En verdensomsejling under havet

fire-fem hundrede meter. Foruden mig medbragte baden kaptajn Nemo, to m?nd af bes?tningen og instrumenterne, det vil sige et kronometer, en kikkert og et barometer.

Under vor overfart sa jeg talrige hvaler, som horte til de tre arter, der er ejendommelige for Sydhavene, gronlandshvalen eller engl?ndernes» right-whale«, der ikke har nogen rygfinne, pukkelhvalen, bal?noptera, med furet bug, med lange hvidlige finner, der trods dens navn, dog ikke er vinger, og finhvalen, der er gullig-brun og den hurtigeste af hvalerne. Dette m?gtige dyr kan hores langt bort, nar det til stor hojde udslynger sin hvalbl?st, sojler af luft og damp, der ligner roghvirvler. Disse forskellige pattedyr boltrer sig i flokke i de rolige vande, og jeg sa godt, at dette sydpolsb?kken nu tjente som tilflugtssted for de hvaler, der blev alt for st?rkt forfulgt af fangerne.

Jeg bem?rkede ligeledes lange hvidlige band af salper, en slags kolonier af bloddyr, og gopler i stort format, der gyngede i br?ndingen.

Klokken ni naede vi land. Det var ved at klare op. Skyerne flygtede mod syd. Tagerne forlod vandenes kolde overflade. Kaptajn Nemo gik hen mod bjergtoppen, som han utvivlsomt ville bruge som observatorium. Det blev en vanskelig opstigning pa de skarpe lavastumper og pimpsten, omgivet af en atmosf?re, der ofte var m?ttet med de svovlholdige dampe fra fumarolerne. Skont uvant med at betr?de jorden besteg kaptajnen de stejleste skr?nter med en smidighed, en lethed, som jeg ikke kunne sta mal med, og som en gemsej?ger ville have misundt ham.

Vi brugte to timer til at na toppen af denne tinde, der halvt var af porfyr, halvt af basalt. Derfra omfattede vore ojne et udstrakt hav, der mod nord klart tegnede sin yderste linie med himlen som baggrund. For vore fodder la bl?ndende hvide isflader. Over vort hoved en blegbla himmel, renset for tager. Mod nord var solskiven som en ildkugle, der allerede var ramt af horisontens sk?rende linie. Fra vandenes skod h?vede der sig pr?gtige springvand i hundredvis. I det fjerne la Nautilus som en slumrende hval. Bag ved os, mod syd og ost, et umadeligt land, en kaotisk ophobning af klipper og is, der syntes uden gr?nser.

Da kaptajn Nemo var kommet til bjergtoppen, bestemte han omhyggeligt dens hojde ved hj?lp af barometeret; thi den matte han tage med i beregningen under sin observation.

Et kvarter i tolv viste solen, der hidtil kun havde v?ret synlig pa grund af refraktionen, sig som en guldskive og spredte sine sidste straler over dette ode fastland, over disse have, som mennesker endnu aldrig havde besejlet.

Bev?bnet med en kikkert med tradnet, der ved hj?lp af et spejl korrigerede refraktionen, iagttog kaptajn Nemo himmellegemet, der lidt efter lidt dukkede ned under horisonten, idet det fulgte en st?rkt forl?nget diagonal. Jeg holdt kronometret. Mit hjerte hamrede. Hvis solens halve skive forsvandt, idet kronometret viste middag, var vi pa selve polen.

— Middag! rabte jeg.

— Sydpolen, svarede kaptajn Nemo med alvorlig stemme, idet han rakte mig kikkerten, der viste mig dagens stjerne, som horisonten nojagtigt skar i to lige store dele.

Jeg betragtede de sidste straler, der kronede tinden, og skyggerne, der lidt efter lidt steg op ad dens skraninger.

