En verdensomsejling under havet

Et sadant skridt syntes jeg ikke om. Efter min mening kunne det ikke fore til noget. Det kunne ikke nytte at habe noget fra Nautilus’ chef; vi matte stole helt pa os selv. I den sidste tid var denne mand for ovrigt blevet alvorligere, mere tilbageholdende, mindre omg?ngelig. Det lod til, at han undgik mig. Jeg traf ham kun med lange mellemrum. Tidligere fornojede han sig med at forklare mig de undersoiske vidundere; nu overlod han mig til mine studier, og kom ikke mere i salonen.

Hvilken forandring var der sket med ham? Af hvilken grund? Jeg havde ikke noget at bebrejde mig. Maske var vor tilstedev?relse om bord ham til besv?r? Dog turde jeg ikke habe pa, at han var den mand, der ville give os friheden.

Jeg bad derfor Ned om at lade mig t?nke mig om, for jeg handlede. Om denne henvendelse ikke fik noget resultat, kunne den genoplive hans mist?nksomhed, gore vor situation vanskelig, og skade canadierens planer. Jeg tilfojede, at jeg ikke pa nogen made kunne bruge vor sundhedstilstand som argument. Hvis man undtager den harde provelse under Sydpolens barriere, havde vi aldrig haft det bedre, hverken Ned eller Conseil eller jeg. Den sunde ern?ring, den friske luft, den regelm?ssige tilv?relse, den ensartede temperatur gjorde os mindre modtagelige for sygdomme, og for et menneske, hos hvem erindringerne fra jorden ikke fremkaldte nogen l?ngsel, for en kaptajn Nemo, der har sit hjem om bord, som tager hen, hvor han vil, som ad veje, der er mystiske for andre, men ikke for ham selv, gar mod sit mal, kunne jeg forsta et sadant liv. Men vi havde ikke brudt med menneskeheden. Jeg for mit vedkommende onskede ikke at mine studier, der var sa nye og sa m?rkelige, skulle begraves sammen med mig. Nu havde jeg ret til at skrive den sandf?rdige bog om havet, og jeg onskede at denne bog skulle se dagens lys jo for jo hellere.

Interessante f?nomener at beskrive i mine daglige notater fik jeg ogsa her i disse vande omkring Antillerne, ti meter under bolgernes overflade, gennem de abne luger! Blandt andre zoofyter var der de sobl?rer, der er kendt under navnet pelagiske physalier, en slags store aflange bl?rer, med perlemorsreflekser, og som sp?ndte et membran ud i vinden og lod deres tentakler sv?ve som silketrade, indtagende gopler for ojnene, men at rore ved som rigtige br?nden?lder, der udskilte en sviende v?ske. Bland leddyrene var der halvanden meter lange annelider, udstyret med en rosenrod snabel og forsynet med sytten hundrede bev?gelsesorganer, som slangede sig under vandet og i forbifarten udkastede lyssk?r i alle solpektrets farver. Af fiskenes orden var der mobular- rokker, enorme ti fod lange bruskfisk, der vejede seks hundrede pund og havde en trekantet brystfinne, en lille pukkel midt pa ryggen, med ojnene siddende pa det yderste af den forreste del af hovedet, og som undertiden, flydende som et skibsvrag, h?ftede sig som en uigennemsigtig klap pa vores rude. Der var de amerikanske balister, som naturen ikke har tildelt andre farver end sort og hvidt, kutlinger, langagtige og kodfulde, med gule finner og fremstaende k?be, seksten decimeter lange makrel med korte, spidse t?nder, d?kket med sma sk?l og horende til arten albakorer. Dern?st viste der sig sv?rme af muller med gyldne striber pa tv?rs fra hoved til hale, viftende med deres stralende finner, sande mesterv?rker af juvelerarbejder, der fordum var helliget Diana, s?rlig eftertragtede af rige romere, og hvorom ordsproget sagde:»Den som fanger dem, spiser dem ikke!«Endelig passerede gyldne koralfisk forbi vore ojne, smykket med smalle, smaragdgronne band, som fornemme herrer malet af Veronese; havbrasener skjulte sig under deres hurtige brystfinne; sild pa femten tommer svobte sig i deres fosforescerende lyssk?r; multer piskede havet med deres store kodfulde hale; rode laksefisk sa ud som de mejede bolgerne ned med deres skarpe brystfinne, og solvfarvede selener, der bar deres navn med rette, h?vede sig vandenes horisont som lige sa mange maner over hvidlige spejlbilleder.

