En verdensomsejling under havet

svag kraft for at holde sig pa ret kol mod bolgerne. Det matte v?re en af rutedamperne fra New York til Liverpool eller le Havre. Den forsvandt snart i skyggen.

Klokken ti om aftenen stod himlen i brand. Atmosf?ren var stribet af voldsomme lyn. Jeg kunne ikke udholde deres lyssk?r, mens kaptajn Nemo betragtede dem med ansigtet vendt imod dem og syntes at indsuge uvejrets sj?l. En frygtelig stoj fyldte luften, en sammensat larm, bestaende af brudte bolgers brolen, vindens hylen, tordenens brag. Vinden sprang fra det ene verdenshjorne til det andet, og cyklonen, der udgik fra ost, kom tilbage dertil efter at have passeret nord, vest og syd, i modsat retning af de uvejr der drejer rundt pa den sydlige halvkugle.

Ah denne Golfstrom! Den bar med rette sit navn som uvejrenes konge! Det er den, der skaber de frygtelige cykloner ved temperaturforskellen i luftlagene over dens stromninger.

Efter regnen var fulgt en byge af ild. Vanddraberne forvandlede sig til lynende stralebundter. Man kunne have troet, at kaptajn Nemo onskede sig en v?rdig dod, og str?bte efter at blive ramt af lynet. I en frygtelig duvning rejste Nautilus sin stalsnabel op i luften som stilken af en lynafleder, og jeg sa lange gnister springe ud fra den.

Udmattet, odelagt krob jeg liggende pa maven hen mod lugen. Jeg abnede den og steg igen ned i salonen. Nu naede uvejret sin maksimale heftighed. Det var umuligt at holde sig oprejst i det indre af Nautilus.

Kaptajn Nemo kom ned henad midnat. Jeg kunne hore at reservoirerne blev fyldt, og Nautilus gik blidt ned under bolgernes overflade.

Gennem salones utild?kkede vinduer sa jeg store forskr?mte fisk, der passerede som spogelser gennem de br?ndende vande. Nogle af dem blev ramt af lynet for ojnene af mig!

Nautilus gik stadig nedad. Jeg t?nkte at den nok ville genfinde roligheden i en dybde af femten meter. Nej. De overste lag var alt for voldsomt oprorte. Freden matte soges hele halvtreds meter nede i havets skod. Men der! Hviken ro, hvilken stilhed, hvilke fredelige omgivelser! Hvem skulle have troet, at en frygtelig orkan nu rasede pa dette oceans overflade?

Kapitel 44

Pa 47° 24 bredde og 17° 28 l?ngde

Efter dette uvejr var vi blevet kastet mod ost. Alt hab om at slippe i land n?r New York eller St. Lawrence- floden svandt hen. Den stakkels Ned var fortvivlet og isolerede sig ligesom kaptajn Nemo. Conseil og jeg forlod ikke mere hinanden.

Jeg har sagt, at Nautilus havde fjernet sig mod ost. Det havde v?ret nojagtigere at sige nordost. I nogle dage flakkede den om, snart pa havoverfladen, snart under den, omgivet af disse tager, der er sa frygtelige for de sofarende. De skyldes hovedsagelig isens smelten, der vedligeholder stor fugtighed i atmosf?ren. Hvor mange skibe er ikke gaet tabt i disse farvande, nar de ville undersoge kystens usikre lys! Hvor mange ulykker skyldes ikke disse uigennemtr?ngelige tager! Hvor mange grundstodninger er ikke sket pa disse rev, hvis br?nding bliver overdovet af vindens susen! Hvor mange sammenstod er der ikke sket mellem fartojer, trods deres signalflojters og deres alarmklokkers advarsler!

Derfor frembod bunden af disse have synet af en slagmark, hvor endnu alle de, der var blevet overvundet af oceanet, la; nogle gamle og allerede tilgroede; andre nye og genspejlende sk?ret fra vor lanterne pa deres jernbeslag og deres kobberforhudning. Hvilke fartojer, tabt med mand og mus, med deres mandskab, deres verden af emigranter, var der ikke blandt dem, pa de farlige punkter, angivet i statistikkerne, — Kap Race, St. Paul-Oen, Belle-lsle-Str?det, St. Lawrenceflodens munding! Og hvor mange ofre er der ikke, blot i nogle fa ar, kommet ind i disse sorgelige annaler fra dampskibslinierne Royal Mail, Inmann og Montreal — Solway, Isis, Paramatta, Hungarian, Canadian, Anglo-Saxon, Humboldt, United-States, alle strandede, Arctic, Lyonnais, s?nkede ved pasejling, Pr?sident, Pacific, City of Glasgow, forsvundne af ukendte arsager, sorgelige vragstumper, som Nautilus sejlede midt imellem, som om den holdt monstring over de dode.

