En verdensomsejling under havet

forvandlede sig til sten, en tortur, som ikke engang uciviliserede folks grusomhed havde opfundet. Det var som om jeg var mellem et uhyres frygtelige k?ber, der uimodstaeligt n?rmede sig.

Kaptajn Nemo, der ledede arbejdet og selv arbejdede, passerede i dette ojeblik t?t forbi mig. Jeg rorte ved ham med min hand og pegede pa vort f?ngels v?gge. Muren til styrbordsiden var kommet mindst fire meter n?rmere til Nautilus’ skrog.

Kaptajnen forstod mig og gjorde tegn til mig om at folge med. Vi vendte tilbage til skibet. Da min dykkerdragt var taget af, ledsagede jeg ham ind i salonen.

— Hr. Aronnax, det er nodvendigt at prove et eller andet heroisk middel, ellers bliver vi indemurede i dette stivnede vand som i cement.

— Ja, sagde jeg, men hvad er der at gore?

— Ah, udbrod han, om min Nautilus var st?rk nok til at b?re dette tryk uden at blive knust af det!

— Na, og hvad sa? spurgte jeg, der ikke havde forstaet kaptajnens tanke.

— Forstar De ikke, at denne vandets storkning kommer os til hj?lp? Ser De ikke, at idet det fryser, vil det spr?nge de islag, der holder os fangne, som det ved at fryse spr?nger de hardeste sten? Fatter De ikke at det kunne blive et middel til frelse i stedet for et middel til odel?ggelse?

— Jo, kaptajn, maske. Men hvilken modstandsevne mod tilintetgorelse Nautilus end er i besiddelse af, kan den dog ikke b?re dette forf?rdende tryk, og den vil blive lige sa flad som en stalplade.

— Jeg ved det, professor. Man skal altsa ikke regne med naturens hj?lpemidler, men vi ma stole pa os selv. Man ma gore modstand mod denne storkning. Det er nodvendigt at standse den. Ikke blot tr?nger sidev?ggene sig sammen, men der er kun ti fod vand foran og bagved Nautilus. Isen vinder ind pa os fra alle sider.

— Hvor l?nge, spurgte jeg, vil der v?re luft nok i reservoirerne til at vi kan ande om bord?

Kaptajnen sa mig ind i ansigtet.

— I overmorgen er reservoirerne tomme! sagde han.

Jeg folte den kolde sved komme over mig. Og dog, kunne jeg blive forbavset over det svar? Den 22. marts var Nautilus dukket ned i polens abne vande. Nu havde vi den 26. I de sidste fem dage havde vi levet pa skibets reserver. Og hvad der var tilbage af indandingsluft var det nodvendigt at forbeholde dem, der arbejdede. I det ojeblik, da jeg skriver disse ting, er mit indtryk endnu sa levende, at en r?dsel uvilkarligt griber hele mit v?sen, og det er som mine lunger mangler luft!

Men kaptajn Nemo t?nkte sig om, tavs, ubev?gelig. Det var tydeligt, at han havde faet en ide. Men det lod til, at han afviste den. Han svarede sig selv negativt. Endelig undslap nogle ord hans l?ber; han mumlede:

— Kogende vand!

— Kogende vand? udbrod jeg.

— Ja, professor. Vi er indelukket i et forholdsvis sn?vert rum. Er det ikke sadan, at kogende vandmasser, til stadighed udsprojtet af Nautilus’ pumper, kan h?ve temperaturen i disse omgivelser og forsinke deres storkning?

— Det ma man prove, sagde jeg resolut.

— Lad os prove, hr. professor.

Termometret viste nu mere end syv graders frost udenfor. Kaptajn Nemo forte mig hen til kabyssen, hvor store destillationsapparater fungerede og leverede drikkevand ved fordampning. Han fyldte dem med vand, og al den elektriske varme fra elementerne blev fort gennem de slanger, der la i vandet. Pa nogle minutter havde dette vand naet hundrede grader. Det blev ledet hen imod pumperne, mens nyt vand efterhanden erstattede det. Den varme elementerne udviklede, var sadan, at det kolde vand, der blev ost op af havet, blot efter at v?re lobet gennem apparaterne, var kogende, nar det kom til pumperorene.

Udsprojtningen begyndte, og tre timer senere viste termometret udenfor seks grader under nul. Det var en grad vundet. To timer senere viste termometret kun fire graders frost.

— Det lykkes os, sagde jeg til kaptajnen, efter ved talrige iagttagelser at have fulgt operationens fremadskriden.

— Jeg tror det, svarede han. Vi bliver ikke knust. Nu har vi ikke andet end kv?lningsdoden at frygte.

