En verdensomsejling under havet

Jeg havde taget plads i salonen sammen med Conseil. Gennem den abne rude betragtede vi de dybere lag i Sydhavet. Termometret steg. Manometrets viser devierede pa sin skive.

Cirka tre hundrede meter nede flod vi, som kaptajn Nemo havde forudsagt, under barrierens bolgede underside. Men Nautilus dykkede endnu l?ngere ned. Den naede til en dybde pa otte hundrede meter. Vandets temperatur, der var tolv grader ved overfladen, var her kun elleve. To grader var allerede vundet. Det er en selvfolge, at Nautilus’ temperatur, der blev holdt oppe af dens varmeapparater, vedblev at v?re langt hojere. Alle manovrer gennemfortes med overordentlig pr?cision.

— Man kommer igennem, hvis herren ikke har noget imod det, sagde Conseil.

— Det regnede jeg ogsa med, svarede jeg med dyb overbevisning i stemmen.

I dette abne hav havde Nautilus taget den lige vej til polen, uden at afvige fra den tooghalvtredsindstyvende meridian. Fra 67° 30 til 90° var der toogtyve en halv breddegrad at komme over, det vil sige lidt mere end fem hundrede mil. Nautilus sejlede med en j?vn hastighed pa seksogtyve mil i timen, et eksprestogs hastighed. Hvis den blev bevaret, ville fyrretyve timer v?re nok til at na polen.

I en del af natten holdt situationens nyhed os, Conseil og mig, oppe ved salonens vindue. Havet var oplyst af de elektriske lysstraler fra lanternen. Men det var ode. Fiskene ville v?re som fanger, hvis de blev i disse vande. De fandt her kun en passage til at komme fra det Antarktiske Ocean til polens abne hav. Vi kom hurtigt frem. Det folte man ogsa pa det lange stalskrogs sk?lven.

Henad to om morgenen gik jeg hen for at fa nogle timers hvile.

Conseil gjorde som jeg. Da jeg gik igennem gangene, sa jeg ikke kaptajn Nemo. Jeg antog, at han opholdt sig i rorg?ngerens bur.

Den n?ste dag, den 19. marts, indtog jeg klokken fem om morgenen igen min plads i salonen. Den elektriske log viste mig, at Nautilus’ fart var blevet mindsket. Den steg nu mod overfladen, men forsigtigt, ved langsomt at tomme sine reservoirer.

Mit hjerte hamrede. Var vi ved at dukke op og genfinde den friske atmosf?re ved polen?

Nej. Et stod fortalte mig, at Nautilus var stodt mod undersiden af barrieren, der endnu var meget tyk, at domme efter den klanglose lyd. Vi havde i virkeligheden» taget grunden«, for at bruge et somandsudtryk, men i omvendt betydning, og i tusind fods dybde. Hvad der betod to tusind fod is over os, og deraf ragede tusind op af vandet. Barrieren viste nu en storre hojde, end den vi havde bestemt ved dens rand. En lidet beroligende omst?ndighed.

I lobet af den dag begyndte Nautilus flere gange det samme forsog, og den kom stadig til at stode mod den flade, der dannede loft over den. I nogle tilf?lde skete det pa ni hundrede meter, hvad der viste en tykkelse pa tolv hundrede meter, hvoraf to hundrede meter ragede op over oceanets overflade. Det var det dobbelte af den hojde, den havde i det ojeblik da Nautilus var gaet under bolgerne.

Jeg noterede omhyggeligt disse forskellige dybder, og jeg fik saledes den undersoiske profil af denne bjergk?de, der tegnede sig under vandene.

Om aftenen var der ikke sket nogen ?ndring i vor situation. Der var stadig is mellem fire og fem hundrede meter nede. En klar formindskelse, men hvilken afstand endnu mellem os og oceanets overflade!

Klokken var blevet otte. Allerede for fire timer siden skulle luften have v?ret fornyet i det indre af Nautilus, ifolge skibets daglige s?dvane. Men jeg led ikke s?rlig derunder, skont kaptajn Nemo endnu ikke havde forlangt noget tilskud af ilt fra sine reservoirer.

