af min harpun, svarede canadieren.

— Hver har sit vaben, sagde kaptajnen og sa fast pa Ned Land. Jeg var bange for, at denne skulle lade sig rive med til en eller anden voldsomhed, der ville have haft beklagelige folger. Men hans vrede blev afledt ved synet af en hval, som Nautilus naede i dette ojeblik. Dyret havde ikke v?ret i stand til at undslippe kaskelotternes t?nder. Jeg genkendte sydhavshvalen, med fladtrykt hoved, der er helt sort. Anatomisk adskiller den sig fra gronlandshvalen og nordkaperen ved sammenvoksning af de syv nakkehvirvler, og den har to ribben mere end sine sl?gtninge. Den ulykkelige hval la pa siden, med bugen gennemhullet af bid, og var dod. I spidsen af dens lemlestede finne hang endnu en lille hvalunge, som den ikke havde naet at frelse fra massakren. Gennem barderne i dens abne gab lob vandet, mumlende som en br?nding.

Kaptajn Nemo forte Nautilus t?t hen til dyrets kadaver. To af hans m?nd gik op pa hvalens side, og ikke uden forbavselse sa jeg, at de ud af dens dievorter malkede alt hvad de indeholdt, det vil sige to-tre tons.

Kaptajnen tilbod mig et b?ger af den endnu varme m?lk. Jeg kunne ikke forhindre mig selv i at vise ham min afsky for denne drik. Han forsikrede mig, at m?lken var udm?rket, og ikke pa nogen made adskilte sig fra kom?lk.

Jeg smagte pa den og var af samme mening. Det var da en nyttig reserve for os; for denne m?lk kunne i form af saltet smor eller af ost give en behagelig afveksling i vor daglige kost.

Fra den dag m?rkede jeg med ?ngstelse, at Ned Lands folelser overfor kaptajn Nemo stadig forv?rredes, og jeg besluttede pa n?rt hold at overvage canadierens goren og laden.

Kapitel 37

Isbarrieren

Nautilus var igen slaet ind pa sin uforstyrrelige kurs mod syd. Den fulgte den halvtredsindstyvende meridian med betydelig hastighed. Onskede han da at na Sydpolen? Det mente jeg ikke, for hidtil var alle forsog pa at komme op til dette punkt pa jordkloden strandede. For ovrigt var det allerede sent pa aret, da den 13. marts i de antarktiske egne svarer til den 13. september i de nordlige regioner, og er begyndelsen til j?vndognsperioden.

Den 14. marts opdagede jeg flydende is pa 55° sydlig bredde, blot mathvide stumper pa tyve-femogtyve fod, der dannede sk?r, som havet brodes imod. Nautilus holdt sig pa oceanets overflade. Ned Land, der tidligere havde fisket pa de arktiske have, var fortrolig med synet af isbjerge. Conseil og jeg beundrede dem for forste gang.

I luften, hen imod sydhorisonten, strakte der sig et hvidt band som et bl?ndende syn. De engelske hvalfangere har givet det navn af» iceblink«. Hvor t?tte skyerne end er, kan de ikke formorke det. Det melder tilstedev?relsen af pakis eller en isbanke.

Snart viste der sig virkelig betydeligere blokke, hvis pragt ?ndredes efter tagens luner. Nogle af disse ismasser viste gronne arer, som om kobbersulfat havde trukket bolgende linier i dem. Andre, der lignede enorme ametyster, lod lyset tr?nge igennem sig. Nogle tilbagekastede solstralerne fra tusinde facetter i deres krystal. Andre var nuancerede i skarpe reflekser som af kalksten, og der havde v?ret nok til at bygge en hel by af marmor.

Jo l?ngere vi kom mod syd, des mere ogedes disse flydende oers antal og storrelse. Polarfugle trykkede sig ind mod dem i tusindvis. Der var stormfugle, stormsvaler, skraper med deres oredovende skrig. Nogle af dem tog Nautilus for en dod hval, kom for at hvile sig og sad og pikkede med deres n?b pa det klingende stal.

Under denne sejlads midt i isen opholdt kaptajn Nemo sig tit pa platformen. Han iagttag med opm?rksomhed disse ode egne. Undertiden sa jeg hans rolige blik lyse op. Man han sagde til sig selv, at i disse polarhave, hvortil adgang var forment menneskene, der var han hjemme, herre over disse utilg?ngelige vidder? Maske. Men han talte ikke til os. Han blev staende ubev?gelig, og kom kun til sig selv, nar hans instinkter for at manovrere tog overhand. Sa ledede han sin Nautilus med fuldendt dygtighed, han undgik beh?ndigt sammenstod med disse masser, hvoraf nogle havde en l?ngde pa flere mil, med en hojde, der varierede fra halvfjerds til firs meter. Ofte sa horisonten ud til at v?re helt lukket.

Sa hojt som pa den tresindstyvende breddegrad var ethvert sejlob forsvundet. Men kaptajn Nemo sogte med omhu og fandt snart en smal abning, som han dristigt gled igennem, dog vel vidende, at den ville lukke sig igen efter ham.