En verdensomsejling under havet

mod de amerikanske kyster, videre til Newfoundland, afviger under presset fra den kolde strom fra Davisstr?det, slar igen ind pa ruten gennem oceanet, og idet den pa en af klodens storcirkler folger den loxodromiske linie, deler den sig i n?rheden af den treogfyrretyvende grad i to arme, hvoraf den ene, hjulpet af passatvinden fra nordost, igen kommer til bugten ved Gascogne og til Azorerne, og hvoraf den anden efter at have lunet Irlands og Norges kyster forts?tter, for helt pa den anden side af Spitzbergen, hvor dens temperatur falder til fire grader, at blive til polens abne hav.

Det var pa denne flod i oceanet Nautilus nu navigerede. Idet Golfstrommen lober ud af Bahamakanalen er dens hastighed, fjorten mil ude i havet og med en dybde af tre hundrede og halvtreds meter, otte kilometer i timen. Denne hastighed aftager regelm?ssigt, efterhanden som strommen kommer l?ngere mod nord, og det er at onske, at denne regelm?ssighed ma vare ved, for hvis, hvad man har troet at bem?rke, dens hastighed og dens retning skulle forandre sig, ville de europ?iske klimaer blive udsat for forstyrrelser, hvis konsekvenser man ikke kunne beregne.

Henad middag var jeg pa platformen sammen med Conseil. Jeg gjorde ham bekendt med enkeltheder angaende Golfstrommen. Da min forklaring var til ende, opfordrede jeg ham til at stikke h?nderne i strommen.

Conseil adlod, og blev meget forbavset over ikke at erfare nogen fornemmelse, hverken af varme eller af kulde.

— Det kommer af, sagde jeg, at temperaturen i Golfstrommens vande, idet den kommer ud fra Mexicogolfen, kun er lidt forskellig fra blodets temperatur. Denne Golfstrom er et m?gtigt varmeapparat, der tillader Europas kyster altid at smykke sig med gront. Og hvis man skal tro Maury, kunne denne stroms varme, om den blev helt udnyttet, v?re nok til at bevare i flydende tilstand en flod af smeltet jern, sa stor som Amazonfloden eller Mississipi.

I dette ojeblik var Golfstrommens hastighed to en kvart meter i sekundet. Denne strom er sa forskellig fra det omgivende hav, at dens komprimerede vande springer frem pa oceanet, og der udvikler sig en hojdeforskel mellem dem og de kolde vande. Morke og meget rige pa forskellige salte stikker de med deres rene indigo i ovrigt af mod de gronne bolger, der omgiver dem. Klarheden i den linie, der afgr?nser dem, er endog sadan, at Nautilus ud for Nord— og Sydcarolina med sin spidse forstavn gennemskar Golfstrommens bolger, mens dens skrue endnu piskede oceanets.

Denne strom sl?bte en hel verden af levende v?sener med sig. Argonauterne, der er sa almindelige i Middelhavet, sejlede her i store flokke. Blandt bruskfiskene var de mest bem?rkelsesv?rdige nogle rokker, hvis meget tynde hale omtrent udgjorde en trediedel af kroppen, og som dannede store skjolde, der var femogtyve fod lange; sa var der sma hajer pa en meter, med stort hoved, kort og rundet snude, med skarpe t?nder i flere r?kker, og hvis krop sa ud til at v?re d?kket med sk?l.

Blandt benfiskene lagde jeg m?rke til de berggylter, der er ejendommelige for disse have, havbrasener, hvis iris stralede som ild, en meter lange umberfisk med stort gab, der strittede af sma t?nder, og som lod et sagte skrig hore, sorte tangspr?l, som jeg allerede har talt om, bla dolfiner, smykket med guld og solv, papegojefisk, oceanets sande regnbuer, der i farve kan kappes med de smukkeste tropefisk, hornkvabber med trekantet hoved, blalige pighvarrer uden sk?l, paddefisk, d?kket med et gult tv?rband, der danner et gr?sk T, en vrimmel af sma kutlinger med brune prikker, lungefisk med solvhoved og gul hale, forskellige slag laks, multer, der er slanke af krop og straler med et blidt sk?r, og som Lacepede har helliget sin elskv?rdige livsledsagerinde, endelig en smuk fisk, den amerikanske kavaler, der, dekoreret med alle mulige ordener og udmajet med alle slags ordensband, besoger strandene hos denne store nation, hvor band og ordener ikke er s?rlig estimerede.

Jeg ma tilfoje, at om natten kappedes Golfstrommens fosforescerende vande med det elektriske sk?r fra vor lanterne, is?r da i det stormfulde vejr, der ofte truede os.