I dette ojeblik begyndte kaptajn Nemo, mens han stottede sin hand pa min skulder, at tale til mig: — Hr. professor, i 1600 naede holl?nderen Gheritk, der var sl?bt med af stromninger og uvejr, til 64° sydlig bredde og opdagede New-Shetland. I 1773, den 17. januar, ankom den beromte Cook, der fulgte den otteogtredivte meridian, til 67° 30 bredde, og i 1774, den 30. januar, pa den et hundrede og niende meridian, naede han 71° 15 bredde. I 1819 befandt russeren Bellingshausen sig pa den niogtresindstyvende breddegrad, og i 1821 pa den seksogtresindstyvende, pa 111° vestlig l?ngde. I 1820 blev engl?nderen Bransfield standset pa den femogtresindstyvende grad. Det samme ar steg amerikaneren Morrel, om hvem beretninger er tvivlsomme, langs den toogfyrretyvende breddegrad og opdagede det abne hav pa 70° 14 bredde. I 1825 kunne engl?nderen Powell ikke overskride den toogtresindstyvende grad. Det samme ar steg en j?vn s?lfanger, engl?nderen Weddell, lige til 72° 14 bredde pa den femogtredivte meridian og til 74° 15 pa den seksogtredivte. I 1829 tog engl?nderen Forster, chef for Chantecler, det antarktiske fastland i besiddelse pa 63° 26 bredde og 66° 26 l?ngde. I 1831 opdagede engl?nderen Biscoe den 1. februar Enderbyland pa 68° 50 bredde, i 1832, den 5. februar, Adelaideland pa 67° bredde, og den 21. februar Grahamland pa 64° 45 bredde. I 1838 opdagede franskmanden Dumont d’Urville, der var standset foran isbarrieren, pa 62° 57 bredde, Louis-Philippeland; to ar senere navngav han pa et nyt fremstod mod syd pa 66° 30 , den 21. januar, Adelieland og otte dage efter pa 64° 40 Clariekysten. I 1838 kom engl?nderen Wilkes helt frem til den niogtresindstyvende breddegrad pa den hundrede meridian. I 1839 opdagede engl?nderen Balleny Sabrinaland pa gr?nsen af polarcirklen. Endelig i 1842 fandt engl?nderen James Roos, der havde udrustet Erebus og Terror, den 12. januar pa 76° 56 bredde og 171° 7 ostlig l?ngde Victorialand; den 23. i samme maned pejlede han den fireog-halvfjerdsindstyvende breddegrad, det sydligste punkt, der hidtil var naet; den 27. var han pa 76° 8 , den 28. pa 77° 32 ; den 2. februar pa 78° 4 , og i 1842 kom han igen til den enoghalvfjerdsindstyvende grad og kunne ikke passere den. Nu vel! Jeg, kaptajn Nemo, har den 21. marts 1868 naet Sydpolen pa den halvfemsindstyvende grad, og jeg tager denne del af jordkloden i besiddelse som den sjette af de kendte verdensdele.

— I hvis navn, hr. kaptajn?

— I mit eget, hr. professor!

Og med disse ord udfoldede kaptajn Nemo et sort flag, der bar et gyldent N pa sin flagdug, der var inddelt i fire felter. Sa rabte han, idet han vendte sig mod dagens stjerne, hvis sidste straler strejfede havet i horisonten:

— Farvel, sol! Forsvind, du stralende stjerne! Ga ned i dette abne hav, og lad en nat pa seks maneder str?kke sine skygger ud over mit nye rige!

Kapitel 39

Et ulykkestilf?lde eller hvad der kan ske?

Den n?ste dag, den 22. marts, begyndte forberedelserne til afsejlingen klokken seks om morgenen. Tusmorkets sidste lyssk?r gled bort i natten. Kulden var gennemtr?ngende. Stjernebillederne stralede med en overraskende styrke. I Zenit funklede det vidunderlige sydkors, de antarktiske egnes polarstjerne.

Termometret viste tolv grader under nul, og da vinden friskede op, foltes kulden som en bidende smerte. Isflagernes tal mangedobledes i det abne vand. Havet var ved at l?gge helt til. Talrige morke flader, der bredte sig pa dets overflade, meldte om snarlige dannelser af nyis. Abenbart var Sydpolarhavet abslut utilg?ngeligt, nar det var frosset i de seks vintermaneder. Hvad blev der af hvalerne i den periode? De gik sikkert under barrieren for at soge mere fremkommelige have. Hvad angar s?lerne og hvalrosserne, der var vant til at leve i de hardeste klimaer, blev de i disse tilfrosne egne. Disse dyr har et instinkt, der far dem til at skrabe huller i isen og stadig holde dem abne. Det er disse huller, de kommer til for at ande; nar fuglene, bortjaget af kulden, er trukket mod nord, bliver disse havpattedyr som eneherskere i polaregnene.

Vandreservoirerne var imidlertid blevet fyldt, og Nautilus gik langtsomt ned. I en dybde af tusind fod standsede den. Dens skrue piskede i vandet, og den gled frem, lige mod nord, med en hastighed pa femten mil i timen. Henad aften flod den allerede under barrierens umadelige iskjold.

Af forsigtighed var salonens luger blevet lukket; thi Nautilus kunne stode mod en eller anden undersoisk forhindring. Derfor tilbragte jeg den dag med at renskrive mine optegnelser. Mit hoved var helt opfyldt af erindringerne om polen. Vi havde naet dette utilg?ngelige punkt uden udmattelse, uden fare, som