En verdensomsejling under havet

smukt sortmalet, og er forsynet med en meget lang og tynd, kodet trad; tandk?ber med giftbrod, tre decimeter lange sardiner, stralende med st?rk solvglans; makrel forsynet med to gatfinner; sorte tangspr?l, som man fisker med blus, to meter lange fisk, med fedt, hvidt, fast kod, der, nar det er frisk, smager som al, og torret som roget laks; rodlige l?befisk, der kun er bekl?dt med sk?l ved grunden af ryg— og gatfinner; guldvinger, hos hvem guld og solv blander deres glans med rubinens og topasens; guldhalet havbrasen, hvis kod er yderst delikat, og hvis fosforescerende egenskaber forrader dem midt i vandet; andre brasener med tynd tunge og orangefarvede; umberfisk med gyldne halefinner, sortladne doktorfisk, firoje fra Surinam etc.

Dette» et cetera «skal ikke forhindre mig i at omtale endnu en fisk, som Conseil vil huske l?nge og med god grund. Et af vore net havde bragt en slags meget fladtrykt rokke, som, hvis halen blev hugget af, ville have dannet en cirkelrund skive, og som vejede en snes kilogram. Den var hvid nedenunder, rodlig ovenpa, med store morkebla pletter, omgivet af sort, med meget glat skind og afsluttet med en tvefliget finne. Den la udstrakt pa platformen og baskede, forsogte at vende sig med krampagtige bev?gelser, og gjorde sa mange anstrengelser at et sidste spj?t var lige ved at styrte den i havet. Men Conseil, som var glad for sin fisk, kastede sig over den og greb den med begge h?nder, for jeg kunne forhindre ham deri.

Der la han med det samme, v?ltet og med benene i vejret, lammet i den ene side af kroppen, og rabte:

— Ah, herre, De ma komme og hj?lpe mig!

Det var forste gang, den arme fyr ikke talte til mig i tredie person. Da canadieren og jeg havde rejst ham op, masserede vi ham af alle kr?fter, og da han kom til sig selv, mumlede den evigt klassificerende med afbrudt stemme:

— Bruskfiskenes klasse, med faste g?ller, tv?rmundenes orden, rokkernes familie, torpedoernes sl?gt!

— Ja, min ven, svarede jeg, det er en torpedo, der har bragt dig i denne beklagelige tilstand.

— Ah, herren kan tro mig, fortsatte Conseil, jeg skal nok h?vne mig pa det dyr.

— Og hvordan det?

— Ved at spise det.

Hvad han gjorde samme aften, men slet og ret som h?vnakt, for den var ?rlig talt sej.

Den ulykkelige Conseil var blevet angrebet af en torpedo af den farligste sl?gt, en cumana. I ledende omgivelser sasom vand rammer dette m?rkv?rdige dyr pa flere meters afstand fiskene med et lyn; sa stor er styrken i dets elektriske organ, hvis to vigtigste overflader maler ikke mindre end sygogtyve kvadratfod.

I lobet af den n?ste dag, den 12. april, n?rmede Nautilus sig til kysten af den hollandske koloni, hen imod Maronis udlob. Der levede flere grupper af lamantinfamilier. Det var manater, der ligesom dygongen og sokoen horer til sirenernes orden. Disse smukke, fredelige og uskadelige dyr var seks-syv meter lange, og matte veje mindst fire tusind kilogram. Jeg fortalte Ned Land og Conseil, at den forudseende natur havde tildelt disse pattedyr en vigtig rolle. Det er i virkeligheden dem, der ligesom s?lerne skal gr?sse pa de undersoiske enge, og saledes tilintetgore de ophobninger af planter, der tilstopper de tropiske fladers mundinger.

— Og ved De, tilfojede jeg, hvad der er sket, efter at menneskene n?sten helt har udryddet disse nyttige racer? Det er at de radnede planter har forgiftet luften, og den forgiftede luft, det betyder den gule feber, der odel?gger disse vidunderlige lande. De giftige v?kster har formeret sig mangefold i disse varme have, og dette onde har udviklet sig uimodstaeligt lige fra Rio de la Plata til Florida.

Og hvis man skal tro Tousessenel er denne landeplage endnu intet, i sammenligning med den der vil ramme vore efterkommere, nar havene er affolket for hvaler og s?ler. Sa vil de, overfyldt med gopler, med sma og store bl?ksprutter, blive til m?gtige arnesteder for infektioner, fordi deres bolger ikke mere er i besiddelse af» disse v?ldige maver, som Gud har palagt at afskumme havenes overflade».

