En verdensomsejling under havet

— Hvor er vi? spurgte jeg.

— N?r oen Santorin, hr. professor, svarede kaptajnen mig, og netop i den kanal, der adskiller Nea Kamenni fra Palea Kamenni. Jeg har gerne villet give Dem lejlighed til at se det m?rkelige syn af et undersoisk vulkanudbrud.

— Jeg troede, sagde jeg, at dannelsen af nye oer var afsluttet.

— Intet er nogensinde afsluttet i de vulkanske egne, svarede kaptajn Nemo, og der bliver kloden altid bearbejdet af den underjordiske ild. I folge Cassioadorus og Plinius viste der sig allerede i ar nitten i vor ?ra en ny o, den guddommelige Theia, pa det selv samme sted, hvor nogle smaoer nylig er dannet. Derefter sank den i dybet under bolgerne for igen at vise sig i ar niogtres og endnu en gang synke til bunds. Efter den epoke blev den vulkanske virksomhed standset lige til vore dage. Men den 3. februar 1866 dukkede, omgivet af svovlholdige dampe, en ny lille o op, som man kaldte Georgsoen, n?r ved Nea Kamenni, som den voksede sammen med, den 6. i samme maned. Syv dage efter, den 13. februar, viste oen Aphroessa sig, adskilt fra Nea Kamenni ved en kanal pa ti meter. Jeg var i disse have, da denne begivenhed fandt sted, og kunne iagttage alle dens faser. Den runde o Aphroessa malte tre hundrede fod i diameter og var tredive fod hoj. Den bestod af sorte og glasagtige lavaarter, blandet med fragmenter af feldspat. Endelig viste der sig den 10. marts n?r ved Nea Kamenni en endnu mindre o, kaldet Reka, og efter den tid er disse tre oer vokset sammen og danner kun en o i det hele.

— Og den kanal, hvori vi er i dette ojeblik? spurgte jeg.

— Den er her, svarede kaptajn Nemo, idet han viste mig et kort over ohavet. De ser, at jeg har indtegnet de nye oer.

— Men bliver den kanal ikke opfyldt med tiden?

— Det er sandsynligt, hr. Aronnax, for siden 1866 er otte sma oer af lava dukket op over for Palea Kamennis havn, Sankt Nicolaus. Det er altsa klart, at Nea og Palea vil forenes i ret n?r fremtid. Hvis det er infusorier, der danner kontinenter i Stillehavet, er det her de vulkanske f?nomener. Se, hr. professor, se pa det v?rk, der fuldendes under disse bolger!

Jeg gik igen hen til vinduet. Nautilus flyttede sig ikke mere. Heden blev utalelig. Fra at v?re hvidt som for blev havet rodt, en farve, der skyldtes n?rv?relsen af et jernsalt. Trods salonens hermetiske lukning, frigjordes en uudholdelig svovllugt, og jeg opdagede nogle skarlagenrode flammer, hvis styrke overgik den elektriske straleglans. Jeg var drivvad, jeg var ved at kv?les, jeg var lige ved at koge. Ja, jeg folte virkelig, at jeg kogte!

— Man kan ikke blive l?ngere i dette kogende vand, sagde jeg til kaptajnen.

— Nej, det ville ikke v?re klogt, svarede den uforstyrrelige Nemo. Der blev givet en ordre. Nautilus drejede og fjernede sig fra denne smelteovn, som den ikke ustraffet kunne trodse. Et kvarter senere andede vi lettet op pa bolgernes overflade.

Den tanke faldt mig da ind, at hvis Ned havde valgt at iv?rks?tte vor flugt i disse egne, var vi ikke sluppet levende ud af dette ildhav. Den n?ste morgen, den 16. februar, forlod vi det bassin, hvor man her mellem Rhodos og Aleksandria ma regne med dybder pa tre tusind meter, og Nautilus, der passerede Kythera i god afstand, forlod det Gr?ske Ohav efter at have rundet Kap Matapan.

Kapitel 31

Middelhavet pa otteogfyrretyve timer

Middelhavet, der med sin bla farve overgar alle andre have, hebr?ernes» Store Hav«, gr?kernes» Havet«, romernes mare nostrum, kantet af orangetr?er, aloer, kaktus, strandfyr, svobt i duft af myrter, indrammet af stejle bjerge, m?ttet af ren og gennemsigtig luft, men uophorligt pavirket af jordens ild, er en virkelig slagmark, hvor Neptun og Pluto endnu strides om verdensherredommet. Det er her, siger Michelet, pa dets strande og pa dets vande, mennesket h?rder sig i et af klodens st?rkeste klimaer.

Men hvor smukt det end er, kunne jeg kun tage et hurtigt overblik over dette bassin, hvis overflade d?kker to millioner kvadratkilometer. Selv kaptajn Nemos personlige viden matte jeg undv?re; thi den gadefulde personlighed viste sig ikke en eneste gang under denne meget hastige gennemsejling. Jeg anslar den vej, som Nautilus gennemlob under dette havs bolger, til omkring seks hundrede mil, og denne rejse gennemforte den pa to gange fireogtyve timer. Efter at have forladt Gr?kenland den 16. februar om morgenen var vi ved solopgang den 18. kommet igennem Gibraltarstr?det.

