En verdensomsejling under havet

Abraham Lincoln, havde hele denne o lige rejst sig mod det tyrkiske despoti. Men hvad der var blevet af dette opror i mellemtiden, var jeg absolut uvidende om, og det var ikke kaptajn Nemo, der kunne fort?lle mig det, da han var uden al forbindelse med land.

Jeg gjorde derfor ingen hentydning til denne begivenhed, da jeg om aftenen fandt mig selv alene med ham i salonen. For ovrigt forekom han mig tavs og tankefuld. Mod s?dvane gav han da ordre til at abne de to luger i salonen, og idet han gik fra den ene til den anden, iagttog han opm?rksomt vandmasserne. Med hvilket formal? Jeg kunne ikke g?tte det, og jeg for mit vedkommende udnyttede tiden til at studere de fisk, der passerede forbi mine ojne.

Mellem andre bem?rkede jeg disse kutlinger, der omtales af Aristoteles og er almindelig kendt under navnet» havsmerling«, og som man is?r tr?ffer i de salte vande i n?rheden af Nildeltaet. T?t ved dem udfoldede nogle halvt fosforescerende pagrer sig, en slags sparer, som ?gypterne regnede blandt de hellige dyr, og hvis ankomst i floden blev fejret med religiose ceremonier, fordi den meldte om, at den frugtbargorende strom var ved at ga over sine bredder. Ligeledes bem?rkede jeg tre decimeter lange decimeter, benfisk med gennemsigtige sk?l, hvis blygra farve er blandet med rode pletter; de ?der voldsomt af havplanterne, hvad der giver dem en udsogt smag. Disse cheiliner var ogsa meget efterspurgte af det antikke Roms gastronomer, og deres indvolde, der blev tilberedt med m?lke af mur?ner, pafuglehjerner og tunger af phenicopterer, udgjorde den guddommelige ret, der henrykte Vitellius.

Endnu en beboer af disse have tiltrak sig min opm?rksomhed og bragte alle erindringerne om oldtiden frem i mit sind. Det var remora, sugefisken, der b?res omkring fastsuget til bugen af hajer; efter hvad de gamle sagde, kunne denne lille fisk, fasthaget til et skibsskrog, sinke et skib i dets sejlads; en af dem holdt Antonius’ skib tilbage under slaget ved Actium og hjalp derved Augustus til sejr. Af sadant afh?nger maske nationers sk?bne! Jeg iagttog ligeledes vidunderlige anthier, der horer til lutjans orden, hellige fisk for gr?kerne, der tilskrev dem magt til at jage souhyrerne i de have, som de kom i; deres navn betyder blomst, og det fortjener de for deres changerende farver, deres nuancer, der udfylder hele skalaen af rodt fra rosens bleghed lige til rubinens straleglans, og de flygtige reflekser, der giver deres rygfinne glans som moire. Mine ojne kunne ikke losrive sig fra havets vidundere, da de pludselig blev overrasket af en uventet fremtoning.

Midt i vandet kom en mand til syne, en dykker, der bar en l?derpose ved sit b?lte. Det var ikke et legeme, der var i bolgernes vold. Det var en levende mand, der svommede med kraftig hand og undertiden forsvandt for at stige op for at ande, og sa straks dykkede ned igen.

Jeg vendte mig mod kaptajn Nemo og udbrod med bev?get stemme:

— En mand! En skibbruden! Han ma for enhver pris reddes! Kaptajnen svarede ikke og kom hen for at stotte sig mod ruden. Manden havde n?rmet sig og med ansigtet klemt mod ruden betragtede han os.

Til min store forbavselse gav kaptajnen ham et tegn. Dykkeren svarede med sin hand, steg straks igen op til havets overflade og viste sig ikke mere.

— De skal ikke blive urolig, sagde kaptajnen. Det er Nicolas, med tilnavnet Fisken, fra Kap Matapan. Han er velkendt pa alle Cykladerne. En dristig dykker! Vandet er hans element, og han lever mere i det end pa landjorden, idet han uophorlig svommer fra den ene o til den anden og kommer helt til Kreta.

— Kender De ham, chef?

— Hvorfor skulle jeg ikke kende ham, hr. Aronnax?

Da kaptajn Nemo havde sagt det, styrede han sin gang hen mod et mobel, der var stillet n?r den venstre rude i salonen. N?r ved dette mobel sa jeg et skrin med jernband om, og hvis lag pa en kobberplade bar Nautilus’ monogram med dens devise Mobilis in mobile. Uden at bryde sig om min n?rv?relse abnede kaptajnen i dette ojeblik moblet, en slags pengeskab, der indeholdt et stort antal barrer.

