Jeg gik i land, fulgt af Conseil, mens de to m?nd blev i baden. Jordbunden bestod pa en lang str?kning af en rodlig tuf, der sa ud som om den var lavet af knuste teglsten. Slagger, lavastromme, pimpsten d?kkede den. Man kunne ikke tage fejl af dens vulkanske oprindelse. Pa visse steder vidnede nogle lette fumaroler, der afgav en svovlagtig lugt, om, at de indre bal stadig bevarede deres ekspansionskraft. Men da jeg havde besteget en hoj, stejl skr?nt, kunne jeg dog ikke se nogen vulkan i flere miles omkreds. Man ved, at James Ross i de antarktiske lande har fundet Erebus’ og Terrors kratere i fuld virksomhed pa den et hundrede og syvogtresindstyvende meridian og pa 77° 32 bredde.
Dette ode fastlands vegetation forekom mig at v?re yderst sparsom. Nogle laver af arten
Bredden var overstroet med bloddyr, sma muslinger, alhuesk?l, glatte bucarder i hjerteform, og s?rligt med vingesnegle med aflang, hindeagtig krop og hoved forsynet med to rundede lapper. Jeg sa ogsa myriader af de nordhavsvingesnegle, der er tre centimeter lange, og som en bardehval sluger en m?ngde af i hver mundfuld. Disse indtagende pteropoder, der n?sten er havets sommerfugle, oplivede det abne vand ved kystranden.
Blandt andre zoofyter viste der sig pa lavt vand nogle koralv?kster, af den slags, der ifolge James Ross lever i de antarktiske have helt ned til tusind meters dybde; dern?st de sma sokork, der horer til arten
Men hvor der var overflod af liv, det var i luften. Der floj og flagrede i tusindvis forskellige arter af fugle, der overv?ldede os med deres oredovende skrig. Andre sad t?t pa klipperne, betragtede os uden frygt, nar vi gik forbi, og tr?ngtes ugenert omkring fodderne pa os. Det var pingviner, der i vandet, hvor man undertiden har forvekslet dem med de hurtige tunfisk, er lige sa v?vre og smidige, som de er klodsede og tunge pa land. De udstoder s?re skrig og danner store forsamlinger, madeholdne med bev?gelser, men odsle med skrigeri.
Blandt fuglene bem?rkede jeg chionider, af vadefuglens familie, sa store som duer, hvide af farve, med kort, kegleformet n?b og ojet omgivet af en rod cirkel. Conseil forsynede sig med nogle af dem, for nar disse fugle bliver passende tilberedt, er de en tiltalende spise. I luften passerede sodfarvede albatrosser med et vingefang pa fire meter, med god grund kaldet oceanets gribbe, k?mpem?ssige stormfugle, blandt andre
— Sa skulle der ikke meget til, for de ville v?re rigtige lamper, svarede Conseil. Man kunne jo sa ikke forlange andet, end at naturen pa forhand havde forsynet dem med en v?ge!
En halv mil l?ngere henne var jorden helt fyldt med kongepingvinreder, en slags jordhuller, der var beregnet til ?gl?gningen, og hvorfra talrige fugle floj bort. Senere lod kaptajn Nemo et hundrede stykker af dem nedl?gge, for deres morke kod er meget velsmagende. De skryder som ?sler. Disse dyr, der er sa store som g?s, skifergra pa ryggen, hvide pa bugen og har en citrongul stribe om halsen, lod sig dr?be med stenkast uden at gore forsog pa at flygte.
Men tagen lettede ikke, og klokken elleve havde solen endnu ikke vist sig. Dens frav?r foruroligede mig. Uden den var ingen observationer mulige. Hvordan kunne man sa bestemme, om vi havde naet polen?
Da jeg igen sluttede mig til kaptajnen, fandt jeg ham tavs, stottet mod et klippestykke, mens han betragtede himlen. Han sa ud til at v?re utalmodig, modfalden. Men hvad var der at gore? Denne dristige og m?gtige mand befalede ikke over solen som i havet.
Det blev middag uden at dagens stjerne viste sig blot et ojeblik.
Man kunne ikke engang finde ud af, hvor den var bag taget?ppet. Snart gik denne tage over til at oplose sig til sne.