Det blev klart for mig, at kaptajn Nemo ikke kunne lide dette Middelhav, der er indeklemt mellem lande, som han onskede at undga. Dets bolger og dets briser bragte ham alt for mange erindringer, maske alt for mange savn. Her havde han ikke den bev?gelsesfrihed, ikke den uafh?ngighed til at manovrere, som de store oceaner gav ham, og hans Nautilus folte sig indeklemt mellem Afrikas og Europas strande.

Vor hastighed blev da ogsa pa femogtyve mil i timen, det vil sige tolv mil a fire kilometer. Det er unodvendigt at sige, at Ned Land til sin store ?rgrelse matte give afkald pa sine flugtplaner. Han kunne ikke betjene sig af baden, der blev sl?bt med i en fart af tolv-tretten meter i sekundet. At forlade Nautilus under disse omst?ndigheder ville v?re som at springe fra et tog, der korte med samme hastighed, i hvert fald en s?rdeles uklog manovre. For resten kom vort fartoj kun om natten op til bolgernes overflade for at forny sit luftforrad, og det styredes udelukkende efter kompassets angivelser og loggens konstateringer.

Af det indre af dette Middelhav sa jeg altsa kun det, som den rejsende i et eksprestog ser af landskabet, der flygter for ojnene af ham, det sil sige de fjerne horisonter og ikke forgrunden, der passerer forbi som et lyn. Dog kunne Conseil og jeg iagttage nogle af de middelhavsfisk, hvis finners styrke i nogle ojeblikke holdt dem n?r ved Nautilus. Vi la pa lur foran salonens vinduer, og vore notater tillader mig at fremstille dette havs ichtyalogi med nogle ord.

Af de forskellige fisk, der bebor det, har jeg set nogle, skimtet andre, for ikke at tale om dem, som Nautilus’ hastighed skjulte for mine ojne. Ma det dog v?re mig tilladt at ordne dem efter denne us?dvanlige klassifikation. Den vil bedst gengive mine hurtige iagttagelser.

Midt i den af elektriske straler st?rkt oplyste vandmasse, bugtede sig nogle af de meterlange lampretter, som er almindelige i n?sten alle klimaer. Oxyrhinquer, en slags rokker, fem fod brede, med hvid bug, med askegra plettet ryg, udfoldede sig som store sjaler, der blev fort med af strommen. Andre rokker passerede sa hurtigt forbi, at jeg ikke kunne se, at de fortjente det navn af orne, som blev givet dem af gr?kerne, eller de kvalifikationer som rotte, som skrubtudse og som flagermus, som nutidens fiskere har tillagt dem. Blahajerne, tolv fod lange og s?rlig frygtede af dykkere, svommede om kap med hinanden. Otte fod lange r?vehajer, der er udrustet med en overordentlig fin lugtesans, kom til syne som store blalige skygger. Guldbrasen, en slags sparusfisk, hvoraf nogle her malte indtil tretten decimeter, viste sig i deres dragt af solv og himmelblat, omgivet af smalle band, der stak af mod deres finners morke farvetone; det er fisk, der er helliget Venus, og hvis ojne er indfattet i gyldne bryn, en kostelig art, der trives i alle vande, ferske eller salte, bebor floder, soer og oceaner, lever i alle klimaer, taler alle temperaturer, og hvis race, der gar tilbage til jordens geologiske perioder, har bevaret hele sin skonhed fra de tidligste tider. Pr?gtige ni-ti meter lange storer, hurtigtsvommende dyr, stodte med en m?gtig hale mod glasruderne og viste deres blalige ryg med sma brune pletter; de ligner hajer, hvis styrke de ikke kommer pa hojde med, og man kan finde dem i alle have; om foraret elsker de at stige op i de store floder, at k?mpe mod strommen i Volga, Donau, Po, Rhinen, Loire, Oder, og de ern?rer sig af sild, makrel, laks ag torsk; skont de horer til bruskfiskenes klasse, er de delikate; man spiser dem ferske, torrede, marinerede eller saltede; og tidligere bar man dem triumferende ind pa Lucullus' bord. Men af Middelhavets forskellige beboere horte de, som jeg mest fordelagtigt kunne iagttage, nar Nautilus n?rmede sig overfladen, til den treogtresindstyvende art af benfiskene. Det var makrelfisk, tun, der har sortbla ryg og solvpansret bug, og hvis rygstraler udsender guldglimt. De er kendt for at folge sejlende skibe, hvis kolige skygge de soger under den tropiske himmels brand, og det ry dementerede de ikke, idet de fulgte Nautilus ligesom de fordum fulgte La Perouses skibe. I lange timer kappedes de med