En verdensomsejling under havet

Jeg kunne ikke svare ham. Jeg greb hans hand. Jeg trykkede den med en ufrivillig krampetr?kning. Pludselig dukkede Nautilus, trukket med af sin frygtelige overbelastning, som en kanonkugle ned i vandet, det vil sige, den faldt som den ville v?re faldet i det tomme rum. Sa blev al den elektriske kraft sat pa pumperne, der straks begyndte at jage vandet ud af reservoirerne. Efter nogle minutter blev vort fald standset. Snart viste manometret endog en opadgaende bev?gelse. Skruen, der gik for fuld kraft, fik stalskroget til at sk?lve helt ud i boltene og sl?bte os nordpa.

Men hvor l?nge skulle denne sejlads under barrieren til det abne hav vare? En dag endnu? Jeg ville v?re dod forinden!

Halvt udstrakt pa en af bibliotekets sofaer var jeg ved at kv?les. Mit ansigt var violet, mine l?ber bla, min kraft brudt. Jeg kunne hverken se eller hore l?ngere. Fornemmelsen af tid var forsvundet for mig. Mine muskler kunne ikke tr?kke sig sammen.

Jeg kan ikke sige, hvor mange timer der forlob saledes. Men jeg var klar over, at min dodskamp begyndte. Jeg forstod, at jeg skulle do…

Pludselig kom jeg til mig selv. Nogle andepust tr?ngte ned i mine lunger. Var vi steget op til bolgernes overflade? Var vi kommet under barrieren?

Nej! Det var Ned og Conseil, mine to gode venner, der ofrede sig for at redde mig. Nogle luftatomer var endnu tilbage i bunden af et apparat. I stedet for at indande det, havde de gemt det til mig, og mens de var ved at kv?les, sk?nkede de mig livet drabe for drabe! Jeg ville skubbe apparatet bort. De holdt mine h?nder, og i nogle minutter andede jeg med vellyst.

Mit blik gik mod uret. Klokken var elleve om formiddagen. Det matte v?re den 28. marts. Nautilus gik med en frygtelig hastighed pa fyrretyve mil i timen. Den snoede sig i vandene.

Hvor var kaptajn Nemo? Var han bukket under? Var hans ledsagere dode sammen med ham?

I det ojeblik viste manometret, at vi ikke var mere end tyve fod fra overfladen. Et almindeligt islag skilte os fra atmosf?ren. Kunne man kn?kke det?

Maske! I hvert fald skulle Nautilus til at forsoge det. Jeg kunne virkelig m?rke, at den indtog en skra stilling, idet den s?nkede sin agterstavn og h?vede sin forstavn. En indforelse af vand havde v?ret nok til at bryde dens ligev?gt. Skudt frem af sin m?gtige skrue angreb den sa isen nedefra som en frygtelig murbr?kker. Den fik den til at briste lidt efter lidt, trak sig tilbage, gik med fuld fart mod isen, der fl?ngedes, og endelig slyngede den sig, baret frem af et sidste tillob, og pa den frosne overflade, som den knuste med sin v?gt.

Lugen blev abnet, man kunne sige revet op, og luften tr?ngte i stromme ind alle vegne i Nautilus.

Kapitel 41

Fra Kap Horn til Amazonfloden

Hvordan jeg var kommet op pa platformen, skal jeg ikke kunne sige. Maske havde canadieren baret mig derop. Men jeg andede, jeg inddrak den livgivende havluft. I min n?rhed berusede mine to kammerater sig i de friske molekyler. Ulykkelige mennesker, der alt for l?nge har v?ret uden n?ring, kan ikke uh?mmet kaste sig over de forste madvarer, som man stiller for dem. Vi derimod, vi behovede ikke at holde made, vi kunne fylde lungerne med atmosf?rens atomer, og det var brisen, brisen selv, der sk?nkede os denne vellystige rus!

— Ah, kom det fra Conseil, hvor er det godt med ilten! Herren skal ikke v?re bange for at indande den. Der er nok af den til alle mennesker!

