En verdensomsejling under havet

— Vel, svarede Conseil, sa stoler jeg pa herren. Jeg lader v?re at t?lle dem.

— Hvad for noget?

— De elleve milioner ?g. Men der er noget, jeg gerne vil sige.

— Hvad da?

— Det er, at hvis alle ?ggene blev udkl?kket, ville fire torsk v?re nok til at ern?re England, Amerika og Norge!

Mens vi strejfede bunden pa Newfoundlandbanken, kunne jeg helt tydeligt se de lange liner, besat med to hundrede fiskekrage, som hver bad rogter i dusinvis af. Hver line, der blev sl?bt af sted ved hj?lp af et lille dr?g i den ene ende, blev holdt oppe pa overfladen af et reb, der var f?stet pa en boje af kork. Nautilus matte manovrere snildt midt i dette undersoiske net.

For ovrigt blev den ikke l?nge i disse bef?rdede egne. Den gik helt op mod den toogfyrretyvende breddegrad. Det var pa hojde med Newfoundlands St. Johns og med Heart's Content, hvor det transatlantiske kabels yderste ende var.

I stedet for at vedblive at sejle mod nord, tog Nautilus retning mod ost, som om den ville folge Telegrafplateauet, hvorpa kablet hviler, og hvis relief mangfoldige sonderinger har gengivet med den yderste nojagtighed.

Det var den 17. maj, ca. fem hundrede mil fra Heart’s Content, pa to tusind, otte hundrede meters dybde, jeg opdagede kablet, der la pa bunden. Conseil, som jeg ikke havde sagt noget til om det, tog det straks for en k?mpem?ssig havslange, og skulle til at klassificere den efter sin s?dvanlige metode. Men jeg bragte den v?rdige unge mand ud af hans vildfarelse, og for at troste ham over hans skuffelse fortalte jeg ham forskellige enkeltheder om kablets nedl?ggelse.

Det forste kabel blev anlagt i lobet af arene 1857 og 1858; men efter at have overfort omtrent fire hundrede telegrammer, holdt det op at fungere. I 1863 anlagde ingeniorerne et nyt kabel, der malte tre tusind, fire hundrede kilometer, og vejede fire tusind, fem hundrede tons, og som blev indskibet pa Great Eastern. Dette forsog strandede ogsa.

Men nu, den 25. maj, var Nautilus neddukket i tre tusind, otte hundrede, seksogtredive meters dybde, nojagtigt pa det sted, hvor det brud opstod, der odelagde foretagendet. Det var seks hundrede, otteogtredive mil fra Irlands kyst. To timer efter middag opdagede man, at forbindelsen med Europa lige var blevet afbrudt. Skibets elektrikere besluttede at hugge kablet over, for de fiskede det op, og klokken elleve om aftenen havde de gjort det beskadigede stykke i stand. Man lavede en splejsning og en pakning; sa blev kablet s?nket ned igen. Men nogle dage senere spr?ngtes det igen, og man kunne ikke fa fat pa det i oceanets dyb.

Amerikanerne tabte ikke modet. Den dristige Cyrus Field, som var foretagendets ophavsmand, og som satte hele sin formue ind pa det, opfordrede til en ny tegning af bidrag. Listen blev straks overtegnet. Et nyt kabel blev anbragt under de bedste forhold. Isolerede i et hylster af guttaperka var bundtet af ledende trade beskyttet af et lag af tekstiler, indesluttet i en forst?rkning af metal. Great Eastern stak til sos igen den 13. juli 1866.

Foretagendet forlob godt. Dog skete der noget undervejs. Elektrikerne opdagede flere gange, nar de var ved at afrulle kablet, at der nylig var blevet slaet som deri, med det formal at beskadige koren. Kaptajn Anderson, hans officerer og ingeniorer holdt mode, forhandlede, og bekendtgjorde at hvis den skyldige blev overrasket ombord, ville han uden videre blive kastet i havet. Derefter blev det forbryderiske forsog ikke mere gentaget.

Den 23. juli var Great Eastern ikke mere end otte hundrede kilometer fra Newfoundland, da man fra Irland telegraferede til den, at der var sluttet vabenstilstand mellem Preussen og Ostrig efter slaget ved Koniggratz. Den 27. pejlede den Heart’s Contents havn gennem tager. Foretagendet var lykkeligt bragt til ende, og i sin forste depeche henvendte det unge Amerika til det gamle Europa disse kloge ord, der sa sj?ldent er blevet forstaet: ?re v?re Gud i himlen, og fred med de mennesker, i hvem der er god vilje.