Det var guldbarrer. Hvorfra kom dette kostbare metal, der repr?senterede en umadelig sum? Hvor samlede kaptajnen alt det guld op, og hvad ville han gore med det?

Jeg sagde ikke et ord. Jeg sa til. Kaptajn Nemo tog disse barrer ud en efter en og ordnede dem metodisk i skrinet, som han fyldte helt. Jeg anslog nu indholdet til mere end tusind kilogram guld, det vil sige n?r ved fem millioner francs.

Skrinet blev fast tillukket, og pa dets lag skrev kaptajnen en adresse med skrifttegn, som matte v?re de moderne gr?ske.

Da det var gjort, trykkede kaptajn Nemo pa en knap, hvis ledning stod i forbindelse med mandskabets vagtstue. Fire mand kom ind, og ikke uden bev?r skubbede de skrinet uden for salonen. Derpa horte jeg, at de hejsede det op ad jerntrappen ved hj?lp af trisser. I det ojeblik vendte kaptajn Nemo sig mod mig og spurgte: — Og hvad ville De sige, hr. professor?

— Jeg sagde ikke noget, hr. kaptajn.

— Sa vil De tillade mig at byde Dem godnat, hr. professor.

Og dermed forlod kaptajn Nemo salonen.

Jeg vendte tilbage til mit kammer, og som man vil forsta, var jeg meget nysgerrig. Jeg provede forg?ves pa at sove. Jeg ledte efter en forbindelse mellem synet af denne dykker og dette skrin fyldt med guld. Snart m?rkede jeg pa visse rullende og duvende bev?gelser, at Nautilus forlod de dybere lag og igen kom op til vandoverfladen.

Derpa horte jeg skridt pa platformen. Jeg forstod, at man frigjorde baden, at man skod den i vandet. Den stodte et ojeblik mod Nautilus’ side, og al stoj horte op.

To timer senere gentoges den samme stoj, den samme gaen og kommen. Baden blev hejset om bord og igen indpasset i sin fordybning, og Nautilus dykkede atter ned under bolgerne.

Saledes var disse millioner altsa blevet transporteret til deres adresse. Hvor pa kontinentet? Hvem var kaptajn Nemos korrespondent? Den n?ste dag berettede jeg for Conseil og canadieren denne nats h?ndelser, der havde op?gget min nysgerrighed til et hojdepunkt. Mine kammerater var ikke mindre overraskede end jeg.

— Men hvor tager han alle disse millioner? spurgte Ned Land. Det var umuligt at svare herpa. Efter at have spist frokost begav jeg mig til salonen, og jeg satte mig til at arbejde. Lige til klokken fem om eftermiddagen arbejdede jeg med mine optegnelser. Skyldtes det mon min egen tilstand, at jeg i det ojeblik folte en overordentlig varme og matte tage mit byssustoj af? En uforstaelig virkning; thi vi var ikke under hoje breddegrader, og for ovrigt skulle Nautilus, nar den var nede ivandet, ikke kunne pavirkes af nogen temperaturforhojelse. Jeg sa pa manometret. Det markerede en dybde pa tres fod, hvortil den atmosf?riske varme ikke kunne na.

Jeg fortsatte mit arbejde, men temperaturen steg til det omtrent uudholdelige.

— Er der udbrudt brand om bord? spurgte jeg mig selv. Jeg ville til at forlade salonen, da kaptajn Nemo tradte ind. Han gik hen til termometret, radforte sig med det og sagde, idet han vendte sig mod mig:

— Toogfyrre grader.

— Jeg har bem?rket det, chef, svarede jeg, og hvis denne temperatur stiger om end aldrig sa lidt, kan vi ikke tale det.

— Ah, hr. professor, denne varme foroges kun, hvis vi ikke har noget imod den.

— De kan altsa moderere den, som De vil?

— Nej, men jeg kan fjerne mig fra det ildsted, der frembringer den.

— Det er altsa udenfor?

— Absolut. Vi flyder i en strom af kogende vand.

— Er det muligt? udbrod jeg.

— Se selv.

Lugerne abnedes, og jeg sa, at havet var fuldkommen hvidt rundt om Nautilus.

En rogsky af svovlholdige dampe udviklede sig midt i bolgerne, der kogte som vandet i en dampkedel. Jeg stottede min hand mod en af ruderne, men varmen var sadan, at jeg matte tr?kke den tilbage.