En verdensomsejling under havet

— Det kan ikke nytte at trodse ham, svarede Conseil.

— Na, ja, sagde canadieren, lad os sa forelobig holde ham med selskab.

— I hvert fald, tilfojede Conseil, sa er kaptajn Nemo en energisk mand, og vi kommer ikke til at beklage at vi har kendt ham.

— Navnlig ikke, nar vi er kommet v?k fra ham! svarede Ned Land.

Den n?ste dag, den 1. april, da Nautilus nogle minutter for middag steg op til bolgernes overflade, fik vi mod vest kending af en kyst. Det var Ildlandet, som de forste sofarere gav dette navn, da de sa de talrige rogsojler, der steg op fra de indfodtes hytter. Dette Ildland danner en stor samling oer, der str?kker sig over tredive mil i l?ngden og firsindstyve mil i bredden, mellem 53° og 56° sydlig bredde og 67° 50 og 77° 15 vestlig l?ngde. Kysten forekom mig lav, men i det fjerne h?vede der sig hoje bjerge. Jeg troede endda at skimte Sarmientobjerget, der rager to tusinde og halvfjerds meter op over havets overflade, en pyramideformet skiferblok, med en meget spids top, der efter som den er tilsloret eller fri for skyer melder smukt eller darligt vejr, fortalte Ned Land mig.

— Et storartet barometer, min ven.

— Ja, hr. professor, et naturligt barometer, der aldrig har narret mig, nar jeg har sejlet i Magellansstr?dets sn?vringer.

I dette ojeblik viste denne tinde sig klat aftegnet for os pa baggrund af himlen. Det var en spadom om godt vejr. Den gik i opfyldelse. Da Nautilus igen var gaet ned under vandet, n?rmede den sig til kysten og fulgte den i blot nogle mils afstand.

Gennem salonens ruder sa jeg lange lianer, k?mpestore svampe, og disse bl?retang, som polens abne hav rummede nogle eksemplarer af; med deres slimede og blanke tr?vler havde de en l?ngde pa op til tre hundrede meter; det er ligefrem kabler, der mere end tommetykke og meget holdbare ofte bruges som fortojningstrosser pa skibe. En anden plante, der er kendt under navnet velp, har fire fod lange blade, der belagt med koralagtige lag d?kkede bunden som et t?ppe. Den tjente til n?ring og rede for myriader af krebsdyr og bloddyr, krabber, bl?ksprutter. Her sv?lgede s?lerne og havodderne i herlige maltider, idet de blandede fiskens kod med havets gronsager, ligesom engl?nderne gor.

Nautilus passerede med den yderste hastighed hen over disse fede og yppige grunde. Henad aften n?rmede den sig Malvinernes ogruppe, hvis uj?vne tinder jeg n?ste dag kunne genkende. Havet var ikke s?rlig dybt her. Derfor t?nkte jeg, ikke uden grund, at disse to oer, der var omgivet af et stort antal holme, tidligere havde v?ret en del af Magellansgruppen. Malvinerne blev sandsynligvis opdaget af den beromte John Davis, der gav dem navnet Davis-Sydoerne. Senere kaldte Richard Hawkins dem Jomfruoerne efter den Hellige Jomfru. Dern?st blev de i begyndelsen af det XVIII arhundrede kaldt Malvinerne af fiskerne fra Saint-Malo, og endelig Falklandsoerne af engl?nderne, som de nu tilhorer.

I disse farvande bragte vore net smukke eksemplarer af alger ind, og navnlig en bestemt svamp, hvis rodder var besat med de muslinger, der er verdens bedste. G?s og ?nder slog sig ned pa platformen i snesevis og fik hurtigt plads i skibets forradskamre. Med hensyn til fisk lagde jeg s?rlig m?rke til nogle benfisk, der horer til kutlingesl?gten, og fremfor alt til kuglefisk, to decimeter lange og helt oversaede med hvidlige og gule pletter.

I lige sa hoj grad beundrede jeg de talrige gopler, og de smukkeste af sl?gten, chrysaorerne, der er s?regne for havene omkring Malvinerne. Snart dannede de en meget glat halvkugleformet sk?rm, afstribet af rodbrune linier og kantet med tolv regelm?ssige borter; snart var det en omvendt kurv, hvorfra der yndefuldt h?ngte store blade og lange rode kviste. De svommede, idet de bev?gede deres fire bladagtige arme, og lod deres fyldige paryk af tentakler h?nge og flyde. Jeg ville gerne have bevaret nogle af disse sarte zoofyter; men det er kun skyer, skygger, syner, der smelter hen og fordamper uden for deres naturlige element.

Da Malvinernes sidste hojder var forsvundet under horisonten, dukkede Nautilus mellem tyve og femogtyve meter ned og fulgte den amerikanske kyst. Kaptajn Nemo viste sig ikke.

Lige til den 3. april holdt vi os til Patagoniens farvande, snart under, snart pa oceanets overflade. Nautilus passerede den store tragtformede munding, der er dannet af la Platas udlob, og befandt sig den 4. april ud for Uruguay, men halvtreds mil ude i rum so. Den holdt stadig kursen nordpa, og den fulgte Sydamerikas langstrakt slyngede kyst. Vi havde nu tilbagelagt seksten tusinde mil, siden vi kom om bord i de japanske have.