I lobet al natten steg vandets temperatur til en grad under nul. Udsprojtningerne kunne ikke fa det til at stige yderligere. Men da havvandet forst fryser ved mindst to graders frost, var jeg endelig beroliget med hensyn til storkningens farer.

Den n?ste dag, den 27. marts, var seks meter is endelig hugget op fra hulrummet. Der var blot fire meter at fjerne. Det var endnu otteogfyrre timers arbejde. Luften kunne ikke mere fornyes i Nautilus’ indre. Derfor blev den ogsa stadig darligere den dag.

En utalelig tyngde overv?ldede mig. Henad tre om eftermiddagen kom en voldsom grad af angstfolelse over mig. Jeg var ved at gabe mine k?ber af led. Mine lunger sogte gispende efter det t?ndstof, der er uundv?rligt for andedr?ttet, og som fortyndedes mere og mere. En moralsk slovhed greb mig. Jeg la hen uden kraft, n?sten bevidstlos. Min gode Conseil, der var ramt af de samme symptomer, led de samme lidelser, forlod mig ikke. Han tog min hand, han opmuntrede mig, og jeg horte ham endda mumle:

— Ah, om jeg kunne lade v?re at tr?kke vejret, sa der kunne blive mere luft til herren!

Jeg fik tarer i ojnene ved at hore ham tale saledes.

Men hvis situationen for os alle var utalelig indenbords, med hvilken hast, med hvilken lykke tog vi sa ikke vore dykkerdragter pa for at arbejde, nar turen kom til os. Hakkerne klang mod den frosne flade. Armene blev tr?tte, huden blev skrabet af h?nderne, men hvad betod den tr?thed, disse sar! Den livgivende luft kom ned i vore lunger! Vi andede atter!

Og dog var der ingen, der forl?ngede sit arbejde under havet udover den fastsatte tid. Enhver, der havde udfort sit hverv, overgav til sine gispende kammerater den luftbeholder, der skulle sk?nke dem livet. Kaptajn Nemo gav eksemplet, og var den forste til at underkaste sig under den strenge disciplin. Nar timen var inde, overgav han sit apparat til en anden, og vendte tilbage til skibets ford?rvede atmosf?re, uden svaghed, uden knurren.

Den dag blev det s?dvanlige arbejde udfort med endnu storre kraft. Der var kun to meter tilbage at fjerne fra hele hulens bund. Kun to meter skilte os fra det abne hav. Men beholderne var n?sten tomt for luft. Den smule, der var, matte bevares til arbejderne. Der var ikke et atom til Nautilus!

Da jeg igen kom om bord, blev jeg halvejs kvalt. Hvilken nat! Jeg formar ikke at skildre den. Sadanne lidelser kan ikke beskrives. N?ste dag var mit andedrag svagt. Med hovedsmerter var blandet bedovende svimmelhed, sa jeg var som beruset. Mine kammerater havde de samme symptomer. Nogle af bes?tningsmedlemmerne rallede.

Den dag, den sjette i vort fangenskab, besluttede kaptajn Nemo, der fandt mejselen og hakken for langsomme, at knuse det islag, der endnu skilte os fra vandet nedenunder. Dette menneske havde bevaret sin koldblodighed og sin energi. Ved sin moralske styrke betvang han de fysiske smerter. Han t?nkte, han kombinerede, han handlede.

Efter hans ordre blev fartojet lettet, det vil sige loftet fra islejet ved en ?ndring af den specifikke v?gt. Da det flod, halede man det hen, sa det kom til at ligge over den umadelige grav, der var tegnet efter dets storste omrids. Sa fyldtes skibets vandreservoirer, det gik ned og faldt til i hulrummet.

I det ojeblik gik alle igen om bord, og den dobbelte udgang blev lukket. Nu hvilede Nautilus pa det islag, der kun var en meter tykt, og som sonderne havde gennemhullet pa tusinde steder.

Sa blev reservoirernes haner abnet pa vid gab, og hundrede kubikmeter vand styrtede ind og forogede Nautilus’ v?gt med hundrede tusinde kilogram.

Vi ventede, vi lyttede, vi glemte vore lidelser, vi habede endnu. Nu havde vi sat alt pa et kort.

Trods den susen, der fyldte mit hoved, horte jeg snart en rystelse under Nautilus’ skrog. Der skete en niveaus?nkning. Isen revnede med en m?rkelig bragen, der lignede den, hvormed papir rives over, og Nautilus gik ned.

— Vi kommer igennem, mumlede Conseil i mit ore.