En verdensomsejling under havet

— Som mand mod mand? gentog jeg.

— Ja, hr. professor. Skruen er standset. Jeg t?nker, at en af disse bl?ksprutters hornk?ber er kommet ind mellem dens blade. Hvad der forhindrer os i at komme frem.

— Og hvad vil De gore?

— Stige op til overfladen og massakrere alt dette kryb.

— Et vanskeligt foretagende!

— Ja, det er det. De elektriske kugler er virkningslose mod dette blode kod, hvor de ikke finder tilstr?kkelig modstand til at eksplodere. Men vi vil angribe dem med okser.

— Og med harpun, chef, sagde canadieren, hvis De ikke afslar min hj?lp.

— Den tager jeg imod, mester Land.

— Vi gar med, sagde jeg, og idet vi fulgte efter kaptajn Nemo, gik vi hen imod den centrale trappe.

En halv snes af m?ndene holdt sig der parat til angreb bev?bnet med entringsokser.

Conseil og jeg tog to okser. Ned Land greb en harpun.

Nautilus var nu kommet op pa bolgernes overflade. En af matroserne, der stod pa de overste trin, var ved at skrue lugens bolte lose. Men skruerne var knap nok frigjort, da lugen loftedes med den yderste voldsomhed, abenbart trukket op af en bl?kspruttearms sugeskale.

Straks gled en af de lange arme som en slange ned gennem abningen, og tyve andre spr?llede udenfor. Med et oksehug afskar kaptajn Nemo den frygtelige tentakel, der gled og vred sig pa trinene.

I det ojeblik, da vi tr?ngte pa efter hinanden for at na op pa platformen, svirpede to andre arme i luften og slog ned pa den matros der var foran kaptajn Nemo, og loftede ham med uimodstaelig voldsomhed.

Kaptajn Nemo udstodte et skrig og styrtede udenfor. Vi andre for i h?lene pa ham.

Hvilket syn! Den ulykkelige, der var blevet grebet af fangarmen, og fastholdt af dens sugeskale, svajede i luften efter denne enorme snabels luner. Han rallede, han var ved at kv?les, han skreg: Hj?lp! Hj?lp! Disse ord, der blev udtalt pa fransk, fremkaldte den storste forbavselse hos mig! Jeg havde altsa en landsmand om bord, maske flere! Dette hjertesk?rende rab ville jeg hore hele mit liv!

Den ulykkelige var fortabt. Hvem kunne rive ham ud af dette m?gtige greb? Men kaptajn Nemo havde styrtet sig mod bl?ksprutten, og med et oksehug havde han slaet endnu en arm af den. Hans n?stkommanderende k?mpede rasende mod andre uhyrer, der kravlede pa Nautilus’ sider. Mandskabet k?mpede med oksehug. Canadieren, Conseil og jeg s?nkede vore vaben dybt ned i de kodfulde masser. En voldsom lugt af moskus gennemtr?ngte atmosf?ren. Det var forf?rdeligt.

Et ojeblik troede jeg, at den ulykkelige, der var omslynget af bl?ksprutten, ville blive revet los fra det m?gtige sug. Af de otte arme var syv blevet hugget over. En eneste vred sig i luften og svang sit offer sa let som en fjer. Men i det ojeblik, da kaptajn Nemo og hans n?stkomanderende styrtede sig over dyret, udslyngede det en sky af en sortladen v?ske, som udskiltes af en pose i dens bug. Vi blev blindede af den, og da tagen havde spredt sig, var bl?ksprutten forsvundet, og med den min ulykkelige landsmand!

Med hvilket raseri jog vi ikke frem mod disse uhyrer! Ingen var l?ngere herre over sig selv. Ti-tolv bl?ksprutter havde besat platformen og Nautilus’ sider. Vi rullede i et virvar, omgivet af disse afhuggede slangestumper, der sk?lvede pa platformen i stromme af blod og sort bl?k. Det var som om disse kl?brige fangarme voksede ud igen ligesom Hydraens hoveder. Gang pa gang sank Ned Lands harpun dybt ned i de sogronne bl?ksprutteojne og stak dem ud. Men pludselig blev min dristige kammerat v?ltet af et uhyre, hvis fangarme han ikke kunne undga.

Ak, hvordan gik det til, at mit hjerte ikke brast af bev?gelse og gru! Bl?kspruttens frygtelige n?b havde abnet sig over Ned Land. Den ulykkelige ville blive klippet midt over. Jeg styrtede til hj?lp. Men kaptajn Nemo var kommet mig i forkobet. Hans okse forsvandt mellem de enorme k?ber, og mirakulost reddet rejste canadieren sig og stodte sin harpun helt ned i bl?kspruttens tredobbelte hjerte.