Henad elleve om formiddagen passerede vi Stenbukkens Vendekreds pa den syvogtredivte l?ngdegrad, og sejlede i god afstand forbi Kap Frio. Til stor misfornojelse for Ned Land holdt kaptajn Nemo ikke af naboskabet med disse Brasiliens beboede kyster; han sejlede med svimlende hastighed. Selv ikke de hurtigste af de eksisterende fisk eller fugle kunne folge os, og de naturhistoriske m?rkv?rdigheder undgik alle iagttagelser.

Denne hastighed blev vedligeholdt gennem flere dage, og om aftenen den 9. april fik vi kending af Sydamerikas ostligste punkt, Kap San Roque. Men sa fjernede Nautilus sig pa ny og sogte i de storste dybder mod en undersoisk dal, der s?nker sig mellem dette forbjerg og Sierra Leone pa den afrikanske kyst. Denne dal deler sig pa hojde med Antillerne og ender mod nord med en enorm grav pa ni tusind meter. Pa dette sted danner oceanets geologiske tv?rsnit over mod de sma Antiller en stejlt tilhugget klint pa seks kilometer, og pa hojde med Kap Verdeoerne en anden ikke mindre betydelig mur, og de indeslutter saledes hele Atlantis’ neddykkede fastland. Bunden af denne umadelige dal er kuperet, med nogle bjerge, hvorfra der er maleriske udsigter til disse undersoiske grunde. Jeg kan fremfor alt tale derom efter de handtegnede kort, som Nautilus’ bibliotek indeholdt, kort, der ojensynligt skyldtes kaptajn Nemo selv, og hvilede pa hans personlige observationer.

Igennem to dage blev disse ode og dybe steder besogt ved hj?lp af de skratstillede planer. Nautilus fik med dem de lange diagonale skibssider, der bar den til alle mulige hojder. Men den 11. april gik den pludselig op igen, og vi sa atter land ved Amazonflodens udlob, den store tragtformede munding, hvoraf udstromningen er sa betydelig, at den afsalter havet flere mil ud.

?kvator var passeret. Tyve mil mod vest la Guayana med den franske koloni, hvor vi let kunne have fundet tilflugt. Men det bl?ste kraftigt, og de rasende bolger kunne man ikke trodse med en almindelig bad. Det forstod Ned Land utvivlsomt, for han sagde ikke noget til mig. Jeg pa min side hentydede ikke til hans flugtplaner, for jeg ville ikke tilskynde ham til et forsog, der uafvendeligt var slaet fejl.

For denne forsinkelse kunne jeg sagtens holde mig skadeslos ved interessante studier. I disse to dage, den 11. og 12. april, forlod Nautilus ikke havoverfladen, og dens sl?bevod indbragte en helt mirakulos fangst af zoofyter, af fisk og af reptiler.

Nogle zoofyter var blevet skrabet op af sl?bevoddets k?de. Det var for storstedelen smukke phyctaliner, der horer til soanemonernes familie, og mellem andre arter phyctalis protexta, der horer hjemme i denne del af oceanet, en lille cylindrisk stamme, prydet med lodrette linier, besat med rode prikker, og kronet af en vidunderlig udfoldelse af tentakler. Hvad angar bloddyr var der flere eksemplarer, som jeg allerede for havde iagttaget, tarnsnegle, olivengronne porfyrsnegle med regelm?ssigt sammenslyngede linier, hvoraf rodgule pletter fremh?vedes kraftigt pa en kodfarvet baggrund, fantastiske vingesnegle, der lignede forstenede skorpioner, gennemskinnelige glassvampe, argonauter, udm?rkede spiselige bl?ksprutter, og visse andre arter, som oldtidens naturforskere klassificerede blandt flyvefiskene, og som is?r tjener til mading for torsk.

I disse farvande noterede jeg forkellige arter af fisk, som jeg endnu ikke havde haft lejlighed til at studere. Blandt bruskfiskene: lampretter, en slags femten tommer lange al med gronligt hoved, violette finner, blagra ryg, solvskinnende brun bug, oversaet med lyse pletter, m?rkelige dyr, som Amazonfloden matte have sl?bt med ud i havet; knoldede rokker med spids snude, med lang og tynd hale og bev?bnet med en lang sav med t?nder; sma hajer pa en meter, med grat og hvidligt skind, hvis t?nder, anbragt i flere r?kker, er bojet bagud og som er almindelig kendt under navnet toffelmagere; havtasker, en slags rodlige ligebenede trekanter pa en halv meter, og hvis brystfinner med kodfulde forl?ngelser far dem til at ligne flagermus, men hvis hornagtige rygstrale, der sidder n?r ved n?seborene, har skaffet dem tilnavnet havenhjorning; endelig nogle slags balister, den pansrede, hvis prikkede sider straler med en bl?ndende gylden farve, og en lysviolet makrel, med changerende nuancer som pa en dues hals.

Jeg ender her denne en smule torre, men meget nojagtige navnefortegnelse med en r?kke benfisk, som jeg iagttog: passaner, der horer til de vingeloses sl?gt, og har en meget but og snehvid snude, mens kroppen er