Den 8. maj var vi endnu ud for Kap Hatteras, pa hojde med Nord-Carolina. Golfstrommens bredde er her femoghalvfjerds mil, og dens dybde er to hundrede og ti meter. Nautilus vedblev at strejfe om pa lykke og fromme. Alt tilsyn lod til at v?re bandlyst om bord. Jeg vil indromme, at under disse omst?ndigheder kunne en flugt lykkes. De beboede kyster tillod virkelig overalt tilg?ngelige tilflugtssteder. Havet blev uafladeligt plojet af de talrige dampere, der gar i fart mellem New York eller Boston og Mexicogolfen og nat og dag gen-nemsejlet af de sma skonnerter, som besorger kystfarten mellem de forskellige punkter pa den amerikanske kyst. Man kunne habe pa at blive samlet op. Det var altsa en gunstig lejlighed, trods de tredive mil, der skilte Nautilus fra Staternes kyster.

Men en ?rgerlig omst?ndighed h?mmede absolut canadierens planer. Vejret var meget darligt. Vi n?rmede os de egne, hvor der meget hyppigt er uvejr, dette f?dreland for de skypumper og cykloner, hvis ophav netop er Golfstrommen. At binde an med en ofte oprort so i en skrobelig bad, det ville v?re den visse undergang. Det indrommede Ned Land selv. Derfor slog han sig ogsa i tojret, grebet af en rasende hjemve, som alene flugten kunne have helbredt.

— Hr. professor, sagde han til mig den dag, dette her ma hore op. Jeg vil have talt ud om det. Deres Nemo fjerner sig fra landjorden og sejler igen mod nord. Men jeg kan forsikre Dem, at Sydpolen er nok for mig, og jeg vil ikke med ham til Nordpolen.

— Hvad er der at gore, Ned, nar det i ojeblikket er umuligt at flygte?

— Derfor kommer jeg tilbage til min ide. Det er nodvendigt at tale til kaptajnen. De sagde ikke noget, da vi var i n?rheden af Deres land.

Nu, da vi er i n?rheden af mit, vil jeg tale. Nar jeg t?nker pa at om nogle dage vil Nautilus v?re pa hojde med Nova Scotia, og at der, hen imod Newfoundland, abner der sig en bred bugt, at i den bugt lober St. Lawrence-floden ud, og at St. Lawrence, det er min egen flod, Quebec, min fodebys, flod, sa stiger raseriet op i mig, og haret rejser sig pa mit hoved. Hor nu, professor, jeg vil hellere kaste mig i havet! Jeg vil ikke blive her! Jeg bliver kvalt!

Canadierens talmodighed var abenbart til ende. Hans kraftige natur kunne ikke v?nne sig til dette forl?ngede fangenskab. Hans ansigt ?ndredes fra dag til dag. Hans karakter blev mere og mere melankolsk. Jeg kunne fatte hvad han matte lide, for hjemveen havde ogsa grebet mig. N?rved syv maneder var forlobet, uden at vi havde hort noget fra landjorden. Kaptajn Nemos isoleren sig, hans ?ndrede humor, is?r efter bl?kspruttekampen, hans tavshed, alt det fik mig desuden til at se tingene fra en anden synsvinkel. Jeg folte ikke mere de forste dages begejstring. Man matte v?re flaml?nder som Conseil for at finde sig i denne situation, i disse omgivelser, der var bestemt for hvaler og andre af havets beboere. Hvis denne rare fyr i stedet for lunger havde haft g?ller, tror jeg virkelig han ville have v?ret en storartet fisk.

— Na, hr. professor, begyndte Ned Land igen, da han opdagede, at jeg ikke svarede.

— Na, ja, Ned, De vil have at jeg skal sporge kaptajn Nemo, hvad hans hensigter er med os?

— Ja, hr. professor.

— Og det, skont han allerede har gjort os bekendt med dem?

— Ja, jeg vil gerne vide endelig besked. Tal for mig alene, i mit navn alene, om De vil.

— Men jeg tr?ffer ham sj?ldent. Han undgar mig ligefrem.

— Det er endnu en grund til at soge at tr?ffe ham.

— Jeg skal nok sporge ham, Ned.

— Hvornar? spurgte canadieren st?digt.

— Nar jeg tr?ffer ham.

— Hr. Aronnax, vil De have, at jeg selv skal ga hen og finde ham?

— Nej, lad mig gore det. I morgen…

— I dag, sagde Ned Land.

— Lad ga. Jeg skal tale med ham i dag, svarede jeg canadieren, der sikket havde odelagt det hele, hvis han selv havde grebet ind. Jeg blev alene tilbage. Da sagen nu var afgjort, besluttede jeg straks at fa det overstaet. Jeg holder mere af en ting der er gjort, end en ting der skal gores.

Jeg vendte tilbage til mit kammer. Derfra kunne jeg hore skridt inde fra kaptajn Nemo. Det gik ikke an at lade denne lejlighed til at tr?ffe ham slippe fra mig. Jeg bankede pa hans dor. Jeg fik ikke noget svar. Jeg bankede igen, sa drejede jeg handtaget. Doren abnede sig. Jeg tradte ind. Kaptajnen var der. Bojet over sit arbejdsbord havde han ikke hort mig. Besluttet pa ikke at ga uden at have spurgt ham, gik jeg n?rmere. Pludselig h?vede han hovedet, rynkede brynene og tiltalte mig i en ret bansk tone:

— De her! Hvad vil De mig?

— Tale med Dem, hr. kaptajn.