En verdensomsejling under havet

— Men jeg er optaget, hr. professor, jeg arbejder. Den frihed til isolation, som jeg indrommer Dem, kan jeg ikke selv have den?

Den modtagelse var lidet opmuntrende. Men jeg var bestemt pa at hore alt for at kunne svare pa alt.

— Hr. kaptajn, sagde jeg koligt, jeg ma tale med Dem om en sag, som jeg ikke har lov til at uds?tte.

— Hvilken sag, hr. professor? spurgte han ironisk. Har De gjort en opdagelse, som er undgaet min opm?rksomhed? Har havet overgivet Dem nye hemmeligheder?

Vi var langt fra at forsta hinanden. Men for jeg havde svaret, viste han mig et manuskript, der la abent pa hans bord, og sagde i en alvorligere tone:

— Her er, hr. Aronnax, et manuskript pa flere sprog. Det indeholder et resume af mine studier i havet, og, om Gud vil, skal det ikke forega sammen med mig. Signeret med mit navn, afsluttet med min livshistorie, vil dette manuskript blive indesluttet i et lille synkefrit apparat. Den sidst overlevende af alle om bord pa Nautilus vil kaste dette apparat i havet, og det kommer derhen hvor havet b?rer det. Denne mands navn! Hans historie skrevet af ham selv! Hans mysterium skulle altsa en dag blive afsloret! Men i dette ojeblik sa jeg i denne meddelelse kun en indledning til at komme til sagen.

— Hr. kaptajn, svarede jeg, jeg kan kun billige den tanke der har faet Dem til at handle sadan. Frugten af Deres studier bor ikke ga tabt. Men det middel som De bruger, forekommer mig primitivt. Hvem ved hvor vinden bl?ser det apparat hen, i hvis h?nder det falder? Kan De ikke finde pa noget bedre? Kan De eller en af Deres m?nd ikke…

— Aldrig, hr. professor, afbrod kaptajnen mig hurtigt.

— Men jeg, mine kammerater, vi er parat til at vogte og opbevare dette manuskript, og hvis De giver os friheden…

— Friheden! sagde kaptajn Nemo, idet han rejste sig op.

— Ja, hr. kaptajn, og det er det emne, jeg ville udsporge Dem om. I syv maneder har vi v?ret pa Deres skib, og jeg sporger Dem i dag, i mine kammeraters navn, sa vel som i mit eget, om det er Deres hensigt at beholde os her altid.

— Hr. Aronnax, sagde kaptajn Nemo, jeg skal svare Dem i dag som jeg svarede Dem for syv maneder siden: Den der tr?der ind i Nautilus, ma ikke mere forlade den.

— Det er ligefrem slaveri De pal?gger os!

— Kald det hvad De vil!

— Men en slave beholder alle vegne retten til at genvinde sin frihed! Hvilke midler der end tilbyder sig for ham, vil han tro, at de er gode!

— Hvem n?gter Dem denne ret? svarede kaptajn Nemo. Har jeg nogen sinde t?nkt pa at binde Dem med ed?

Kaptajnen betragtede mig, idet han lagde armene over kors.

— Hr. kaptajn, sagde jeg, endnu en gang at komme tilbage til dette emne vil hverken v?re efter Deres eller min smag. Men siden vi er begyndt pa det, sa lad os behandle det udtommende. Jeg gentager, det er ikke alene min person det drejer sig om. For mig er studierne en hj?lp, en m?gtig adspredelse, en lidenskab, der kan fa mig til at glemme alt. Ligesom De er jeg den der kan leve ukendt, ubem?rket, i det skrobelige hab en dag at efterlade resultatet af mit arbejde til fremtiden ved hj?lp af et tvivlsomt apparat, betroet til bolgernes og vindenes luner. Med et ord, jeg kan beundre Dem, jeg kan uden mishag folge Dem i en rolle, som jeg til en vis grad forstar; men der er dog andre sider i Deres liv, der lader mig ane, at det er omgivet af komplikationer og mysterier, som her kun vi, mine kammerater og jeg, ikke har nogen del i. Og, nar vort hjerte har kunnet banke for Dem, bev?get over en af Deres sorger, eller grebet af Deres geniale eller modige handlinger, har vi mattet undertrykke i os selv endog det mindste vidnesbyrd om den sympati, der fodes af synet af hvad der er smukt og godt, hvad enten det kommer fra ven eller fjende. Nu vel! Det er denne folelse af, at vi er fremmede for alt, hvad der angar Dem, der gor vores stilling, selv for mig, til noget uacceptabelt, noget umuligt, men fremfor alt til noget umuligt for Ned Land. Ethvert menneske, alene pa grund af at han er et menneske, er v?rd at man t?nker pa ham. Har De spurgt Dem selv, hvad k?rligheden til friheden, hadet til slaveriet, kan fa til at opsta af h?vnplaner i en natur som canadierens, hvad han kunne t?nke, prove, forsoge…?

