En verdensomsejling under havet

Jeg sa ud til bagbord, og jeg sa intet andet end de rolige vandes uendelighed.

Til styrbord viste der sig pa bunden en stor forhojning, der tiltrak sig min opm?rksomhed. Det sa ud som vragrester begravet under en opdyngning af hvidlige konkylier, som under et snelag. Da jeg opm?rksomt undersogte denne masse, troede jeg at genkende de sammenfaldne former af et skib, der var berovet sine master og matte v?re s?nket forfra. Denne ulykke hidrorte sikkert fra en l?ngst forsvunden tid. For saledes at blive overgroet med vandets kalk matte dette vrag have tilbragt mange ar pa oceanets bund.

Hvad var det for et skib? Hvorfor kom Nautilus for at besoge dets grav? Var det da ikke et skibbrud, der havde sl?bt dette fartoj ned under havet?

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle t?nke, da jeg n?r ved mig horte kaptajn Nemo sige ganske langsomt:

— Tidligere hed dette skib Marseillais. Det forte fireoghalvfjerds kanoner, og blev sosat i 1762. Den 13. august 1778 k?mpede det, kommanderet af La Poype-Vertrieux, dristigt mod Preston. Den 4. juli 1779 hjalp det sammen med admiral d’Estaings eskadre ved indtagelsen af Grenada. Den 5. september 1781 tog den del i grev de Grasses kamp i Chesapeakebugten. I 1794 forandrede den franske republik dets navn. Den 16. april samme ar sluttede det sig i Brest til Villaret-Joyeuses eskadre, med det hverv at eskortere en konvoj med hvede, der kom fra Amerika under admiral van Stabels kommando. Den 11. og den 12. prairial ar II modte denne eskadre de engelske skibe. Hr. professor, det er i dag den 13. prairial, den 1. juni 1868. Der er gaet fireoghalvfjerds ar, dag for dag, pa selve dette sted pa 47° 24 bredde og 17° 28 l?ngde, siden dette skib, efter en heroisk kamp, berovet sine tre master, med vand i sine magasiner, med en trediedel af sin bes?tning ukampdygtig, foretrak at ga til bunds med sine tre hundrede seksoghalvtreds som?nd fremfor at overgive sig, og, efter at have naglet sit flag til sin agterstavn, forsvandt under bolgerne med rabet: Leve republikken!

— Vengeur! udbrod jeg.

— Ja, hr. professor. Vengeur — H?vneren! Et smukt navn! mumlede kaptajn Nemo og lagde armene over kors.

Kapitel 45

En Hekatombe

Denne made at tale pa, det uforudsete i dette optrin, denne historie om det patriotiske skib, forst da den blev fortalt, sa den bev?gelse, hvormed denne m?rkelige personlighed havde udtalt sine sidste ord, dette navn Vengeur, hvis betydning jeg ikke kunne undga at l?gge m?rke til, alt dette forenede sig om at gore et dybt indtryk pa mig. Mit blik forlod ikke mere kaptajnen. Med h?nderne udstrakt mod havet og br?ndende ojne betragtede han det h?derfulde vrag. Maske skulle jeg aldrig fa at vide hvem han var, hvorfra han kom, hvor han gik hen, men jeg sa mere og mere mennesket tr?de frem fra videnskabsmanden. Det var ikke nogen almindelig misantropi, der havde lukket kaptajn Nemo og hans f?ller inde om bord pa Nautilus, men et unaturligt eller ophojet had, som tiden ikke kunne sv?kke.

Sogte dette had endnu efter h?vn? Fremtiden skulle snart vise mig det.

Imidlertid steg Nautilus langsomt op mod havoverfladen, og lidt efter lidt sa jeg Vengeurs uklare former forsvinde. Snart angav en let rullen mig, at vi flod under aben himmel.

I dette ojeblik hortes en dump detonation. Jeg betragtede kaptajnen. Kaptajnen rorte sig ikke.

— Hr. kaptajn? sagde jeg.

Han svarede ikke.

Jeg forlod ham og steg op pa platformen. Conseil og canadieren var der allerede.

— Hvorfra kommer den detonation? spurgte jeg.

— Fra et kanonskud, svarede Ned Land.