Min sovn var urolig den nat. Hab og frygt hjemsogte mig skiftevis. Jeg stod op flere gange. Sk?lvingerne i Nautilus vedblev. Henad tre om morgenen bem?rkede jeg, at vi modte barrierens undeside pa kun halvtreds meters dybde. Halvandet hundrede fod skilte os altsa fra vandenes overflade. Barrieren blev lidt efter lidt til en ismark. Bjerget skabte sig om til slette.

Mine ojne forlod ikke mere manometeret. Vi steg stadig, idet vi i en diagonal fulgte den stralende flade, der gnistrede i de elektriske straler. Barrieren blev mindre ovenpa og nedenunder, idet den gradvis aftog. Den blev tyndere fra mil til mil.

Endelig klokken seks om morgenen pa denne mindev?rdige dag, den 19. marts, abnedes doren til salonen. Kaptajn Nemo kom til syne.

— Det abne hav! sagde han til mig.

Kapitel 38

Sydpolen

Jeg skyndte mig til platformen. Ja! Det abne hav. Knap nok nogle spredte isflager, bev?gelige isbjerge; i det fjerne et udstrakt hav; en verden af fugle i luften, og myriader af fisk i vandet, der varierede efter havbunden fra st?rkt blat til olivengront. Termometret viste tre grader celsius under nul. Det var som en slags forar, der var indelukket bag denne isbarriere, hvis fjerne masser tegnede sig pa nordhorisonten.

— Er vi pa polen? spurgte jeg kaptajnen med bankende hjerte.

— Jeg ved det ikke, svarede han mig. Til middag tager vi positionen.

— Men vil solen v?re til at se gennem disse tager? sagde jeg, idet jeg betragtede den gralige himmel.

— Hvor lidt den end viser sig, vil det v?re nok for mig, svarede kaptajnen.

Ti mil fra Nautilus, mod syd, h?vede en ensom holm sig til en hojde af to hundrede meter. Vi sejlede hen imod den, men forsigtigt, for dette hav kunne v?re fyldt med sk?r.

En time efter havde vi naet den lille o. To timer senere havde vi v?ret rundt om den. Den malte fire-fem mil i omkreds. En smal kanal skilte den fra en betydelig landstr?kning, maske et fastland, hvis gr?nser vi ikke kunne se. Eksistensen af land her syntes at bekr?fte Maurys hypoteser. Den sindrige amerikaner har nemlig bem?rket, at mellem Sydpolen og den tresindstyvende breddegrad er havet d?kket af flydende is, af sa v?ldige dimensioner, som man aldrig moder dem i det nordlige Atlanterhav. Ud fra den kendsgerning har han draget den slutning, at den antarktiske cirkel indeslutter betydelige landstr?kninger, siden isbjerge ikke kan dannes i det abne hav, men kun pa kysterne. Efter hans beregning danner den ismasse, der omslutter Sydpolen, en m?gtig kalot, hvis bredde kan na op til fire tusind kilometer.

Imidlertid var Nautilus, af frygt for at strande, standset tre kabell?ngder fra en sandstrand, der domineredes af en pr?gtig ophobning af klipper. Baden blev sat i vandet. Kaptajnen, to af hans m?nd, der bar instrumenterne, Conseil og jeg gik om bord i den. Klokken var ti om morgenen. Jeg havde ikke set Ned Land. Canadieren generede sig sikkert for at tilbagekalde sine ord sa n?r ved Sydpolen.

Nogle aretag forte baden ind pa sandet, hvor den strandede. I det ojeblik, da Conseil ville springe i land, holdt jeg ham tilbage.

— Min herre, sagde jeg til kaptajn Nemo, Dem tilkommer den ?re at v?re den forste, der s?tter foden pa land her.

— Ja, hr. professor, svarede kaptajnen, og hvis jeg tover med at s?tte foden pa denne polens jord, sa er det fordi intet menneske hidtil har efterladt sine fodspor her.

Da det var sagt, sprang han let ned pa sandet. En st?rk bev?gelse fik hans hjerte til at hamre. Han besteg en klippe, der fremspringende afsluttede et lille forbjerg, og der, med armene over kors, br?ndende blik, ubev?gelig, stum, syntes han at tage disse sydlige egne i besiddelse. Efter at have tilbragt fem minutter i denne ekstase vendte han sig igen mod os.

— Nar De har lyst, hr. professor, rabte han til mig.