En verdensomsejling under havet

bryst almindeligvis er vokset sammen indbyrdes, hvis mundparti bestar af flere par mundfodder, og som pa brystet har fire, fem, eller seks par gangben. Conseil havde fulgt samme metode som vor l?rer, Milne-Edwards, der deler decapoderne i tre afdelinger: brachyura, macrura og anomura. Disse navne er let barbariske, men de er velbegrundede og pr?cise. Blandt brachyura n?vner Conseil amatier, hvis pande er bev?bnet med store pigge, der gar til hver sin side, skorpionkrabben, der — jeg ved ikke hvorfor — hos gr?kerne symboliserede visdommen, lambrer massena, lambrer spinimanes, sandsynligvis forvildede pa denne revle; thi almindeligvis lever de pa store dybder, xhanter, pilumner, rhomboider, kornede, spidssnudede krabber — meget letfordojelige, bem?rkede Conseil — tandlose maskekrabber, ebalier, cymopolier, uldagtige dorriper, o.s.v. Blandt makrura, der er delt i fem familier, de pansrede, de gravende, flodkrebs, rejer og spaltefodder, n?vner han almindelig languster, hvis hundyrs kod er sa eftertragtet, bjornekrebs eller havcikader, flodgebier og alle slags spiselige arter, men han siger ikke noget om astacidernes — flodkrebsenes underafdelinger, som omfatter hummere, for langusterne er de eneste hummere i Middelhavet. Endelig ser han blandt anamura de almindelige drociner, bagtil beskyttet af en forladt konkylie, som de bem?gtiger sig, hormoler med tornet pande, bernhardskrebs, porcell?nskrebs o.s.v.

Der standsede Conseils arbejde. Han havde ikke haft tid til at fuldende crustaceernes klasse ved at undersoge stomapoder, amphipoder, homopoder, isopoder, brachiopoder, ostracoder og entomostraceer, og for at afslutte studiet af de maritime leddyr matte han have omtalt cyrrhopodernes klasse, der omfatter cycloperne og karpelusene, samt ledormenes klasse, som han ikke ville have forsomt at dele i rororme og rygg?llede. Men da Nautilus havde passeret ryggen ved det Libyske Str?de, genoptog den sin vante hastighed i de dybeste vande. Fra nu af ikke flere bloddyr, ikke flere leddyr, ikke flere zoofyter. Knap nok nogle store fisk, der passerede forbi som skygger.

I lobet af natten mellem den l6. og 17. februar var vi kommet ind i det andet Middelhavsbassin, hvis storste dybder gar ned til tre tusind meter. Drevet frem af sin skrue, glidende pa sine h?ldende planer s?nkede Nautilus sig lige til de dybeste lag i havet.

I mangel af naturlige vidundere frembod vandmasserne der mange gribende og frygtelige scener. Nu sejlede vi nemlig gennem hele denne sa rige og uhyggelige del af Middelhavet. Hvor mange sejlere har ikke lidt skibbrud, hvor mange fartojer er ikke forsvundet mellem Algeriets kyst og de provencalske strandbredder! Middelhavet er kun en indso sammenlignet med Stillehavets udstrakte havflader, men en lunefuld so, med skiftende stromme, i dag nadig og indsmigrende mod den skrobelige fiskerbad, der synes at flyde mellem havets og himlens nuancer af ultramarinblat, i morgen rasende, vildt, oprort af vindene, knusende de st?rkeste fartojer med sine korte bolger, der rammer dem med bratte slag.

Hvad jeg dog sa pa denne hastige tur tv?rs igennem dybe lag, af vrag, der la pa bunden, nogle allerede bevoksede med koraller, andre blot omgivet af et lag rust, ankre, kanoner, kanonkugler, tilbehor af jern, skrueblade, stykker af maskiner, odelagte cylindre, spr?ngte kedler, dern?st flydende skibsskrog midt i vandet, nogle oprejste, andre v?ltede.

Af disse skibbrudne fartojer var nogle gaet under ved sammenstod, andre ved at v?re stodt pa et eller andet granitsk?r. Nogle af dem, der var gaet lige ned, sa jeg sta med masterne oprejste og rigningen strammet af vandet. De sa ud, som om de la for anker pa en umadelig stor fremmed red og ventede pa afsejlingsojeblikket. Nar Nautilus sejlede ind mellem dem og svobte dem i sit elektriske lysv?ld, var det som om disse skibe skulle til at hilse den med deres flag og sende den deres nummer. Men nej, intet andet end tavsheden og doden pa denne katastrofernes skueplads.