Den 15. maj var vi ved det sydligste punkt af Newfoundslandsbanken. Denne banke er et produkt af marine aflejringer, en betydelig ophobning af organiske rester, hidfort enten fra ?kvator af Golfstrommen, eller fra Nordpolen af den koldtvandsstrom, der lober langs den amerikanske kyst. Der opdynges ogsa de vandreblokke, der transporteres af isbjegene. Der er opstaet en m?gtig knokkelhob efter fisk, bloddyr eller zoofyter, der omkommer her i milliardvis.

Havdyhden er ikke betydelig ved Newfoundlandsbanken. Hojst nogle hundrede favne. Men mod syd udhules pludselig en dyb s?nkning, et hul pa tre tusind meter. Der udvider Golfstrommen sig. Dens vande breder sig ud. Den taber i hastighed og temperaturen daler, men den bliver til et hav.

Blandt de fisk, som Nautilus skr?mte pa sin f?rd, skal jeg n?vne en en meter lang stensuger, der, med sort ryg og gul bug, giver sine sl?gtninge et lidet fulgt eksempel pa ?gteskabelig troskab, en stor unernack, en slags smaragdgron mur?ne, der smager udm?rket, karrakker med store ojne og et hoved, der har nogen lighed med et hundehoved, tangspr?l, der er levendefodende ligesom slanger, kutlinger eller sorte grundlinger pa to decimeter, makrurer med lang hale, stralende med solvagtigt sk?r, hurtige fisk, pa eventyr langt fra de hojnordiske have.

Nettene samlede ogsa en modig, dristig, kraftig, muskulos fisk op, som var bev?bnet med pigge pa hovedet og brodder pa finnerne, en veritabel skorpion pa to-tre meter, en lidenskabelig fjende af tangspr?l, torsk og laks; det var de nordlige haves ulk, med knudret brun krop og rode finner. Fiskerne pa Nautilus havde noget besv?r med at bem?gtige sig dette dyr, der takket v?re bygningen af sine g?llespalter bevarer sine andedr?tsorganer fra den udtorrende kontakt med atmosf?ren og kan leve nogen tid uden for vandet.

Nu kan jeg — for fuldst?ndighedens skyld — n?vne nalefiskene, sma fisk, der ledsager skibene i de nordlige have, spidssnudede skaller, der er s?regne for Nordatlanten, havtudser, og jeg kommer sa til toskene, is?r arten kabliau, som jeg overraskede i dens foretrukne vande, pa denne uudtommelige Newfoundlandsbanke.

Man kan sige, at disse fisk er bjergfisk, for Newfoundland er blot et undersoisk bjerg. Da Nautilus banede sig vej gennem deres t?tte falankser, kunne Conseil ikke tilbageholde denne bem?rkning:

— Det der! Torsk! sagde han. Men jeg troede, at torskene var flade som isinger eller sotunger?

— Naive sj?l! udbrod jeg. Torskene er kun flade hos urtekr?mmeren hvor man viser dem abne og udfoldede. Men i vandet er det tenformede fisk ligesom multerne, og de er pa fuldkommen vis bygget til at bev?ge sig i vandet.

— Jeg vil gerne tro herren, svarede Conseil. Hvilken sv?rm, hvilken myretue!

— Ah, min ven, der ville v?re endnu flere, hvis der ikke var deres fjender, havtudserne og menneskene! Ved du, hvor mange ?g man har talt i en enkelt hun?

— Lad os tage munden fuld, svarede Conseil. Fem hundred tusind.

— Elleve millioner, min ven.

— Elleve millioner! Se, det vil jeg nu aldrig indromme, medmindre jeg selv t?ller dem.

— T?l dem, Conseil. Men det bliver hurtigere for dig at tro mig. Det er for resten i tusindvis, franskm?ndene, engl?nderne, amerikanerne, danskerne, nordm?ndene fisker torsk. Man fort?rer dem i rigelige m?ngder, og uden deres forbavsende frugtbarhed ville de snart do ud i disse have. Blot i England og Amerika er saledes fem tusind skibe, bemandet med femoghalvfjerds tusind m?nd, besk?ftiget med torskefiskeri. Hvert skib indbringer i gennemsnit fyrretyve tusind fisk, i alt femogtyve millioner. Pa Norges kyster er det samme tilf?ldet.