En verdensomsejling under havet

— Rigtigt, fortsatte kaptajn Nemo, men de kan kun give os luft til to dage. Nu har vi v?ret seksogtredive timer under vandet, og den tunge luft i Nautilus tr?nger allerede til at blive fornyet. Om otteogfyrre timer er vor reserve opbrugt.

— Na ja, chef, sa lad os blive befriet inden otteogfyrre timer!

— Vi prover i det mindste pa det, ved at gennembore den mur, der omgiver os.

— Fra hvilken side? spurgte jeg.

— Det er det sonden skal vise os. Jeg vil nu lade Nautilus strande l?ngst nede, og kl?dt i dykkerdragter vil mine m?nd angribe isbjerget pa dets tyndeste v?g.

— Kan man abne lugerne i salonen?

— Det kan man uden ulempe. Vi sejler ikke mere.

Kaptajn Nemo gik ud. Snart underrettede flojtende lyde mig om, at vandet var ved at komme ind i reservoirerne. Nautilus gik langsomt ned og hvilede pa isbunden pa en dybde pa tre hundrede og halvtreds meter, den dybde, hvori den laveste isblok var neddukket.

— Mine venner, sagde jeg, situationen er alvorlig, men jeg regner med jeres mod og med jeres energi.

— Hr. professor, svarede canadieren, det er ikke i dette ojeblik, jeg skal plage Dem med mine beklagelser. Jeg er parat til at gore alt for den f?lles frelse.

— Vel, Ned, sagde jeg, idet jeg rakte canadieren handen.

— Jeg vil tilfoje, fortsatte han, at hvis jeg, som lige ovet i at handtere hakken som harpunen, kan v?re til nytte for kaptajnen, star jeg til hans radighed.

— Han vil ikke afsla Deres hj?lp. Kom med, Ned.

Jeg forte canadieren til det kammer, hvor m?ndene pa Nautilus var ved at tage deres dykkerdragter pa. Jeg meddelte kaptajnen Neds forslag, som han gik ind pa. Canadieren tog sin dykkerdragt pa og var lige sa snart parat som sine arbejdskammerater. Hver af dem bar pa sin ryg Rouquayrol-apparatet, som reservoirerne havde skaffet en stor portion ren luft. Et betydeligt, men nodvendigt indhug var sket i Nautilus’ reserve. Hvad angar Ruhmkorff-apparaterne var de unyttige, omgivet af disse lysende vande, der var gennemtr?ngt af elektriske straler.

Da Ned var kl?dt pa, vendte jeg tilbage til salonen, hvis ruder var afd?kkede, og anbragt ved Conseils side undersogte jeg de omgivende lag, der understottede Nautilus.

Nogle ojeblikke efter sa vi en halv snes mand af bes?tningen s?tte foden pa isblokken, og blandt dem var Ned Land, let kendelig pa sin hoje skikkelse. Kaptajn Nemo var sammen med dem.

For man gik over til at udhule isv?ggene, lod han m?ndene anvende sonderinger, der skulle sikre den rigtige retning for arbejdet. Lange sonder blev boret ind i sidev?ggene; men efter femten meter var de endnu inde i isen. Det var unyttigt at ga los pa den flade, der dannede loftet, siden det var selve barrieren, hvis hojde oversteg fire hundrede meter. Sa lod kaptajn Nemo fladen under os sondere. Der skilte en v?g pa ti meter os fra vandet. Sa tykt var dette islag. Det drejede sig om derfra at udsk?re et stykke, der i omrids var ligesom Nautilus’ vandlinie. Der var omtrent seks tusind, fem hundrede kubikmeter at fjerne for at udhule en abning, gennem hvilken vi kunne ga ned under isflagen. Arbejdet blev ojeblikkelig begyndt og blev ledet med utr?ttelig fasthed. I stedet for at hugge ud omkring Nautilus, hvad der ville have medfort de storste vanskeligheder, lod kaptajn Nemo den umadelige gravs omrids tegne otte meter fra den bagbords laring. Sa borede hans m?nd samtidig pa flere steder huller i denne linie. Snart angreb hakken med styrke det kompakte stof, og store blokke blev adskilt fra massen. Ved en m?rkelig virkning af den specifikke v?gt sa at sige floj disse blokke, der var lettere end vandet, mod tunnelens hv?lvede loft, der blev lige sa meget tykkere som hojden af det, hvormed tunnelen blev dybere for neden. Men det betod kun lidt i betragtning af, at den nederste v?g formindskedes lige sa meget.

Efter to timers energisk arbejde kom Ned Land ind igen. Han og hans kammerater blev erstattet af nye arbejdere, som vi, Conseil og jeg, sluttede os til. Nautilus’ n?stkommanderende ledede os.

Vandet forekom mig s?rdeles koldt, men jeg blev hurtigt varm igen ved at handtere hakken. Mine bev?gelser var meget frie, skont de udfortes under et tryk pa tredive atmosf?rer.