Jeg var blevet tavs. Kaptajn Nemo rejste sig.

— Hvad vedkommer det mig, at Ned Land t?nker, prover, forsoger, alt hvad han vil? Det er ikke mig, der har sogt ham! Det er ikke for min fornojelses skyld, at jeg beholder ham pa mit skib! Med hensyn til Dem, hr. Aronnax, horer De til dem, der kan forsta alt, selv tavsheden. Jeg har intet mere at svare Dem. Lad denne forste gang De kommer for at drofte dette emne, ogsa v?re den sidste, for kommer De en gang til, vil jeg ikke engang kunne hore pa Dem.

Jeg trak mig tilbage. Fra den dag blev vort forhold meget sp?ndt.

Jeg refererede vor samtale til mine to kammerater.

— Nu ved vi, at vi ikke kan vente os noget af denne mand, sagde Ned. Nautilus n?rmer sig til Long Island. Vi flygter, hvordan vejret end er.

Men himlen blev mere og mere truende. Det var ganske tydeligt, at det trak op til orkan. Atmosf?ren blev hvidlig og m?lkeagtig. Efter lette samlinger af cirrusskyer fulgte i horisonten lag af cumulonimbusskyer. Andre lave skyer flygtede hurtigt. Soen blev sv?rere og svulmede op i lange donninger. Fuglene forsvandt, undtagen de stormfugle, der holder af uvejr. Barometret faldt betydeligt og angav en st?rk dampsp?nding i luften. Blandingen i vejrglasset oplostes under indflydelse af den elektricitet der m?ttede atmosf?ren. Elementernes kamp var n?r.

Uvejret brod ud i lobet af dagen den 18. maj, netop da Nautilus flod pa hojde med Long Island, nogle mil fra sn?vringerne ved New York. Jeg kan beskrive denne elementernes kamp, for i stedet for at flygte ned i havets dyb ville katajn Nemo, ledet af et uforklarligt lune, trodse den pa dets overflade.

Vinden bl?ste fra sydvest, i begyndelsen som en stiv kuling, det vil sige med en hastighed af femten meter i sekundet, hvad der blev bragt op pa femogtyve meter henad tre om eftermiddagen. Det tal

betyder uvejr.

Urokkelig under vindstodene havde kaptajn Nemo taget plads pa platformen. Han havde surret sig fast med et reb om livet for at modsta de v?ldige bolger, der skyllede over ham. Jeg havde ogsa hejset mig derop og gjort mig fast; min beundring var delt mellem dette uvejr og den uforlignelige mand, der holdt stand mod det.

Det oprorte hav blev fejet af store, forrevne skyer, der dyppede sig i bolgerne. Jeg sa ikke mere nogen af de smabolger, der indimellem danner sig ved bunden af de store hulheder. Intet andet end lange, sodfarvede bolger, hvis kam ikke brodes, sa kompakte var de. De voksede i hojden. De ophidsede hinanden indbyrdes. Nautilus, der snart la pa siden, snart var rejst i vejret som en mast, rullede og duvede r?dselsfuldt.

Henad fem faldt en osende regn, der hverken d?mpede vinden eller soen. Orkanen rasede med en hastighed pa femogfyrre meter i sekundet, det vil sige n?sten fyrretyve mil i timen. Det er under disse forhold den v?lter huse, spr?nger dore med tagsten, bryder jerngitre, flytter fireogtyvepunds kanoner. Og dog bekr?ftede Nautilus, midt i uvejret, disse ord fra en kyndig ingenior: Der eksisterer ikke noget velkonstrueret skibsskrog, der ikke kan byde havet trods! — Den var ikke en hard klippe som bolgerne ville have brudt ned, den var en stalten, lydig og bev?gelig, uden rigning, uden master, og den trodsede uskadt deres raseri.

Imidlertid undersogte jeg opm?rksomt disse losslupne bolger. De var lige ved femten meter hoje med en bredde pa hundrede og halvtreds til hundrede og femoghalvfjerds meter, og de forplantede sig med en hastighed pa femten meter i sekundet, halvdelen af vindens. Deres volumen og styrke voksede med havets dybde. Nu forstod jeg betydningen af disse bolger, der indeslutter luft i deres flanker og driver den ned til havbunden, som den tilforer liv sammen med ilten. Man har beregnet, at bolgernes hojeste tryk kan stige til tre tusind kilogram pr. kvadratfod af den overflade de slar imod. Det er sadanne bolger, der pa Hebriderne har flyttet en blok pa fireogfirs tusind pund. Det er den slags, som under uvejret den 23. december 1864, efter at have v?ltet en del af byen Yeddo i Japan, med en fart af syv hundrede kilometer i timen samme dag kom for at brydes mod Amerikas kyster.

Uvejrets heftighed voksede henad aften. Barometret faldt til 710 millimeter, ligesom under en cyklon i 1860 ved Reunion. I skumringen sa jeg i horisonten et stort skib, der k?mpede mojsommeligt. Det la underdrejet for