En verdensomsejling under havet

om vor flydende waggon var gledet pa en jernbanes skinner. Og nu begyndte tilbageturen virkelig. Havde den endnu lignende overraskelser i behold til mig? Jeg t?nkte det, sa uudtommelig som r?kken af undersoiske vidundere er! Siden tilf?ldet for fem en halv maned siden havde hensat os pa dette skib, havde vi gennemsejlet fjorten tusind mil, og hvor mange m?rkelige eller frygtelige begivenheder havde vi ikke oplevet pa vor rejse ad den rute, der var mere udstrakt end jordens ?kvator: jagten i Cresposkovene, strandingen i Torrestr?det, Koralkirkegarden, Ceylons perlefiskerier, den arabiske tunnel, Santorins bal, Vigobugtens millioner, Atlantis, Sydpolen! I lobet af natten gik alle disse erindringer fra den ene drom over i den anden og lod ikke min hjerne fa ro et ojeblik.

Klokken tre om morgenen blev jeg v?kket af et voldsomt stod. Jeg havde rejst mig op i kojen og sad og lyttede i morket, da jeg brat blev slynget midt ud i kammeret. Ojensynligt havde Nautilus faet st?rk slagside efter at have taget grunden.

Jeg stottede mig til v?ggen og sl?bte mig ad gangene hen til salonen, som det stralende loft oplyste. Moblerne var v?ltet. Heldigvis havde vitrinerne, der var surret solidt ved fodstykkerne, holdt stand. Malerierne pa styrbordssiden trykkede sig under forskydningen fra den lodrette linie ind mod v?ggens stofbekl?dning, medens de til bagbord fjernede sig en fod derfra med deres nederste kant. Nautilus la altsa pa styrbordssiden og desuden fuldst?ndig ubev?gelig.

Fra det indre horte jeg lyd af skridt, af forvirrede stemmer. Men kaptajn Nemo viste sig ikke. I det ojeblik, da jeg ville til at forlade salonen, tradte Ned Land og Conseil ind.

— Hvad er der i vejen? spurgte jeg dem straks.

— Det kom jeg for at sporge herren om, svarede Conseil.

— For tusind dj?vle! udbrod canadieren, det ved jeg da godt. Nautilus har taget grunden, og med den kr?ngning den har, tror jeg ikke pa, at den kan tr?kke sig derfra, sadan som den forste gang, i Torresstr?det.

— Men er den da i det mindste kommet op til havoverfladen? spurgte jeg.

— Det ved vi ikke, svarede Conseil.

— Det er det let at blive klar over, svarede jeg.

Jeg radforte mig med manometret. Til min store overraskelse viste det en dybde pa tre hundrede og tres meter.

— Hvad betyder dog dette? udbrod jeg.

— Man ma sporge kaptajn Nemo, sagde Conseil.

— Men hvor finder vi ham? spurgte Ned Land.

— Folg med, sagde jeg til mine to kammerater.

Vi forlod salonen. Der var ingen i biblioteket. Ved trappen i midten, i mandskabets kammer, var der ingen. Jeg antog da, at kaptajn Nemo matte v?re i rorg?ngerens bur. Det var bedst at vente. Vi gik alle tre igen ind i salonen.

Jeg bar i tavshed over med canadierens anklager. Ingen forhindrede ham i at lade sig rive med. Jeg lod ham fa luft for sit darlige humor, helt som han ville, uden at svare ham.

Vi havde siddet sadan i tyve minutter og provet at finde ud af den mindste lyd, der opstod i Nautilus’ indre, da kaptajn Nemo tradte ind.

Det lod ikke til at han sa os. Hans ansigt, der ellers var sa uforstyrreligt, afslorede en vis uro. Han iagttog i tavshed kompasset, manometret, og kom hen og satte en finger pa et punkt pa verdenskortet, i den del af det, der viste de sydlige have.

Jeg ville ikke forstyrre ham. Men da han nogle ojeblikke efter vendte sig mod mig, sagde jeg til ham, idet jeg brugte det udtryk overfor ham, som han havde betjent sig af i Torresstr?det:

— Er det, hvad der kan ske, chef?

— Nej, hr. professor, denne gang er det en ulykke.

— Alvorlig?

— Maske.

— Er faren overh?ngende?

— Nej.

— Er Nautilus strandet?

— Ja.

— Og hvordan er det sket?