Da jeg efter to timers arbejde vendte tilbage for at fa noget at spise og komme til at hvile mig, fandt jeg en betydelig forskel mellem den rene strom, Rauquarol-apparatet forsynede mig med, og Nautilus’ atmosf?re, der allerede var belastet med kulsyre. Luften var ikke blevet fornyet i otteogfyrre timer, og dens oplivende egenskaber var betydeligt sv?kket. Men efter tolv timers forlob havde vi kun fjernet et en meter hojt lag is fra det udpegede sted, det vil sige cirka seks hundrede kubikmeter. Under foruds?tning af, at der stadig blev udfort samme m?ngde arbejde i tolv timer, kr?vedes der endnu fem n?tter og fire dage for at fore dette foretagende godt til ende.

— Fem n?tter og fire dage! sagde jeg til mine kammerater, og vi har kun luft til to dage i reservoirerne.

— Uden at t?nke pa, svarede Ned, at nar vi engang er kommet ud af dette forbandede hul, sa er vi stadig fanget under barrieren og uden mulighed for forbindelse med atmosf?ren.

En rigtig bem?rkning. Hvem kunne nu forudse, hvilket minimum af tid der var nodvendigt for vor befrielse? Ville vi ikke v?re dr?bt ved kv?lning, for Nautilus kunne komme op til bolgernes overflade igen? Var den bestemt til at forlise i denne isgrav med alle dem, som den indesluttede? Situationen forekom frygtelig. Men hver af os havde set den i ojnene, og alle var bestemt pa at gore deres pligt lige til det sidste.

Som jeg havde forudset blev i nattens lob et nyt lag pa en meter fjernet fra det umadelige hulrum. Men da jeg om morgenen igen var kl?dt i min dykkerdragt og lob igennem den flydende masse ved en temperatur pa seks-syv grader under nul, bem?rkede jeg, at murene ved siderne lidt efter lidt kom n?rmere. De vandlag, der var langt borte fra udgravningen, og som ikke blev opvarmet ved m?ndenes arbejde og redskabernes brug, viste tilbojelighed til at stivne. Hvad skulle det blive til med vore muligheder for redning, og hvordan kunne man hindre disse flydende omgivelsers tilfrysning, der ville have faet Nautilus’ v?gge til at springe som glas?

Jeg lod ikke mine to kammerater fa kendskab til denne nye fare. Til hvad nytte risikere at sla den energi ned, som de brugte til det vanskelige redningsarbejde? Men da jeg igen var kommet om bord, gjorde jeg kaptajn Nemo opm?rksom pa denne alvorlige omst?ndig-hed.

— Jeg ved det, sagde han i den rolige tone, som ikke de frygteligste forhold kunne ?ndre. Det er en fare mere, men jeg ser ikke noget middel til at afv?rge den. Den eneste mulighed for redning er at v?re hurtigere end tilfrysningen. Det drejer sig om at komme forst. Det er det hele.

At komme forst! Jeg burde egentlig v?re blevet vant til denne made at tale pa.

Den dag handterede jeg energisk hakken i flere timer. Arbejdet holdt mig oppe. For resten var det at arbejde, at forlade Nautilus, det var direkte at indande den rene luft, der var lant fra reservoirerne og blev leveret af apparaterne, det var at forlade en fortyndet og ford?rvet luft. Henad aften var der atter fjernet en meter fra udgravningen. Da jeg igen kom tilbage pa skibet, var jeg lige ved at blive kvalt af den kulsyre, hvormed luften var m?ttet. Ak, at vi dog ikke havde de kemiske midler, der havde gjort det muligt at forjage denne giftige gas! Ilt manglede vi ikke. Alt dette vand indeholdt en betydelig m?ngde deraf, og ved at udskille den derfra kunne vi have faet det livgivende stof tilbage. Jeg havde nok t?nkt pa det, men til hvad nytte, da den kulsyre, der blev produceret af vort andedr?t, var tr?ngt ind overalt i skibet. For at opsuge den havde det v?ret nodvendigt at fylde beholdere med ?tsende kalium og uafladelig rore om i dem. — Men dette stof manglede om bord, og intet kunne erstatte det.

Den aften matte kaptajn Nemo abne hanerne for sine reservoirer og sende nogle mal luft ind i Nautilus’ indre. Uden denne forholdsregel var vi aldrig vagnet igen.

Den n?ste dag, den 26. marts, genoptog jeg mit arbejde som minor, idet vi begyndte at fjerne den femte meter. Sidev?ggene og barrierens underside blev tydeligt tykkere. Det var klart, at de ville slutte sig sammen, inden Nautilus naede at frigore sig. Et ojeblik blev jeg grebet af fortvivlelse. Min hakke var lige ved at falde ud af mine h?nder. Hvorfor arbejde, hvis jeg skulle do, kvalt, knust af dette vand, der