— Vi venter til i morgen, sagde kaptajnen kun til mig, og vi vendte tilbage til
Mens vi var borte, havde fiskenettene v?ret sat ud, og jeg betragtede med interesse de fisk, som man lige havde halet om bord. De antarktiske have tjener som tilflugtssted for et meget stort antal vandrende fisk, der flygter for uvejrene i zoner pa lavere breddegrader, ganske vist blot for at falde i gabet pa marsvin og s?ler. Jeg noterede nogle sydhavsulke, en decimeter lange, en art hvidlige bruskfisk med blygra band og bev?bnet med pigge, derefter antarktiske chim?rer, tre fod lange, kroppen meget langstrakt, skindet hvidt, solvagtigt og glat, hovedet rundet, ryggen forsynet med tre finner, snuden afsluttet med en snabel, der bojer sig tilbage mod munden. Jeg smagte deres kod, men fandt det kedeligt, i mods?tning til Conseil, der gerne tog til takke med det.
Snestormen varede lige til den n?ste dag. Det var umuligt at holde sig fast pa platformen. Fra salonen, hvor jeg sad og nedskrev begivenhederne pa denne tur til polarlandet, horte jeg skrig fra stormfugle og albatrosser, der tumlede sig midt i orkanen.
Den n?ste dag, den 20. marts, var snevejret holdt op. Kulden var en smule skarpere. Termometret viste to grader under nul. Tagerne lettede, og jeg habede, at vor observation kunne iv?rks?ttes den dag. Da kaptajnen endnu ikke havde vist sig, tog baden Conseil og mig med og satte os i land. Jordbundens natur var den samme her, vulkansk. Overalt spor af lava, slagger, basalt, uden at jeg kunne ogdage det krater, der havde udspyet det. Her som dernede oplivede myriader af fugle denne del af polarlandet. Men dette rige delte de nu med m?gtige flokke af havpattedyr, der betragtede os med deres blide ojne. Det var s?ler af forskellige arter, nogle udstrakt pa jorden, andre liggende pa drivende isflager, flere, der var ved at komme op fra havet eller ved at vende tilhage til det. De flygtede ikke, da vi n?rmede os, da de aldrig for havde haft med mennesker at gore, og jeg regnede derfor med, at jeg her godt kunne forsyne henved hundrede skibe med dem.
— Det er min tro godt, sagde Conseil, at Ned Land ikke er med!
— Hvorfor det, Conseil?
— Fordi den fanatiske j?ger ville have dr?bt dem allesammen.
— Dem alle, det er sa meget sagt, men jeg tror virkelig ikke, at vi kunne have forhindret vor ven canadieren i at harpunere nogle af disse pr?gtige hvaler. Hvad der ville have ?rgret kaptajn Nemo, for han udgyder ikke uskadelige dyrs blod til ingen nytte.
— Og det er rigtigt af ham.
— Bestemt, Conseil. Men sig mig, har du ikke allerede klassificeret disse herlige eksemplarer af havets fauna?
— Herren ved nok, svarede Conseil, at jeg ikke er s?rlig stiv i det praktiske. Nar herren havde fortalt mig navnene pa disse dyr…
— Det er s?ler og hvalrosser.
— To sl?gter, der horer til s?lernes familie, skyndte min kyndige Conseil sig at sige, de kod?dendes orden, gruppen unguicu-lata, underklasse af manodelphia, pattedyrenes klasse, hvirveldyrenes r?kke.
— Vel, Conseil, svarede jeg, men disse to sl?gter, s?ler og hvalrosser, deles i arter, og hvis jeg ikke tager fejl, far vi her lejlighed til at iagttage dem. Lad os ga.
Det var klokken otte om morgenen. Vi havde endnu fire timer at udnytte til det ojeblik, da man kunne have udbytte af at iagttage solen. Jeg styrede vore skridt hen mod en stor bugt, der skar sig ind i kystens granitklint.
Her var, jeg kan sige sa langt vi kunne se omkring os, landet og isflagerne besat af havpattedyr, og mit blik sogte uvilkarligt den gamle Proteus, den mytologiske hyrde, der vogtede disse Neptuns umadelige hjorde. Der var navnlig s?ler. De dannede tydelige grupper, hanner og hunner, en far, der vagede over sin familie, en mor, der gav sine sma die, nogle unge, allerede kraftige dyr, der fjernede sig nogle skridt. Nar disse pattedyr ville flytte sig, bev?gede de sig ved sma hop, der skyldtes sammentr?kning af deres krop, og de stottede sig temmelig klodset pa deres ufuldst?ndige finne, der hos deres sl?gtning lamantinen danner en virkelig underarm. Jeg bor sige, at
