— Man bygger huse der, sagde Conseil.
— Ja, du er morsom, svarede Ned Land. Sa en skonne dag dykker dyret ned og sl?ber alle sine beboere med i afgrundens dyb.
— Ligesom i Sindbad Sofarerens rejser, svarede jeg leende. Ah, mester Land, det ser ud til, at De kan lide us?dvanlige historier. Deres kaskelotter ma v?re noget ganske s?rligt! Jeg haber da ikke, at De selv tror pa det!
— Hr. naturforsker, svarede canadieren alvorligt, man er nodt til at tiltro hvalerne alt! — Hvor hun flytter sig, den der! Som hun skjuler sig! — Man siger, at den slags dyr kan komme rundt om jorden pa fjorten dage!
— Det n?gter jeg ikke.
— Men hvad De sikkert ikke ved, hr. Aronnax, det er, at lige efter verdens skabelse svommede hvalerne endnu hurtigere.
— Gjorde de virkelig, Ned! Og hvorfor det?
— Fordi de dengang havde halen pa den anden led, ligesom fiskene, og denne hale, der var sammentrykt og stod lodret, slog vandet fra venstre til hojre og fra hojre til venstre. Men Skaberen, der blev klar over, at de bev?gede sig for hurtigt, vred halen om pa dem, og fra den tid rammer de vandet oppefra nedad, til skade for deres hastighed.
— Udm?rket, Ned, sagde jeg, og fortsatte med et af canadierens udtryk, skal man tro pa det?
— Ikke alt for fast, svarede Ned Land, og ikke mere end hvis jeg sagde Dem, at der eksisterer hvaler, der er tre hundrede fod lange og vejer hundrede tusind pund.
— Det er sandelig meget, sagde jeg. Men jeg ma indromme, at der er nogle hvaler, der opnar en betydelig udvikling, da de efter sigende afgiver lige til et hundrede og tyve tons olie.
— Ja, det har jeg selv set, sagde canadieren.
— Det tror jeg gerne, Ned, sa vel som jeg tror, at der er nogle hvaler, der har samme omfang som hundrede elefanter. T?nk engang pa virkningerne af en sadan masse, der bliver slynget frem med fuld fart!
— Er det sandt, spurgte Conseil, at de godt kan s?nke skibe?
— Skibe, det tror jeg ikke, svarede jeg. Man fort?ller dog, at i 1820, netop i disse sydlige have, styrtede en hval sig over
Ned betragtede mig med en drilagtig mine.
— Jeg for mit vedkommende, sagde han, har faet et slag af en hvalhale — i min bad, naturligvis. Mine kammerater og jeg blev slynget seks meter i vejret. Men i sammenligning med professorens hval var min kun en hvalunge.
— Lever de dyr l?nge? spurgte Conseil.
— I tusind ar, svarede canadieren uden at tove.
— Og hvordan ved De det, Ned?
— Fordi det siger man.
— Og hvorfor siger man det?
— Fordi man ved det.
— Nej, Ned, man ved det ikke, men man antager det, og nu skal De hore det r?sonnement man stotter det pa. Da nogle fiskere for fire hundrede ar siden for forste gang jagede hvaler, var disse dyr af et storre format, end det de opnar i dag. Man antager da, ganske logisk, at de nutidige hvalers mindre storrelse kommer af, at de ikke har haft tid til at na deres fuldst?ndige udvikling. Det er det, der har faet Buffon til at sige, at disse hvaler kunne og endda burde leve i tusinde ar. Kan De forsta det?
Ned Land forstod det ikke. Han horte ikke mere efter. Hvalen kom stadig n?rmere. Han slugte den med ojnene.
— Ah, rabte han, det er ikke mere en hval, der er ti, der er tyve, der er en hel flok! Og sa ikke kunne gore noget! At v?re bundet pa h?nder og fodder!
— Men, k?re Ned, sagde Conseil, hvorfor ikke bede kaptajn Nemo om tilladelse til at jage…?
Conseil havde ikke talt ud, for Ned havde firet sig ned gennem lugen og lob for at finde kaptajnen. Nogle ojeblikke efter kom de begge op pa platformen.
Kaptajn Nemo iagttog flokken, der boltrede sig i bolgerne en mil fra
— Det er sydhavshvaler, sagde han. Her er en formue at hente for en hel flade af hvalfangere.