— Jeg skyldte mig selv denne geng?ldelse! sagde kaptajn Nemo til canadieren.

Ned bukkede let uden at svare.

Denne kamp havde varet et kvarter. Besejrede, leml?stede, dodeligt sarede overlod uhyrerne os endelig valpladsen og forsvandt under bolgerne.

Rod af blod, staende ubev?gelig i n?rheden af lanternen sa kaptajn Nemo ud over det hav, der havde opslugt en af hans ledsagere, og store tarer lob ned ad hans kinder.

Kapitel 43

Golfstrommen

Dette frygtelige optrin den 20. april kunne ingen af os nogensinde glemme. Jeg har skrevet om det under indtrykket af en voldsom bev?gelse. Siden har jeg genset beretningen derom. Jeg har l?st den for Conseil og for canadieren. De har fundet den nojagtig med hensyn til kendsgerningerne, men utilstr?kkelig hvad virkningen angar. Til at male sadanne billeder ma man have den beromteste af vore digtere, forfatteren af Havets Arbejdere.

Jeg har sagt, at kaptajn Nemo gr?d, da han sa ud over havet. Hans sorg var umadelig. Det var den anden af sine f?ller han havde mistet, siden vi var kommet om bord. Og hvilken dod! Knust, kvalt, brudt af en bl?kspruttes frygtelige arm, sonderrevet af dens jernk?ber kunne denne ven ikke komme til at hvile sammen med sine kammerater i Koralkirkegardens fredelige vande!

Midt i denne kamp var det is?r dette fortvivlede skrig fra den ulykkelige, der havde skaret mig i hjertet. Denne stakkels franskmand havde glemt sit till?rte sprog og var faldet tilbage til at tale et lands og en moders mal for at udsende en sidste bon om hj?lp! I dette mandskab pa Nautilus, der med sj?l og legeme var forbundet med kaptajn Nemo, og ligesom han flygtede for omgang med mennesker, havde jeg dog haft en landsmand! Var han ene om at repr?sentere Frankrig i dette mystiske selskab, der abenbart bestod af individer af forskellige nationaliteter? Det var endnu en af disse uloselige gader, der uafladeligt steg op for mig!

Kaptajn Nemo vendte tilbage til sit kammer, og i nogen tid sa jeg ham ikke mere. Men han matte v?re trist, fortvivlet, ubeslutsom hvis jeg kunne domme derom efter det skib, hvis sj?l han var, og som modtog alle sine pavirkninger fra ham. Nautilus holdt ikke l?ngere nogen bestemt kurs. Den gik, kom, flod som et lig for bolgerne. Dens skrue var blevet befriet, og dog benyttede den sig knap nok af den. Den navigerede pa ma og fa. Den kunne ikke losrive sig fra skuepladsen for sin seneste kamp, fra dette hav, der havde opslugt en af dem, der horte til pa den!

Saledes gik ti dage hen. Det blev den 1. maj, inden Nautilus igen tydeligt slog ind pa sin rute mod nord, efter at have haft kending af de Lucayiske oer i udmundingen af den store Bahamakanal. Sa fulgte vi strommen i havets storste flod, der har sine bredder, sine fisk og sin egen temperatur. Jeg har for omtalt Golfstrommen.

Det er virkelig en flod, der lober frit, midt i Atlanten, og hvis vande ikke blander sig med oceanets vande. Det er en salt flod, saltere end det omgivende hav. Dens gennemsnitsdybde er tre tusinde fod, dens gennemsnitsbredde tresindstyve mil. Pa visse steder har dens strom en hastighed pa fire kilometer i timen. Dens vandes uforanderlige m?ngde er storre end vandm?ngden i alle jordens floder.

Golfstrommens egentlige kilde, der blev pavist af kaptajn Maury, dens udgangspunkt, om man vil, er bugten ved Gascogne. Der begynder dens vande at samle sig, endnu med svag farve og lav temperatur. Den gar ned mod syd, folger ?kvatorialafrika, varmer sine bolger i den hede zones straler, krydser Atlanten, nar Kap San-Roque pa Brasiliens kyst, og spalter sig i to grene, hvoraf den ene kommer til havet ved Antillerne for yderligere at m?tte sig med dets varme molekyler.

Med det hverv at genoprette ligev?gten mellem temperaturerne og blande de tropiske vande med de nordiske vande begynder Golfstrommen at udfore denne rolle. St?rkt ophedet i Mexicogolfen lober den mod nord