disse dyr med deres smidige rygrad, deres smalle b?kkenparti, med kort og tykt har og med svommefodder bev?ger sig smidigt i vandet, der fremfor alt er deres element. I hvile og pa landjorden indtager de s?rdeles yndefulde stillinger. Oldtidens mennesker, der iagttog deres blide fysiognomi, deres udtryksfulde blik, der ikke kunne overgas af det skonneste kvindeblik, deres flojlsagtige og klare ojne, og som digtede om dem pa deres vis, gjorde ved en metamorfose hannerne til tritoner og hunnerne til sirener.
Jeg gjorde Conseil ogm?rksom pa den betydelige udvikling af hjernevindingerne hos disse intelligente dyr. Intet pattedyr, med undtagelse af mennesket, har en storre hjernemasse. Derfor er s?lerne ogsa i stand til at tage imod en vis opdragelse; de kan let t?mmes, og som flere naturforskere tror jeg, at de, nar de blev passende dresseret, kunne gore stor nytte ved fiskeri ligesom hunde pa jagt.
De fleste af disse s?ler la og sov pa klipperne eller pa sandet. Blandt de egentlige s?ler, der ikke har ydre orer — derved forskellige fra ores?lerne, hvis orer er lidt udstaende — bem?rkede jeg flere varieteter af stenorhinus, tre meter lange, med hvid pels, med buldoghoved, forsynet med ti t?nder i hver k?be, fire fort?nder foroven og forneden, og to store hjornet?nder, bojet som blade pa en fransk lilje. Soelefanter sneg sig ind mellem dem, en slags s?ler, med kort og bev?gelig snabel, sl?gtens k?mper, der med en omkreds pa tyve fod maler ti meter i l?ngden. De rorte sig ikke, da vi n?rmede os.
— Er det ikke farlige dyr? spurgte Conseil mig.
— Nej, svarede jeg, ikke medmindre man angriber dem. Nar en s?l forsvarer sin unge, er dens raseri frygteligt, og det er ikke sj?ldent, at den knuser en fiskerbad.
— Det er kun rimeligt, svarede Conseil.
— Det n?gter jeg ikke.
To mil l?ngere fremme blev vi standset af det forbjerg, der beskyttede bugten for sondenvindene. Det faldt lodret ned mod havet, og br?ndingen skummede imod det. Fra den anden side af det skingrede frygtelige brol, der lod som dem en hjord af drovtyggere kunne have frembragt.
— Na, sagde Conseil, er det en tyrekoncert?
— Nej, sagde jeg, en hvalroskoncert.
— Slas de?
— Enten slas de eller ogsa leger de.
— Hvis herren ikke har noget imod det, sa bor man se det.
— Det bor man se, Conseil.
Og der steg vi over morke klipper, mellem uforudsete skred, og pa sten, som isen gjorde meget glatte. Mere end en gang rullede jeg omkuld til skade for min l?nd. Conseil, der var forsigtigere eller sikrere, snublede n?ppe nok, og sagde, idet han hjalp mig op:
— Hvis herren ville have den godhed at s?tte benene lidt l?ngere fra hinanden, kunne herren bedre holde balancen.
Da vi var kommet op pa den overste kam af forbjerget, opdagede jeg en udstrakt hvid slette, der var fuld af hvalrosser. Disse dyr legede med hinanden. Det var hyl af gl?de, ikke af vrede.
Hvalrosser ligner s?ler pa formen af deres krop og stillingen af deres lemmer. Men fort?nder og hjornet?nder mangler i deres underk?be, og hvad de overste hjornet?nder angar, er det to forsvarsvaben, der er firs centimeter lange og treogtredive ved omkredsen af tandhulen. Disse t?nder, der bestar af massiv elfenben uden riller, hardere end elefanternes og mindre tilbojelig til at gulne, er meget eftertragtede. Derfor er hvalrosserne ogsa mal for en ubet?nksom jagt, der snart vil udrydde dem helt, da j?gerne i fl?ng massakrerer de dr?gtige hunner og ungerne, og hvert ar dr?ber mere end fire tusind.
Idet vi gik forbi n?r ved disse m?rkelige dyr, kunne jeg undersoge dem i ro og mag; thi de lod sig ikke forstyrre. Deres skind var tykt og rynket, i en brunlig tone, der spillede i det rode, deres harlag var kort og ikke s?rlig t?t. Nogle af dem var fire meter lange. De var roligere og mindre frygtsomme end deres sl?gtninge mod nord, og de betroede ikke det hverv at overvage deres opholdssteds n?rmeste omgivelser til udvalgte skildvagter.
