En verdensomsejling under havet

holdning og henvendte sig direkte til ham.

— Hvis De holdt pa en harpun, mester Land, ville den vist br?nde Dem i handen?

— De har ganske ret, chef.

— Og De ville ikke v?re ked af for en dag at genoptage Deres bestilling som fanger, og at foje denne hval til listen over dem, De allerede har f?ldet?

— Det ville jeg slet ikke v?re ked af.

— Nu vel! De kan jo prove!

— Tak, hr. kaptajn, svarede Ned Land med stralende ojne.

— De ma blot forpligte Dem til ikke at ramme ved siden af dette dyr, og det i Deres egen interesse, fortsatte kaptajnen.

— Er det farligt at angribe en dygong? spurgte jeg, skont canadieren lod til at v?re upavirket.

— Ja, undertiden, svarede kaptajnen. Dette dyr vender sig mod sine angribere og k?ntrer deres fartoj. Men mester Land behover ikke at frygte den fare. Hans skarpe blik er hurtigt, hans arm er sikker. Nar jeg anbefaler ham ikke at ramme fejl af denne dygong, er det fordi man med rette betragter den som et fint stykke vildt, og jeg ved, at mester Land ikke foragter god mad.

— Aha, kom det fra canadieren, dette dyr tillader sig ogsa den luksus at v?re godt at spise?

— Ja, mester Land. Dets kod, virkelig godt kod, regnes for s?rdeles fint, og i hele Malajsia er det forbeholdt fyrsternes bord. Derfor gor man ogsa sa blodig jagt pa dette udm?rkede dyr, at det ligesom dets sl?gtning sokoen bliver stadig sj?ldnere.

— I sa fald, hr. kaptajn, sagde Conseil alvorligt, hvis denne tilf?ldigvis er den sidste af sin art, ville det sa ikke i videnskabens interesse v?re rigtigt at skane den?

— Maske, svarede canadieren; men i kokkenets interesse er det bedre at jage den.

— Sa gor det dog, mester Land, sagde kaptajn Nemo.

I dette ojeblik steg seks mand af bes?tningen, stumme og uforstyrrelige som altid, op pa platformen. Den ene bar en harpun og en line som den hvalfangerne bruger. D?kket blev taget af baden, den blev trukket ud af sin fordybning, skudt ud i havet. Seks roere tog plads pa dens tofter, og styrmanden satte sig ved roret. Ned, Conseil og jeg satte os agter.

— De kommer ikke med, chef? spurgte jeg.

— Nej, hr. prafessor, men jeg onsker Dem god jagt.

Baden stodte fra, og fort af sine seks arer styrede den hurtigt hen mod dygongen, der nu flod to mil fra Nautilus.

Da baden var naet til nogle kabell?ngder fra hvalen, sagtnede den farten, og arerne s?nkedes uden stoj i de rolige vande. Ned Land gik med harpunen i handen hen for at anbringe sig staende i badens forstavn. Den harpun der tjener til at ramme bardehvalen, er i almindelighed bundet til en meget lang snor, der hurtigt afhaspes, nar det sarede dyr sl?ber den med sig. Men her var snoren kun en halv snes favne lang, og dens ene ende var blot slaet pa en lille tonde, der flydende skulle angive dygongens vej under vandene.

Jeg havde rejst mig, og jeg kunne tydeligt se canadierens modstander. Denne dygong, som ogsa b?rer navnet halicore, ligner sokoen meget. Dens aflange krop ender i en langtrukken halefinne, og dens sidefinner i veritable fingre. Den er forskellig fra sokoen derved, at dens overste k?be er bev?bnet med to lange og spidse t?nder, som pa hver sin side danner udadrettede forsvarsmidler.

Den dygong som Ned Land forberedte sig pa at angribe, var af kolossale dimensioner, og dens l?ngde overgik i hvert fald syv meter. Den rorte sig ikke, og sa ud til at sove pa bolgernes overflade, en omst?ndighed, der gjorde det lettere at fange den.

Baden n?rmede sig forsigtigt, til den var tre favne fra dyret. Arerne hvilede pa aregaflerne. Jeg rejste mig halvt op. Med kroppen l?net lidt bagud svang Ned Land sin harpun med ovet hand.

Pludselig hortes en flojten, og dygongen forsvandt. Harpunen, der blev slynget med styrke, havde utvivlsomt kun ramt vandet.

— For tusind dj?vle! udbrod canadieren rasende, jeg ramte ikke!

