En verdensomsejling under havet

lang, og snarere lignede en o end et dyr. Man fort?ller ogsa, at Nidaros’ ?rkebiskop en dag rejste et alter pa en umadelig klippe. Da han havde holdt messe, satte klippen sig i gang og vendte tilbage til havet. Klippen var en bl?ksprutte.

— Og det er det hele? spurgte canadieren.

— Nej, svarede jeg. En anden biskop, Pontoppidan fra Bergen, taler ligeledes om en bl?ksprutte, som et kavalleriregiment kunne eksercere pa!

— De var gode, de biskopper i gamle dage! sagde Ned Land.

— Endelig beretter oldtidens naturforskere om uhyrer, hvis gab lignede en havbugt, og som var for store til at komme igennem Gibraltarstr?det.

— Bevares vel! sagde canadieren.

— Men hvad sandt er der i alle de historier spurgte Conseil.

— Intet, k?re venner, i det mindste intet af det, der gar ud over sandsynlighedens gr?nser for at komme til fablen eller legenden. Alligevel kr?ver fort?llernes fantasi om ikke en arsag, sa i det mindste et paskud. Man kan ikke n?gte, at der eksisterer forskellige meget store bl?ksprutter, men de er dog mindre end hvaler. Aristoteles har konstateret at en bl?kspruttes storrelse kan v?re fem alen, det vil sige tre meter og ti. Vore fiskere ser tit nogle, der er mere end en meter og firs lange. Museerne i Triest og Montpellier bevarer skeletter af bl?ksprutter pa to meter. For ovrigt ville et af disse dyr, der blot var seks fod langt, ifolge naturhistorikernes beregning have arme pa syvogtyve fod. Hvad der ville v?re nok til at gore det til et frygteligt uhyre.

— Og fisker man den slags i vore dage? spurgte canadieren.

— Om man ikke fisker nogen af dem, sa ser som?ndene dem i alt fald. En af mine venner, kaptajn Paul Bos fra le Havre, har tit fortalt mig, at han havde modt et af disse kolossalt store uhyrer i de indiske have. Men den mest forbavsende kendsgerning, og det der ikke mere tillader at ben?gte disse gigantiske dyrs eksistens, det skete for nogle ar siden, i 1861.

— Hvad er det for en kendsgerning? spurgte Ned Land.

— Hor nu. I 1861, nordost for Teneriffa, omtrent pa den breddegrad hvor vi er i dette ojeblik, opdagede mandskabet pa avisoen Alecton en grufuld bl?ksprutte, der svommede i dens n?rhed. Kaptajn Bouguer n?rmede sig til dette dyr, og han angreb det med harpunkast og bosseskud, uden storre held, for kugler og harpuner gik igennem det blode kod som gennem en gele uden fasthed. Efter flere forg?ves forsog lykkedes det mandskabet at fa en lobeknude omkring bloddyrets krop. Denne knude gled hen til halefinnerne og standsede der. Sa forsogte man at hale uhyret om bord, men dets v?gt var sa betydelig, at det under rebets tr?k skiltes fra sin hale, og berovet denne prydelse forsvandt det under vandet.

— Det var da endelig en kendsgerning, sagde Ned Land.

— En uigendrivelig kendsgerning, min gode Ned. Derfor har man ogsa foreslaet at kalde dette dyr» Bouguers bl?ksprutte».

— Og hvor lang var den? spurgte canadieren.

— Var den ikke omtrent seks meter lang? sagde Conseil, der siddende ved vinduet pa ny undersogte klintens uj?vnheder.

— Netop, svarede jeg.

— Var dens hoved ikke, fortsatte Conseil, kronet af otte tentakler der bev?gede sig i vandet som en redefuld slanger?

— Akkurat.

— Var dens udstaende ojne ikke us?dvanlig veludviklede?

— Jo, Conseil.

— Og var dens mund ikke et rigtigt papegojen?b, men et frygteligt n?b?

— Netop, Conseil.

— Na ja, hvis herren ikke har noget imod det, svarede Conseil roligt, hvis det ikke er Bouguers bl?ksprutte, sa er der i det mindste en af dens brodre.

Jeg sa pa Conseil. Ned Land styrtede hen mod vinduet. — Det r?dselsfulde dyr! udbrod han.

Sa kom turen til mig at se det, og jeg kunne ikke tilbageholde et udbrud af afsky. For mine ojne spr?llede et frygteligt uhyre, der var v?rdigt til at figurere i legender om misfostre.