Jeg bem?rkede, at dybderne i Middelhavet i stadig hojere grad var sp?rret af uhyggelige vrag, efterhanden som Nautilus n?rmede sig Gibraltarstr?det. Afrikas og Europas kyster kom hinanden n?rmere, og i dette sn?vre farvand sker der hyppigt sammenstod. Jeg sa her talrige jernskrog, fantastiske ruiner af dampere, nogle liggende, andre staende opret, mindende om v?ldige dyr. Et af disse skibe frembod et frygteligt syn, med fl?ngede sider, krumbojet skorsten, med hjul, hvoraf kun stellet var tilbage, med roret adskilt fra agterstavnen og endnu fastholdt af en jernl?nke, med agterspejlet ?tset af saltvandet! Hvor mange eksistenser var ikke blevet knust ved dets forlis! Hvilken af skibets matroser havde overlevet for at kunne berette om denne frygtelige ulykke, eller bevarede bolgerne endnu hemmeligheden om denne katastrofe? Jeg ved ikke, hvorfor det faldt mig ind, at dette skib, skjult i havet, kunne v?re Atlas, der forsvandt med mand og mus for en snes ar siden, og som man aldrig har hort noget om! Ah, hvilken grufuld historie at berette, denne om disse Middelhavets dybder, om dette uhyre lighus, hvor sa mange rigdomme er gaet tabt, hvor sa mange ofre har fundet doden!

Men ligegyldig og hurtig sejlede Nautilus for fuld kraft midt inde mellem disse vrag. Den 18. februar henad tre om morgenen naede den indsejlingen til Gibraltarstr?det.

Der eksisterer her to stromme: en ovre strom, der l?nge har v?ret kendt, og som forer vandene fra oceanet ind i Middelhavets bassin; desuden en lavere modstrom, hvis eksistens nu om stunder er bevist ved fornuftslutninger. Man skulle tro, at vandm?ngden i Middelhavet, der uafladeligt bliver oget af strommene fra Atlanterhavet og af de floder, der lober ud i det, hvert ar matte fa dette havs niveau til at h?ve sig; thi dets fordampning er utilstr?kkelig til at genoprette ligev?gten. Men nu er det ikke saledes, og man har folgelig mattet antage eksistensen af en dybere strom, som ved Gibraltarstr?det h?lder Middelhavets overskud ud i Atlanterhavets bassin.

Og det er netop det der sker. Det var af denne modstrom Nautilus drog fordel. Den kom hurtigt frem ad den sn?vre vej. Et ojeblik kunne jeg skimte de vidunderlige ruiner af det begravede Herkulestempel, som Plinius og Avenius har berettet om, med den lave o der bar det, og nogle minutter efter flod vi pa Atlanterhavets bolger.

Kapitel 32

Vigobugten

Atlanterhavet! Det m?gtige havomrade, hvis overflade d?kker femogtyve millioner kvadratmil, som er ni tusind mil langt med en gennemsnitlig bredde pa to tusind, syv hundrede mil. Et betydeligt hav, omtrent ukendt i oldtiden, maske undtagen af kartagenienserne, datidens holl?ndere, som pa deres handelsskibe fulgte Europas og Afrikas vestkyster! Et ocean, hvis kyster med parallele slyngninger omslutter en umadelig perimeter, vandet af jordens storste floder, St. Lawrence, Mississippi, Amazonfloden, la Plata, Orinoco, Niger, Senegal, Elben, Loire, Rhinen, der tilsammen bringer det vand fra de mest civiliserede lande sa vel som fra de mindst udviklede! Herlige vandflade, der uafladelig plojes af alle nationers skibe, beskyttede under alverdens flag, og som afsluttes af disse to af som?ndene frygtede gruelige n?s, Kap Horn og det stormomsuste Kap Agulhas!

Nautilus brod gennem dets vande med sin skarpe forstavn, efter at have gennemsejlet n?sten ti tusind mil pa tre og en halv maned, en sejlads, der var l?ngere end nogen af jordens storcirkler. Hvor skulle vi nu hen, og hvad havde fremtiden i behold til os?

Da Nautilus var kommet gennem Gibraltarstr?det, fortsatte den ud i rum so. Den kom atter op til bolgernes overflade, og vi fik saledes igen lejlighed til vore daglige spadsereture pa platformen. Jeg gik straks derop, ledsaget af Ned Land og Conseil. I en afstand

af tolv mil sa man utydeligt Kap Vincent, den spanske halvos svdvestlige punkt. Der bl?ste en ret st?rk sondenvind. Havet var oprort, uroligt. Dets voldsamme stod fik Nautilus til at rulle kraftigt. Det var n?sten umuligt at holde sig fast pa platformen, som hvert ojeblik blev ramt af enorme styrtsoer. Vi gik derfor ned igen, da vi havde trukket lidt frisk luft.

Jeg naede igen til mit kammer. Conseil gik tilbage til sin kahyt; men canadieren fulgte mig med et ret tankefuldt ansigtsudtryk. Vor hastige fart gennem Middelhavet havde ikke tilladt ham at bringe sine planer til