En verdensomsejling under havet

Trods sine anstrengeler, trods de m?gtige midler, der blev brugt til at abne vej gennem isen, var Nautilus virkelig henvist til at ligge stille. Den, der ikke kan komme l?ngere, star det i almindelighed frit for at vende tilbage ad den vej han er kommet. Men her var det lige sa umuligt at vende om som at komme fremad; for sejlrenderne havde lukket sig bag os, og nar blot vort fartoj blev liggende, ville det meget snart blive blokeret. Det var netop det, der skete henad to om eftermiddagen, og den ny is dannedes pa dets sider med forbavsende hurtighed. Jeg ma tilsta, at kaptajn Nemos optr?den var mere end uforsigtig.

I det ojeblik var jeg pa platformen. Kaptajnen havde iagttaget situationen i nogle ojeblikke og sagde til mig:

— Na, hr. professor, hvad mener De om det?

— Jeg mener, at vi sidder fast, chef.

— Fast! Hvad mener De med det?

— Jeg mener, at vi hverken kan komme frem eller tilbage eller til nogen af siderne. Jeg tror, det er det man kalder at sidde fast, i det mindste i de beboede fastlande.

— De tror altsa ikke, at Nautilus kan frigore sig, hr. Aronnax?

— Vanskeligt, hr. kaptajn, for vi er allerede for langt henne pa aret til at De kan regne med noget opbrud af isen.

— Ah, hr. professor, svarede kaptajn Nemo i en ironisk tone, De er og bliver den samme! De ser kun vanskeligheder og forhindringer! Jeg forsikrer Dem, at ikke alene skal Nautilus frigore sig, men den vil ga l?ngere frem endnu!

— L?ngere mod syd? spurgte jeg og sa pa kaptajnen.

— Ja, professor, den gar til polen.

— Til polen! udbrod jeg og kunne ikke tilbageholde en vantro bev?gelse.

— Ja! svarede kaptajnen koldt, til den antarktiske pol, til det ukendte punkt, hvor alle jordklodens meridianer krydser hinanden. De ved, at jeg kan gore med Nautilus, hvad jeg vil!

Ja, det vidste jeg! Jeg vidste, at denne mand var forvoven indtil dumdristighed. Men at besejre de hindringer der bef?ster Sydpolen, der er mere utilg?ngelig end Nordpolen, som selv de dristigste sofarere endnu ikke har naet, var det ikke et absolut vanvittigt foretagende, som kun en gal mands hjerne kunne finde pa!

Nu fik jeg den tanke at sporge kaptajn Nemo, om han allerede havde opdaget denne pol, som endnu ikke nogen menneskelig skabnings fod havde betradt.

— Nej, hr. professor, svarede han, og vi skal opdage den sammen. Der hvor andre er strandet, vil jeg ikke strande. Jeg har aldrig for fort min Nautilus sa langt i de sydlige have; men, jeg gentager det, den skal komme til at ga endnu l?ngere!

— Jeg vil gerne tro Dem, hr. kaptajn, fortsatte jeg i en lidt ironisk tone. Jeg tror Dem! Lad os ga frem! Der er ingen hindringer for os! Lad os bryde denne barriere! Lad os spr?nge den, og hvis den gor mostand, sa lad os give Nautilus vinger, for at den kan komme over den!

— Over den, hr. professor? svarede kaptajn Nemo roligt. Ikke over den, men under den.

— Under den! udbrod jeg.

Der gik et lys op for mig ved denne pludselige afsloring af kaptajnens planer. Nu forstod jeg ham. Nautilus’ vidunderlige egenskaher skulle ogsa hj?lpe ham i dette overmenneskelige foretagende!

— Jeg kan se, at vi begynder at forsta hinanden, sagde kaptajnen med et lille smil. De aner allerede muligheden — jeg ville selv sige det heldige udfald — af dette forsog. Hvad der er ugorligt med et almindeligt skib, bliver let for Nautilus. Hvis et fastland dukker op ved polen, standser den foran dette fastland. Men hvis det derimod er det abne hav, der beskyller den, vil den ga til selve polen!

— Hvis virkelig havoverfladen er frosset til is, sagde jeg, revet med af kaptajnens r?sonnement, er de lavere lag abne, pa grund af den forsynets styrelse, der har anbragt havvand med den storste v?gtfylde ved en temperatur noget over frysepunktet. Og hvis jeg ikke tager fejl, forhalder den neddykkede del af denne barriere sig til den del, der rager op, som fire til en?