Det var en bl?ksprutte af kolosale dimensioner, idet den var otte meter lang. Den bev?gede sig bagl?ns med den yderste hastighed, i Nautilus’ retning. Den stirrede med sine enorme stive, sogronne ojne. Dens otte arme, eller rettere sagt dens otte fodder der sad pa dens hoved, og har gjort disse dyr fortjent til navnet cephalopoder, var udviklet til den dobbelte storrelse af kroppen, og vred sig som furiernes hovedhar. Man kunne tydeligt se de to hundrede og halvtreds sugeskale, der sad pa den indvendige side af fangarmene, i form af halvkugleformede kapsler. Undertiden satte disse sugeskale sig fast pa salonens rude og sugede til. Dette uhyres mund — et hornn?b af form som et papegojen?b — abnede og lukkede sig vertikalt. Dens tunge, der var af en hornagtig substans og selv besat med flere r?kker spidse t?nder, stak sk?lvende frem fra denne virkelig enorme saks. Hvilken fantasi naturen dog har! Et fuglen?b pa et bloddyr! Dens krop, der var tenformet og opsvulmet pa midten, dannede en kodmasse, der matte veje tyve til femogtyve tusind kilogram. Dens ubestandige farve, der skiftede med den yderste hurtighed efter dyrets irritation, gik efterhanden over fra blygrat til rodligt brunt.

Hvad blev det bloddyr irriteret over? Utvivlsomt over tilstedev?relsen af denne Nautilus, der var forf?rdeligere end den selv, og som hverken dens sugeskale eller dens k?ber kunne fa fat pa. Og hvad var det dog for nogle uhyrer, disse bl?ksprutter, hvilken vitalitet havde Skaberen ikke tildelt dem, hvilken kraft i deres bev?gelser — de har nemlig tre hjerter!

Tilf?ldet havde bragt os i n?rheden af denne bl?ksprutte, og jeg ville ikke ga glip af en lejlighed til omhyggeligt at studere dette eksemplar af cephalopoderne. Jeg overvandt den r?dsel som synet af den indgod mig, tog en blyant, og begyndte at tegne den.

— Det er maske den fra Alecton, sagde Conseil.

— Nej, svarede canadieren, for denne her er hel, og den anden havde tabt halen!

— Det behover ikke at betyde noget, svarede jeg. Dette dyrs arme og hale dannes igen ved regeneration, og i lobet af syv ar har halen pa Bouguers bl?ksprutte sikkert haft tid til at vokse ud igen.

— For resten, svarede Ned, hvis det ikke er den, er det maske en af dem der!

Andre bl?ksprutter havde nemlig vist sig ved styrbordsruden. Der var mindst syv. De dannede kortege for Nautilus, og jeg kunne hore deres n?bs skurren mod stalskroget. Vi blev betjent efter onske.

Jeg fortsatte mit arbejde. Disse dyr holdt sig i vandet omkring os med en sadan pr?cision, at det sa ud som om de var ubev?gelige, og jeg kunne have kalkeret dem af i forkortning pa ruden. For ovrigt sejlede vi med j?vn fart.

Pludselig standsede Nautilus. Et stod fik den til at sk?lve i alle spanter.

— Har vi taget grunden? spurgte jeg.

— I sa fald er vi allerede kommet fri igen, svarede canadieren, for vi flyder.

Nautilus flod ganske vist, men den sejlede ikke mere. Dens skrueblade piskede ikke vandet. Der gik et minut. Kaptajn Nemo tradte ind i salonen, fulgt af sin n?stkommanderende.

Jeg havde ikke set ham i nogen tid. Han sa trist ud. Uden at tale til os, maske uden at se os, gik han hen til lugen, betragtede bl?ksprutterne, og sagde nogle ord til sin n?stkommanderende.

Denne gik ud. Snart efter blev lugerne lukket. Der blev t?ndt i loftet. Jeg gik hen til kaptajnen.

— En ejendommelig samling bl?ksprutter, sagde jeg til ham i den utvungne tone, en interesseret person benytter sig af foran et akvariums krystalrude.

— Ja, virkelig, hr. naturforsker, svarede han mig, og vi skal nu k?mpe med dem som mand mod mand.

Jeg sa pa kaptajnen. Jeg troede ikke, at jeg havde hort rigtigt.