Hvad Ned Land angar, sagde han ikke noget; men han sp?rrede gabet op, sa det kunne forskr?kke en haj. Og hvilke m?gtige andedrag! Canadieren» trak «som en kakkelovn, nar ilden buldrer i den. Vi fik hurtigt vore kr?fter tilbage, og da jeg sa mig om, opdagede

jeg, at vi var alene pa platformen. Der var ikke en mand af bes?tningen. Ikke engang kaptajn Nemo var der. Nautilus’ m?rkelige som?nd nojedes med den luft, der cirkulerede i skibets indre. Ikke en var kommet for at gl?de sig i fri luft.

De forste ord, jeg udtalte, var taknemmelighedsytringer og taksigelser til mine to kammerater. Ned og Conseil havde forl?nget mit liv i de sidste timer i denne lange dodskamp. Al min erkendtlighed kunne ikke v?re for meget for en sadan hengivenhed.

— Det er godt! Hr. professor, svarede Ned Land mig, det er ikke umagen v?rd at tale om det. Hvad fortjeneste har vi indlagt os ved det? Ikke nogen. Det var kun et sporgsmal om almindelig regning. Deres liv var mere v?rd end vores. Altsa matte man bevare det.

— Nej, Ned, svarede jeg, det var ikke mere v?rd. Ingen er bedre end en ?delmodig og god mand, og det er det De er!

— Sa er det godt, sa er det godt, gentog canadieren forlegen.

— Og du, min gode Conseil, du har lidt meget.

— Ikke s?rlig, for at sige det rent ud til herren. Jeg manglede ganske vist nogle mundfulde luft, men jeg tror jeg ville have v?nnet mig til det. For resten sa jeg, at herren var ved at besvime, og sa havde jeg ikke den mindste lyst til at tr?kke vejret. Det tog som man siger, vejret fra…

Conseil blev flov over at have kastet sig ud i banaliteter, og talte ikke ud.

— Mine venner, svarede jeg, st?rkt bev?get, vi er knyttet til hinanden for bestandig, og I har krav pa mig…

— Som jeg nok skal misbruge, fortsatte canadieren.

— Hva’? kom det fra Conseil.

— Ja, begyndte Ned Land igen, krav pa at sl?be Dem med mig, nar jeg forlader denne infernalske Nautilus.

— ?rlig talt, er vi pa den rette vej? sagde Conseil.

— Ja, svarede jeg, da vi gar mod solsiden, og der hvor solen er, der er norden.

— Uden tvivl, fortsatte Ned Land, men vi mangler at fa at vide, om vi sejler ind i Stillehavet eller ind i Atlanten, det vil sige, de bef?rdede have eller de ode.

Det kunne jeg ikke svare pa, og jeg var bange for, at kaptajn Nemo snarest ville tage os ind i det m?gtige ocean, der pa en gang beskyller Asiens og Amerikas kyster. Saledes ville han fuldende sin undersoiske jordomsejling og komme tilbage til de have, hvor Nautilus fandt den fuldkomneste uafh?ngighed. Men hvis vi vendte tilbage til Stillehavet, fjernt fra alt beboet land, hvad blev der sa af Ned Lands planer?

Vi matte inden l?nge blive klare over dette vigtige sporgsmal. Nautilus sejlede hastigt af sted. Vi kom hurtigt over polarkredsen, og kursen blev sat mod Kap Horn. Vi var pa hojde med dette amerikanske forbjerg den 31. marts klokken syv om aftenen.

Nu var alle vore overstandne lidelser glemt. Erindringen om dette fangenskab i isen udslettedes af vort sind. Vi t?nkte kun pa fremtiden. Kaptajn Nemo viste sig ikke mere, hverken i salonen eller pa platformen. Positionen, der hver dag blev markeret pa verdenskortet, pejlet af n?stkomanderende, tillod mig at bestemme Nautilus’ nojagtige kurs. Nu blev det den aften, til min store tilfredshed, klart, at vi vendte tilbage nordpa gennem Atlanten.

Jeg meddelte canadieren og Conseil resultatet af mine iagttagelser.

— Godt nyt, svarede canadieren, men hvor sejler Nautilus hen?

— Jeg kan ikke sige det, Ned.

— Vil dens kaptajn efter Sydpolen binde an med Nordpolen, og vende tilbage til Stillehavet ad den beromte Nordvestpassage?