Efter at have undersogt dette hvalrossamfund, t?nkte jeg pa at ga samme vej tilbage. Klokken var elleve, og hvis det sa ud til, at kaptajn Nemo havde heldige betingelser for at foretage observationer, ville jeg gerne v?re til stede ved hans arbejde. Men jeg havde ikke noget hab om, at solen ville vise sig den dag. Tykke skyer i horisonten skjulte den for vore ojne. Det var, som om himmellegemet egenk?rligt ville undlade at afslore dette utilg?ngelige punkt pa jordkloden for menneskene.
Imidlertid t?nkte jeg pa at ga hen mod
Jeg tog plads n?r ved ham og ventede uden at sige noget. Det blev middag, og solen viste sig lige sa lidt som den foregaende dag.
Det var et slemt uheld. Vi manglede stadig den observation. Hvis den ikke blev udfort den n?ste dag, matte vi give endeligt afkald pa at bestemme var position.
Det var nemlig akkurat den 20. marts. I morgen, den 21., var det j?vndogn, og solen ville, nar man ikke tog hensyn til stralebrydning, forsvinde under horisonten i seks maneder, og med dens forsvinden begyndte den lange polarnat. Siden j?vndogn i september var den dukket op over den nordlige horisont og havde h?vet sig i langstrakte spiraler indtil den 21. december. Fra dette tidspunkt, disse polaregnes sommersolhverv, var den begyndt at ga nedad igen, og den n?ste dag ville den sende dem sine sidste straler.
Jeg meddelte kaptajn Nemo mine iagttagelser og min frygt.
— De har ret, hr. Aronnax, hvis jeg ikke far solhojden i morgen, kan jeg ikke tage den igen for om seks maneder. Men netop fordi tilf?ldighederne i min navigation har bragt mig ind i disse have den 21. marts, vil det ogsa v?re let at bestemme min position, hvis solen ved middagstid viser sig for vore ojne.
— Hvorfor, hr. kaptajn?
— Fordi det er vanskeligt, nar dagens stjerne beskriver langstrakte spiraler, at male dens hojde over horisonten nojagtigt, og instrumenterne er udsatte for at bega alvorlige fejltagelser.
— Hvordan vil De da ga til v?rks?
— Jeg vil kun bruge mit kronometer, svarede kaptajn Nemo. Hvis i morgen, den 21. marts, solskiven ved middag, under hensyntagen til refraktionen, bliver delt nojagtigt midt over i horisonten mod nord, sa er jeg pa Sydpolen.
— Ja, virkelig, sagde jeg. Dog er denne bekr?ftelse ikke matematisk nojagtig fordi j?vndogn ikke nodvendigvis falder ved middag.
— De har ret, professor, men fejlen vil hojst v?re pa hundrede meter, og vi behover det ikke bedre. Altsa pa gensyn i morgen.
Kaptajn Nemo vendte tilbage til skibet. Conseil og jeg vedblev lige til klokken fem at strejfe om pa stranden, iagttagende og studerende. Den eneste kuriositet jeg samlede op, var et pingvin?g, der udm?rkede sig ved sin storrelse og som en samler ville have betalt mere end tusind francs for. Det var isabellafarvet, og det og de striber og tegn, der prydede det, som lige sa mange hieroglyffer, gjorde det til en s?rlig sj?ldenhed. Jeg lagde det i Conseils h?nder, og denne forsigtige unge mand holdt det som et kostbart stykke kinesisk porcel?n og bragte det uskadt hen pa
Der lagde jeg dette sj?ldne ?g i en af museets vitriner. Til aften spiste jeg med god appetit et udm?rket stykke s?llever, hvis smag mindede om svinekod. Sa gik jeg til kojs, ikke uden, som en hindu ville gore det, at have pakaldt den store stjernes gunst.
Den n?ste dag, den 21. marts, gik jeg allerede klokken fem om morgenen op pa platformen. Jeg fandt kaptajn Nemo der.
— Vejret bedrer sig en smule, sagde han. Jeg haber det bedste. Nar vi har spist morgenmad, gar vi i land for at v?lge en observationspost.
Da dette var aftalt, gik jeg for at finde Ned Land. Jeg ville have haft ham med mig. Den st?dige canadier afslog det, og jeg kunne godt se, at hans ordknaphed sa vel som hans ?rgrelse voksede fra dag til dag. Alligevel beklagede jeg ikke hans st?dighed i dette tilf?lde. Der var virkelig alt for mange s?ler pa land, og det var ikke nodvendigt at uds?tte denne ubet?nksomme j?ger for den fristelse.
Da morgenmaden var overstaet, begav jeg mig i land.