— Omtrent, hr. professor. For hver fod isbjergene har over vandet, har de tre under vandet. Da nu disse isbjerge ikke er mere end hundrede meter hoje, gar de kun tre hundrede meter ned. Men hvad er tre hundrede meter for Nautilus?

— Intet, hr. kaptajn.

— Den kunne endda ga ned til en storre dybde og finde den temperatur, der overalt er ensartet for havvandet, og der kunne vi uden fare trodse de tredive eller fyrre graders frost pa overfladen.

— Rigtigt, chef, ganske rigtigt, svarede jeg med begyndende iver.

— Den eneste vanskelighed, vedblev kaptajn Nemo, er at blive flere dage under vandet uden at forny vor luftforsyning.

— Er det ikke andet? indvendte jeg. Nautilus har m?gtige reservoirer, dem fylder vi, og de forsyner os med al den ilt vi har brug for.

— Det er godt fundet pa, hr. Aronnax, svarede kaptajnen smilende.

Men da jeg ikke ville have, at De skulle beskylde mig for dumdristighed, forel?gger jeg Dem pa forhand alle mine bet?nkeligheder.

— Har De da flere?

— En eneste. Det er muligt, at hvis der er hav ved sydpolen, er dette hav helt tillagt, og at vi som folge deraf ikke kan komme op til overfladen igen.

— Men glemmer De, chef, at Nautilus er bev?bnet med en frygtelig forstavn, og kan vi ikke sende den diagonalt mod disse islag, der sa vil abne sig ved sammenstodet?

— Ah, hr. professor, hvor De har gode ideer i dag!

— For resten, kaptajn, tilfojede jeg, der pa ny var ved at blive begejstret, hvorfor skulle man ikke mode abent hav lige sa vel ved Sydpolen som ved Nordpolen? Kuldepolerne og de geografiske poler falder ikke sammen, hverken pa den sydlige halvkugle eller pa den nordlige halvkugle, og lige til man har bevis for det modsatte, kan man antage enten et fastland eller et isfrit ocean pa disse to punkter pa jorden.

— Det tror jeg ogsa, hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo. Jeg gor Dem kun opm?rksom pa, at efter at have udtalt sa mange indvendinger mod min plan, har De nu knusende argumenter til gunst for den.

Kaptajn Nemo havde ret. Jeg var naet til at overga ham i dristighed. Det var mig, der ville sl?be ham til polen! Jeg kom ham i forkobet, jeg fik forspring for ham… Men nej, stakkels nar! Kaptajn Nemo kendte bedre end du sagens pro et contra, og han morede sig over at se dig revet med i drommerier om det umulige!

Men han havde ikke spildt et ojeblik. Pa et signal kom n?stkommanderende til. Disse to m?nd talte hurtigt sammen i deres uforstaelige sprog, og hvad enten n?stkommanderende tidligere var blevet underrettet, eller han fandt planen gennemforlig, viste han ingen overraskelse.

Men hvor urokkelig han end var, var hans urokkelighed ikke mere komplet end Conseils, da jeg meddelte denne v?rdige unge mand vor hensigt, at tr?nge frem helt til polen. Et» som det behager herren «modtog min meddelelse, og det matte jeg lade mig noje med. Ned Land derimod trak pa skuldrene sa foragteligt, som det overhovedet var muligt.

— Ser De, hr. professor, sagde han, De og Deres kaptajn Nemo, det gor mig ondt for Dem!

— Men vi skal til polen, mester Ned.

— Det er muligt, men De kommer ikke derfra igen!

Og Ned Land gik tilbage til sin kahyt,»for ikke at gore ulykker«, sagde han, idet han forlod mig.

Imidlertid var forberedelserne til dette dristige forsog lige begyndt. Nautilus’ kraftige pumper drev luften ind i reservoirerne og opmagasinerede den der under hojtryk. Henad fire meddelte kaptajn Nemo mig, at platformens luger skulle lukkes. Jeg kastede et sidste blik pa den tykke barriere, som vi skulle passere. Vejret var klart, atmosf?ren ret ren, kulden meget skarp, tolv grader under nul; men da vinden havde lagt sig, forekom denne temperatur ikke alt for uudholdelig. En halv snes mand steg op pa Nautilus’ sider, og bev?bnede med hakker knuste de isen omkring skroget, som snart la frit. Det var et arbejde, der hurtigt blev gennemfort, for den ny is var endnu tynd. De s?dvanlige reservoirer fyldtes med det vand, der blev holdt frit ved vandlinien. Nautilus nolede ikke med at ga ned.