Hvor mange andre vidunderlige og nye eksemplarer kunne jeg ikke endnu have iagttaget, om ikke Nautilus lidt efter lidt var gaet ned mod de dybe lag! Dens skratstillede planer trak den helt ned til dybder pa to tusind, ja, tre tusind og fem hundrede meter. Derefter var dyrelivet ikke repr?senteret med andet end soliljer, sostjerner, de indtagende havpalmer med medusahoved og den ranke st?ngel, der bar en lille kalk, topsnegle, sma muslinger, der kaldes blodige quenotter, og fissureller, store bloddyr, der horer til ved stranden.

Den 20. april var vi igen steget op til en j?vn hojde pa femten hundrede meter. Den n?rmeste landjord var nu Bahamaoernes grupper, der la spredt som en hoben brosten pa vandenes overflade. Hoje undersoiske klinter rejste sig der, stejle mure af ra blokke, der la i brede lag med sorte huler, som vore elektriske straler ikke kunne oplyse helt til bunds.

Disse klipper var bekl?dt med store planter, k?mpem?ssig bladtang, gigantiske svampe, ligefrem et espalier af hydrofyter, passende for en verden af titaner.

Fra at betragte disse kolossale planter kom Ned, Conseil og jeg naturligt ind pa at tale om havets gigantiske dyr. De forste var abenbart bestemt til ern?ring for de sidstn?vnte. Men gennem den n?sten ubev?gelige Nautilus’ vinduer genkendte jeg desuden pa de lange trade de vigtigste leddyr af brachiurernes afdeling, lambrer med lange ben, violette krabber, vingesnegle, der er ejendommlige for havene omkring Antillerne.

Klokken var henad elleve, da Ned Land henledte min opm?rksomhed pa et enormt mylder, som viste sig mellem de store alger.

— Na da, sagde jeg, der har vi nogle rigtige bl?kspruttehuler, og det skulle ikke forbavse mig at se nogle af de uhyrer der.

— Hva’! lod det fra Conseil, bl?ksprutter, almindelige tiarmede bl?ksprutter af cephalopodernes klasse?

— Nej, sagde jeg, bl?ksprutter i det store format. Men den k?re Land har sikkert taget fejl, for jeg kan ikke fa oje pa noget.

— Det er jeg ked af, svarede Conseil. Jeg ville gerne ansigt til ansigt betragte en af de bl?ksprutter, som jeg har hort sa meget om, og som kan sl?be skibe ned i afgrundens dyb. Det der dyr, som kaldes krak -

— Det er nok en and, svarede canadieren ironisk.

— Kraken, tilfojede Conseil, der talte ud, uden at bryde sig om sin kammerats drilleri.

— Aldrig skal man fa mig til at tro pa, at den slags dyr eksisterer, sagde Ned Land.

— Hvorfor ikke? spurgte Conseil. Vi troede da godt nok pa herrens narhval.

— Det skulle vi ikke have gjort, Conseil.

— Bestemt ikke! Men der er sikkert andre, der endnu tror pa den.

— Sandsynligvis, Conseil, men jeg for min del er fast bestemt pa ikke at indromme eksistensen af den slags dyr, for jeg har dissekeret dem med egen hand.

— Herren tror altsa heller ikke pa gigantiske bl?ksprutter? spurgte Conseil henvendt til mig.

— Ah, hvem pokker har nogensinde troet pa dem? udbrod canadieren.

— Mange mennesker, k?re Ned.

— Ikke fiskere. Maske videnskabsm?nd!

— Undskyld, Ned. Bade fiskere og videnskahsm?nd!

— Men jeg, der star her og taler med Dem, sagde Conseil med den alvorligste mine af verden, jeg husker tydeligt, at jeg har set en stor bad blive sl?bt ned i vandet af en cephalopodes arm.

— Har De set det? spurgte canadieren.

— Ja, Ned.

— Med Deres egne ojne?

— Med mine egne ojne.

— Hvor, om jeg ma sporge?

— I Saint-Malo, svarede Conseil uforstyrrelig.

— I havnen? spurgte Ned Land ironisk.

— Nej, i en kirke, svarede Conseil.

— I en kirke! udbrod canadieren.

— Ja, k?re Ned. Det var et maleri, der forestillede den omtalte bl?ksprutte!

— Ja vel! sagde Ned Land og brast i latter. Hr. Conseil holder mig for nar!

— Han har virkelig ret, sagde jeg. Jeg har hort tale om dette maleri; men det emne, som det fremstiller, kommer fra en legende, og De ved nok hvad man ma t?nke om legender, med hensyn til naturhistorie! Nar det drejer sig om uhyrer, onsker fantasien ikke andet end at komme pa afveje. Ikke blot har man pastaet, at disse bl?ksprutter kunne sl?be af sted med skibe, men en vis Olaus Magnus taler om en cephalope, der var en mil