Jeg sa i retning af det skib, som jeg havde opdaget. Det havde n?rmet sig til Nautilus, og man kunne se, at det satte dampen op. Seks mil skilte det fra os.

— Hvad er det for et skib, Ned?

— Efter dets rigning, efter dets lave master, svarede canadieren, ville jeg holde pa at det er et krigskib. Kunne det bare komme her og, om det skal v?re, s?nke den forbandede Nautilus!

— K?re Ned, svarede Conseil, hvad ondt kan det gore Nautilus? Vil det angribe den under bolgerne? Vil det skyde den med kanoner pa havets bund?

— Sig mig, Ned, spurgte jeg, kan De finde ud af dette fartojs nationalitet?

Canadieren rynkede panden, s?nkede sine ojenlag, kneb ojnene sammen i krogene og stirrede i nogle ojeblikke pa skibet med hele sin synsstyrke.

— Nej, hr. professor, svarede han. Jeg kan ikke se hvilken nation det horer til. Dets flag er ikke hejst. Men jeg kan bekr?fte, at det er et krigsskib, for en lang vimpel folder sig ud i den overste ende af stormasten. I et kvarters tid blev vi ved at iagttage fartojet, som styrede hen imod os. Jeg kunne dog ikke antage, at han havde opdaget Nautilus pa den afstand, endnu mindre, at han vidste hvad det var for en undervandsmaskine.

Snart efter meddelte canadieren mig, at dette fartoj var et stort krigsskib, med spids forstavn, en pansret tod?kker. En tyk sort rog kom ud af dens to skorstene. Dens beslaede sejl faldt sammen med r?ernes linie. Dens agterstavn bar ikke noget flag. Endnu gjorde afstanden det umuligt at skelne farverne af dens vimpel, der stod ud som et smalt band.

Det sejlede hurtigt fremad. Hvis kaptajn Nemo lod det n?rme sig, ville en mulighed for at blive reddet tilbyde sig for os.

— Hr. professor, sagde Ned Land til mig, om det fartoj passerer os i en mils afstand, sa springer jeg i havet, og jeg opfordrer Dem til at gore som jeg.

Jeg svarede ikke pa canadierens forslag, og jeg vedblev at betragte skibet, der tonede frem for vore ojne. Hvad enten det var engelsk, fransk, amerikansk eller russisk var det sikkert, at det ville tage imod os, om vi kunne na om bord pa det.

— Herren vil nok huske pa, sagde nu Conseil, at vi har nogen erfaring i svomning. Herren kan hvile sig pa mig og blive bugseret hen til det skib, hvis det passer herren at folge vores ven Ned.

Jeg skulle lige til at svare, da en hvid damp sprang frem i krigsskibets forstavn. Nogle sekunder senere overst?nkedes Nautilus’ agterstavn af vand, der var sat i bev?gelse af et tungt legemes fald. Lidt efter ramte en detonation mit ore.

— Hvad er det? De skyder pa os! udbrod jeg.

— Flinke folk! mumlede canadieren.

— De tager os altsa ikke for skibbrudne, der klynger sig til et vrag!

— Hvis herren ikke har noget imod det… Nada, sagde Conseil, idet han rystede det vand af sig, som en ny kugle havde faet til at st?nke op pa ham. — Hvis herren ikke har noget imod det, sa har de genkendt narhvalen, og det er narhvalen de skyder pa med deres kanon.

— Men de bor dog kunne se, udbrod jeg, at det er mennesker de har at gore med.

— Det er maske netop derfor! svarede Ned Land, idet han sa pa mig. Pludselig stod det hele mig klart. Nu vidste man uden tvivl hvad man havde at holde sig til med hensyn til det formodede uhyre. Da det stodte sammen med Abraham Lincoln, da canadieren ramte det med sin harpun, havde kaptajn Farragut uden tvivl erkendt, at narhvalen var en undervandsbad, der var farligere end en unaturlig stor hval.

Ja, saledes matte det v?re, og uden tvivl forfulgte man nu pa alle have den frygtelige odel?ggelsesmaskine.

Virkelig frygtelig, hvis kaptajn Nemo, som man kunne formode, brugte Nautilus til en h?vnakt! Havde han ikke angrebet et eller andet skib, i den nat, da han, midt i det Indiske Ocean, lukkede os