— Nej, sagde jeg, dyret er saret, der er dets blod, men Deres vaben er ikke blevet siddende i dets krop.

— Min harpun, min harpun! rabte Ned.

Matroserne gav sig igen til at ro, og styrmanden forte baden hen imod den flydende tonde. Da harpunen var fisket op, begyndte baden igen at forfolge dyret.

Dygongen kom nu og da op til havoverfladen for at ande. Dens sar havde ikke sv?kket den, for den pilede af med den yderste hastighed.

Baden blev manovreret af kraftige arme og floj af sted i dens kolvand. Flere gange var den kun nogle favne fra den, og canadieren holdt sig parat til at kaste; men dygongen skjulte sig ved en pludselig dykning, og det var umuligt at na den.

Man kan t?nke sig til det raseri, der ophidsede Ned Land. Han slyngede det engelske sprogs kraftigste forbandelser efter det ulykkelige dyr. Jeg for mit vedkommende var endnu kun ?rgerlig over at se dygongen forpurre al vor list.

Man forfulgte den uophorligt i en time, og jeg begyndte at tro, at det ville v?re meget vanskeligt at fa tag i den, da dyret blev grebet af en fortr?delig ide om h?vn, som det dog skulle komme til at fortryde. Det kom tilbage mod baden for at begynde et modangreb.

Denne manovre undgik ikke canadierens opm?rksomhed.

— Giv agt! sagde han.

Styrmanden udtalte nogle ord pa sit underlige sprog, og uden tvivl palagde han m?ndene at passe pa.

Dygongen, der nu var kun tyve fod fra baden, standsede, snoftede barsk med sine store n?sebor, der gennemborede ikke det yderste af dens snude, men dennes overste del. Sa tog den tillob og styrtede mod os. Baden kunne ikke undga sammenstodet; halvt v?ltet tog den et par tons vand ind, som det var nodvendigt at komme af med; men takket v?re styrmandens snildhed, k?ntrede den ikke, da den var blevet overfaldet skrat fra siden og ikke lige pa. Ned Land klamrede sig til forstavnen og huggede med harpunen los pa det gigantiske dyr, der med sine t?nder haget fast i r?lingen h?vede baden op af vandet som en love lofter et radyr. Vi v?ltede omkring oven pa hinanden, og jeg er ikke sikker pa, hvordan det eventyr var endt, om ikke canadieren, der stadig angreb heftigt, til sidst havde ramt dyrets hjerte.

Jeg horte dygongens t?nder skurre mod stalet, og den forsvandt og sl?bte harpunen med sig. Men snart kom den lille tonde igen op til overfladen, ag fa minutter efter kom dyrets krop til syne, liggende pa ryggen. Baden kom igen hen til den, tog den pa sl?b og styrede hen imod Nautilus.

Det var nodvendigt at bruge meget kraftige taljer for at hejse dygongen op pa platformen. Den vejede fem tusinde kilogram. Man parterede den for ojnene af canadieren, der holdt pa at ville folge alle detaljer i denne operation. Samme dag serverede stewarden mig til middag nogle skiver af dette kod, kyndigt tilberedt af skibskokken. Jeg fandt det udm?rket, endda bedre end kalvekod, om ikke end oksekod.

Den n?ste dag, den 11. februar, blev Nautilus' proviantkammer beriget med endnu nogle delikate stykker vildt. En flok terner slog sig ned pa Nautilus. Det var en art af sterna nilotica, som er s?regen for ?gypten og som har stort n?b, grat prikket hoved, med ojet omgivet af hvide pletter, med ryg, vinger og hale gralige, med hvid bug og strube og rode ben. Man tog ogsa et par snese nil?nder, vilde fugle, der smager fint, og hvis hals og isse er hvide med sarte pletter.

Nautilus’ hastighed var nu nedsat. Den sejlede frem med et tempo som pa en magelig lystsejlads, sa at sige. Jeg bem?rkede, at det Rode Havs vand blev stadig mindre salt, efterhanden som vi n?rmede os Suez.

Henad fem om eftermiddagen opdagede vi mod nord Kap Ras Mohammed. Det er dette forbjerg, der afslutter det Stenede Arabien mellem Suezbugten ag Akababugten.

Nautilus tr?ngte ind i Jubalstr?det, der forer til Suezbugten. Jeg sa tydeligt et hojt bjerg, der mellem de to bugter ragede op over Ras Mohammed. Det var Horebs bjerg, dette Sinai, pa hvis top Moses sa Gud ansigt til ansigt, og som tanken forestiller sig som uafladelig kronet af lynglimt.