Jeg ventede ikke at finde det elektriske kabel i dets primitive stand, sadan som det var, da det gik ud fra v?rkstedet. Den lange slange, der var d?kket af stumper af konkylier og strittede af foraminiferer, havde faet en skorpe af en stenet masse, der beskyttede den mod borende bloddyr. Den hvilede roligt, i l? for havets bev?gelser, og under et tryk, der var gunstigt for oversendelsen af den elektriske gnist, der gar fra Amerika til Europa pa toogtredive hundrededele af et sekund. Dette kabels holdbarhed vil utvivlsomt v?re uendelig, for man har iagttaget, at guttaperkahylstret bliver st?rkere af opholdet i havvand.

Pa dette plateau, der er sa heldigt valgt, er kablet intetsteds s?nket til sadanne dybder, at det kan spr?nges. Nautilus fulgte det lige til dets laveste sted, beliggende fire tusinde, fire hundrede og enogtredive meter nede, og der la det endnu, uden at v?re udsat for noget tr?k. Sa n?rmede vi os det sted, hvor ulykken i 1863 havde fundet sted.

Oceanets bund dannede der en et hundrede og tyve kilometer bred dal, hvorpa man kunne have stillet Mont Blanc, uden at dens top ragede op over bolgernes overflade. Denne dal er lukket mod ost af en lodret mur pa to tusind meter. Vi kom dertil den 28. maj, og Nautilus var ikke mere end halvandet hundrede kilometer fra Irland.

Ville kaptajn Nemo ga op igen for at fa landkending af de Britiske Oer? Nej. Til min store overraskelse sejlede han atter ned mod syd og kom igen i n?rheden af de europ?iske have. Da vi sejlede omkring Smaragdoen, sa jeg et ojeblik Kap Clear og lyset fra Fastenet, der lyser for de tusinder af skibe, der gar ud fra Glasgow og Liverpool.

Et vigtigt sporgsmal dukkede op. Ville Nautilus vove at tr?nge ind i Kanalen? Ned Land, der havde vist sig igen, da vi n?rmede os land blev ved at sporge derom. Hvordan skulle jeg svare ham? Kaptajn Nemo var stadig usynlig. Ville han, efter at have ladet canadieren skimte Amerikas strande, nu vise mig Frankrigs kyster?

Imidlertid sejlede Nautilus stadig l?ngere mod syd. Den 30. maj sejlede den, med Land’s End inden for synsvidde, mellem Englands yderste punkt og Scillyorne, som den passerede til styrbord. Hvis han ville ind i Kanalen, matte han tage ruten lige mod ost. Det gjorde han ikke.

Hele dagen den 31. maj sejlede Nautilus pa havoverfladen i en r?kke cirkler, der i hoj grad pirrede min nysgerrighed. Det lod til at den sogte efter et sted, som den havde noget besv?r med at finde. Ved middagstid kom kaptajn Nemo selv for at gore sit bestik. Han henvendte ikke et ord til mig. Han forekom mig mere melankolsk end nogensinde. Hvem kunne gore ham sa trist? Var det fordi han var n?r ved de europ?iske strande? Kom han igen til at t?nke pa det land han havde forladt? Hvad folte han sa? Samvittighedsnag eller savn? Denne tanke optog mig l?nge, og jeg havde ligesom en forudanelse af, at tilf?ldet inden l?nge ville forrade kaptajnens hemmeligheder.

Den n?ste dag, den 1. juni, fortsatte Nautilus pa samme made. Det var tydeligt, at den sogte at genfinde et bestemt sted i oceanet. Kaptajn Nemo kom op for at tage solhojden, sadan som han havde gjort den foregaende dag. Havet var smukt, himlen ren. Otte mil mod ost aftegnede et stort dampskib sig i horisonten. Intet flag vajede fra dets gaffel, og jeg kunne ikke fastsla dets nationalitet.

Nogle minutter for solen passerede meridianen tog kaptajn Nemo sin sekstant, og foretog observationen med den yderste pr?cision. Havets absolutte ro lettede ham arbejdet. Pa den ubev?gelige Nautilus m?rkede man hverken rullen eller duvning.

I det ojeblik var jeg pa platformen. Da hans forehavende var endt, udtalte kaptajnen disse fa ord:

— Det er her!

Han gik ned gennem lugen. Havde han set det skib der nu ?ndrede sin kurs, og syntes at komme n?rmere til os? Jeg kunne ikke sige det. Jeg kom igen ind i salonen. Lugen blev lukket, og jeg horte vandets susen i reservoirerne. Nautilus begyndte at ga ned, idet den fulgte en lodret linie; thi dens standsede skrue overforte ikke l?ngere nogen bev?gelse.

Nogle minutter senere standsede den i en dybde af otte hundrede, treogtredive meter, og hvilede sa pa bunden.

Da blev der slukket i salonens lysende loft, lugerne blev abnet, og gennem ruderne sa jeg i en halv mils omkreds havet st?rkt oplyst af lanternens straler.