— Nu vel, chef, spurgte canadieren, kunne jeg ikke jage dem, om det sa blot var for ikke helt at glemme min gamle bestilling som harpuner?
— Til hvad nytte, jage blot for at odel?gge, svarede kaptajn Nemo. Vi har ikke brug for hvalolie om bord.
— Men i det Rode Hav, chef, begyndte canadieren igen, gav De os lov til at forfolge en dygong!
— Dengang drejede det sig om at skaffe frisk kod til mit mandskab. Her ville det v?re at dr?be for at dr?be. Jeg ved nok, at det er et privilegium, der er forbeholdt mennesket, men jeg taler ikke dem, der er mordere for tidsfordriv. Ved at tilintetgore sydhavshvalen ligesom gronlandshvalen, uskadelige og gode v?sener, begar folk som De, mester Land, en dadelv?rdig handling. Det er saledes de allerede har affolket hele Baffinsbugten, og de vil tilintetgore en nyttig dyreklasse. Lad dog disse ulykkelige hvale v?re i fred. De har rigeligt i deres naturlige fjender, kaskelotter, sv?rdfisk og savrokker, uden at De blander Dem i det.
Jeg overlader til enhver selv at t?nke sig til det ansigt, canadieren satte op under denne moralpr?diken. At give en fange sadanne rad, det var at spilde sine ord. Ned Land sa pa kaptajn Nemo, og forstod ojensynlig ikke, hvad det var han ville sige ham. Men kaptajnen havde ret. Fangernes barbariske og ubet?nksomme hidsighed vil engang fa oeanets sidste hval til at forsvinde.
Ned Land flojtede sin
Imidlertid stod kaptajn Nemo og betragtede hvalflokken og henvendte sig sa til mig:
— Jeg har grund til at h?vde, at selv om man ikke regner mennesket med, har hvalerne nok af andre naturlige fjender. Disse her far at gore med en st?rk modstander inden l?nge. Kan De, hr. Aronnax, otte mil i l?, se de morke pletter, der bev?ger sig?
— Ja, chef, svarede jeg.
— Det er kaskelotter, frygtelige dyr, som jeg undertiden har modt i flokke pa to eller tre hundrede. Hvad dem angar, disse grusomme og skadelige dyr, er der grund til at udrydde dem.
Canadieren vendte sig hurtigt ved disse sidste ord.
— Na, kaptajn, sagde jeg, det er endnu tid, endda i bardehvalernes interesse…
— Det er ingen nytte til at uds?tte sig for noget, hr. professor.
Canadieren generede sig ikke for at tr?kke pa skulderen. At angribe hvaler med hug af en spids forstavn! Hvem havde nogen sinde hort noget lignende?
— Vent, hr. Aronnax, sagde kaptajn Nemo. Vi skal vise Dem en jagt, som De endnu ikke har oplevet. Ingen medlidenhed med disse grusomme hvaler! De er ikke andet end gab og t?nder!
Gab og t?nder! Bedre kunne man ikke beskrive den macrocephale kaskelot, hvis l?ngde undertiden er mere end femogtyve meter. Denne hvals enorme hoved optager omtrent en trediedel af dens krop. Bedre bev?bnet end bardehvalen, hvis overk?be blot er besat med barder, er den forsynet med femogtyve store t?nder, der er tyve centimeter hoje, cylindriske og i toppen kegleformede, og som vejer to pund stykket. Det er i den overste del af dette enorme hoved, og i de store hulheder, der er adskilt af brusk, der findes tre a fire hundrede kilogram af den kostelige olie, der kaldes spermacet. Kaskelotten er et uskont dyr, snarere tudse end fisk, i folge en bem?rkning af Fredol. Den er darligt konstrueret, idet den sa at sige er» mislykket «i hele den venstre side af sit skelet og n?sten kun kan se med det hojre oje.
Den v?ldige flok kom imidlertid stadig n?rmere. Den havde opdaget bardehvalerne og forberedte sig pa at angribe dem. Man kunne pa forhand spa kaskelotternes sejr, ikke blot fordi de er bedre bygget til angreb end deres uskadelige modstandere, men ogsa fordi de kan blive l?ngere under vandet uden at komme op pa