Men selv om Nautilus’ bes?tning ikke foragtede disse teorier, bem?gtigede de sig dog fem-seks manater. Det drejede sig nemlig om at forsyne proviantkammeret med udm?rket kod, der var bedre end bade okse— og kalvekod. Det var ikke nogen sp?ndende jagt. Manaterne lod sig dr?be uden at forsvare sig. Flere tusinde kilo kod, der var bestemt til at blive torret, blev opmagasineret om bord.

Et ejendommeligt udfort fiskeri kom den dag til yderligere at foroge Nautilus’ reserver, sa vildtrige viste disse have sig at v?re. Sl?bevoddet havde i sine masker indbragt et antal fisk, hvis hoved endte i en oval plade med kodfulde rande. Det var echeneider, af de subbrachiene blodfinnefisks familie. Deres flade sugeskive bestar af bev?gelige tv?rgaende bruskblade, og mellem dem kan dyret frembringe tomrum, hvad der gor det muligt for det at kl?be sig fast til forskellige ting ligesom med sugeskale.

Remoraen, som jeg havde iagttaget i Middelhavet, horer til denne art. Men den det her drejede sig om, var en echeneide, der er s?rlig for dette hav. Efterhanden som vore matroser tog dem, anbragte de dem i baljer fulde af vand.

Da vi var f?rdige med at fiske, n?rmede Nautilus sig til kysten. Pa dette sted la et antal havskildpadder og sov pa havoverfladen. Det ville have v?ret vanskeligt at fa fat pa disse kostbare krybdyr, for den mindste lyd v?kker dem, og en harpun kan ikke gennemtr?nge deres solide skjold. Men sugefisken skulle udfore denne fangst med us?dvanlig sikkerhed og pr?cision. Dette dyr er virkelig en levende fiskekrog, der kan betyde lykke og held for den j?vne fisker med medesnoren.

M?ndene pa Nautilus bandt til disse fisks hale en ring, der var stor nok til ikke at genere deres bev?gelser, og til denne ring et langt reb, der var fastbundet om bord med den anden ende.

Da sugefiskene var kastet i havet, begyndte de straks at udfore deres rolle; de for hen og satte sig fast pa skildpaddernes bugskjold. Deres udholdenhed var sa stor, at de snarere lod sig rive i stykker end gav slip. Man halede dem om bord og sammen med dem de skild-padder, de havde suget sig fast pa.

Pa den made tog man flere meterlange cacuaner, der hver vejede to hundrede kilo. Deres skjold, der er d?kket med store, tynde, gennemsigtige brune hornplader med hvide og gule st?nk, gor dem meget kostbare. Desuden er de fremragende set fra et ern?rings-m?ssigt synspunkt, ligesom suppeskildpadderne med den udsogte smag. Dette fiskedr?t endte vort ophold i Amazonflodens n?rhed, og da det var blevet nat, naede Nautilus ud i rum so igen.

Kapitel 42

Bl?ksprutterne

I lobet af nogle dage fjernede Nautilus sig stadig fra den amerikanske kyst. Den skulle abenbart ikke besoge den Mexicanske Golf eller havet ved Antillerne. Der ville dog ikke have manglet vand under dens kol,

da gennemsnitsdybden i havene her er atten hundrede meter; men disse farvande med de mange spredte oer og gennemplojet af dampere passede sandsynligvis ikke kaptajn Nemo.

Den 16. april fik vi kending af Martinique og Guadelaupe i en afstand af cirka tredive mil. Jeg sa et glimt af deres hoje tinder.

Canadieren, som havde regnet med at bringe sine planer til udforelse i golfen, enten ved at na land et sted, eller ved at henvende sig til en af de talrige bade, der gar i kystfart fra den ene o til den anden, blev i hoj grad bragt ud af fatning. Flugten havde nok v?ret gennemforlig, hvis det var lykkedes Ned Land at komme i besiddelse af baden uden kaptajnens vidende. Men midt ude i oceanet kunne man slet ikke t?nke pa det.

Canadieren, Conseil og jeg havde en ret lang samtale om dette emne. I seks maneder havde vi v?ret fanger om bord pa Nautilus. Vi havde tilbagelagt sytten tusinde mil, og som Ned Land sagde, var der ingen udsigt til at det skulle fa ende. Derfor gjorde han mig et forslag, som jeg ikke var forberedt pa. Det var at stille kaptajn Nemo det kategoriske sporgsmal: Regnede kaptajnen med at beholde os om bord pa sit skib i det uendelige?