— Ved et af naturens luner, ikke pa grund af menneskers uduelighed. Der er ikke begaet nogen fejl i vore manovrer. Dog kan man ikke forhindre virkningerne af manglende ligev?gt. Man kan trodse de menneskelige love, men ikke s?tte sig op mod naturlovene.

Et m?rkeligt ojeblik kaptajn Nemo valgte til at hengive sig til denne filosofiske betragtning! Kort sagt, hans svar sagde mig ikke noget.

— Kan jeg fa at vide, hr. kaptajn, spurgte jeg ham, hvad grunden er til denne ulykke?

— En enorm isblok, et helt bjerg, er v?ltet, svarede han. Nar isbjergene bliver udhulede forneden af varmere vand eller af gentagne stod, stiger deres tyngdepunkt. Sa vender de helt omkring, de slar kolbotter. Det er det, der er sket. Idet en af disse blokke v?ltede omkring, er den stodt pa Nautilus, der flod under vandet. Glidende under dens skrog og loftende den med en uimodstaelig kraft, har den sa fort den til mindre v?gtfyldige lag, hvor den nu ligger pa siden.

— Men kan man ikke frigore Nautilus ved at tomme dens reservoirer, sadan at den igen kommer i ligev?gt?

— Det er det, man er ved i dette ojeblik, hr. professor. De kan hore pumperne fungere. Se pa manometrets viser. Den siger os, at Nautilus stiger, men isbjerget stiger sammen med den, og ikke for et eller andet hindrer dets opadgaende bev?gelse, bliver vor stilling anderledes.

Nautilus havde un?gtelig stadig den samme kr?ngning til styrbord.

Den ville sikkert rette sig op, nar selve blokken standsede. Men hvem ved, om vi ikke til den tid var stodt pa undersiden af barrieren, om vi ikke ville blive grufuldt indeklemt mellem de to frosne flader?

Jeg t?nkte over alle denne situations folger. Kaptajn Nemo holdt stadig oje med manometret. Siden isbjergets fald var Nautilus steget omtrent halvandet hundrede fod, men la stadig i den samme vinkel mod den lodrette linie.

Pludselig kunne man m?rke en let bev?gelse i skibsskroget. Ojensynligt rettede Nautilus sig en smule op. De ting, der var oph?ngt i salonen, n?rmede sig tydeligt til deres normale stilling. V?ggene kom til at sta n?sten lodret. Ingen af os sagde noget. Med bev?get hjerte sa vi, m?rkede vi, at skibet rettede sig op. Dorken blev igen horisontal under vore fodder. Der gik ti minutter.

— Endelig er vi pa ret kol! udbrod jeg.

— Ja, sagde kaptajn Nemo, der var pa vej hen mod doren.

— Men kommer vi til at flyde? spurgte jeg.

— Sikkert, svarede han, siden reservoirerne endnu ikke er tomte, og nar de er tomt, skulle Nautilus igen stige op til havoverfladen. Kaptajnen gik ud, og jeg sa snart, at man efter hans ordre havde standset Nautilus’ opstigen. Den ville nemlig snart v?re stodt mod den underste del af barrieren, og det var bedst at holde den midt i vandet.

— Vi er sluppet godt fra det! kom det nu fra Conseil.

— Ja. Vi kunne v?re blevet knust mellem isblokkene, eller i hvert fald lukket inde. Og sa, uden at kunne forny luften… Ja, vi er sluppet heldigt fra det!

— Hvis det er forbi! mumlede Ned Land.

Jeg ville ikke begynde pa en unyttig diskussion med canadieren, og jeg svarede ikke. For ovrigt abnedes lugerne i dette ojeblik, og lyset udefra tr?ngte ind gennem den afd?kkede rude.

Vi var omgivet af vand, som jeg har sagt; men i en afstand pa ti meter h?vede der sig pa hver side af Nautilus en bl?ndende ismur. Oven over os og nedenunder samme mur. Ovenover, fordi barrierens underside var som et umadeligt loft. Nedenunder, fordi den omstyrtede blok, ved at glide lidt efter lidt, pa sidemurene havde fundet to stottepunkter, der holdt den fast i denne position. Nautilus var fanget i en sand istunnel, af en bredde pa ca. tyve meter, fyldt med roligt vand. Det ville altsa v?re let for den at komme ud derfra ved at ga enten frem eller tilbage, og sa nogle hundrede meter l?ngere nede sla ind pa en fri passage under barrieren.