En verdensomsejling under havet

optog en trediedel af dens krop. Den var udvokset, hvad der kunne ses pa seks r?kker t?nder, der sad som ligebenede trekanter i overk?ben.

Conseil betragtede den med helt videnskabelig interesse, og jeg er vis pa, at han ikke uden grund indrangerede den i bruskfiskenes klasse, de fastg?lledes orden, tv?rmundenes familie, hajernes sl?gt. Mens jeg betragtede denne livlose masse, kom en halv snes stykker af disse gradige sortfinnede hajer pludselig til syne omkring baden; men uden at bekymre sig om os, kastede de sig over kadaveret og sloges om stumperne.

Klokken halv ni var vi tilbage om bord pa Nautilus.

Der gav jeg mig til at t?nke over alle begivenhederne pa vor udftlugt til Mannarbanken. To iagttagelser udskilte sig uundgaeligt derfra. Den ene angik kaptajn Nemos magelose dristighed, den anden hans opofrelse for et menneskeligt v?sen, en af repr?sentanterne for den race, som han flygtede under havet for. Hvad han end sagde derom, var denne m?rkelige mand endnu ikke kommet sa vidt, at han helt havde dr?bt sit hjerte. Da jeg bem?rkede dette overfor ham, svarede han mig i en let bev?get tone:

— Den inder, hr. professor, er en beboer af de undertryktes land, og jeg er endnu, og vil til mit sidste andedrag v?re med pa det lands side.

Kapitel 28

Det Rode Hav

I lobet af den 29. januar forsvandt oen Ceylon under horisonten, og med en hastighed af tyve mil i timen gled Nautilus ind i den labyrint af sejllob, der adskiller Malediverne fra Lakediverne. Den passerede endog t?t forbi Kittan, en o af koraloprindelse, opdaget af Vasco da Gama i 1499 og en af de nitten vigtigste oer i dette Lakedivernes ohav, beliggende mellem 10° og 14° 30 nordlig bredde og 69° og 50° 72 ostlig l?ngde.

Vi havde nu tilbagelagt seksten tusind, to hundrede og tyve somil eller syv tusind fem hundrede mil fra vort udgangspunkt i Japans have.

Den n?ste dag, den 30. januar, da Nautilus steg op til oceanets overflade, var der ikke l?ngere land i sigte. Den lagde kursen mod nordnordvest og styrede hen mod Omanbugten, der er udhulet mellem

Arabien og den indiske halvo, og som tjener til aflob fra den Persiske Bugt.

Det var ojensynligt en blindgang, uden nogen vej ud. Hvor forte kaptajn Nemo os dog hen? Jeg kunne ikke have sagt det. Hvad der ikke tilfredsstillede canadieren, der den dag spurgte mig, hvor vi skulle hen.

— Vi tager derhen, mester Land, hvor kaptajnens indfald forer os.

— Dette indfald kan ikke fore os ret langt, svarede canadieren. Den Persiske Bugt har ingen anden udgang, og hvis vi kommer ind i den, varer det ikke ret l?nge, for vi kommer samme vej tilbage igen.

— Na ja, sa kommer vi tilbage igen, mester Land, og hvis Nautilus vil besoge det Rode Hav efter den Persiske Bugt, er Bab-el-Mandeb der stadig til at give den adgang.

— Jeg behover ikke at fort?lle Dem, professor, svarede Ned Land, at det Rode Hav ikke er mindre tillukket, eftersom tangen ved Suez endnu ikke er gennemgravet, og var den det, kunne et mystisk fartoj som vores ikke vove sig ind i dens kanaler, der er gennemskaret af sluser, altsa er det Rode Hav endnu ikke den vej der skal fore os til Europa.

— Jeg har heller ikke sagt, at vi kommer tilbage til Europa.

— Hvad tror De da?

— Jeg antager, at efter at have besogt Arabiens og ?gyptens m?rkelige farvande, vil Nautilus igen sejle gennem det Indiske Ocean, maske gennem Mozambikkanalen, maske ud i rum so ved Mascarenerne for pa den made at na til Kap det Gode Hab.

— Og nar man sa forst er ved Kap det Gode Hab? spurgte canadieren med ganske s?rlig ih?rdighed.

— Nu vel, sa tr?nger vi ud i dette Atlanterhav, som vi endnu ikke kender. Hor nu her, k?re Ned, De bliver altsa tr?t af denne rejse under havene? De bliver altsa slovet overfor det uafladelig varierede syn af de undersoiske vidundere? Jeg for mit vedkommende vil med den storste ?rgrelse se enden pa denne rejse, som det vil v?re sa fa mennesker givet at foretage.

— Men De er klar over, hr. Aronnax, at det nu snart er tre maneder vi har v?ret indesp?rret om bord pa denne Nautilus?

— Nej, Ned, jeg ved det ikke, og jeg vil ikke vide det, og jeg t?ller hverken dagene eller timerne.

— Men hvad skal det ende med?

— Alting far en ende. Forresten kan vi ikke gore noget ved det, og vi diskuterer til ingen nytte. Hvis De, min gode Ned, kom for at sige mig: Vi har faet mulighed for at slippe v?k! — sa ville jeg diskutere det med Dem. Men det er ikke tilf?ldet, og oprigtigt talt tror jeg ikke kaptajn Nemo nogensinde vover sig ind i de europ?iske have.

Af denne korte samtale vil man se, at jeg i min begejstring for Nautilus havde identificeret mig med dens chef.

For Ned Lands vedkommende afsluttede han konversationen med en monolog affattet i disse ord: Alt det er meget godt, men efter min mening er det forbi med fornojelsen, hvor der er tvang.

I fire dage, lige til den 3. februar, besogte Nautilus Omanbugten, med forskellige hastigheder i forskellige dybder. Det var som om den sejlede pa lykke og fromme, som om den bet?nkte sig pa hvilken rute den skulle folge, men den passerede aldrig Krebsens Vendekreds.

Idet vi forlod denne bugt, havde vi et ojeblik kending af Muscat, den vigtigste by i landet Oman. Jeg beundrede dens fremmedartede udseende, midt imellem de sorte klipper, der omgav den, og pa hvis baggrund dens hvide huse og forter tradte frem. Jeg opfattede dens moskeers runde kuppel, dens minareters elegante spir, dens friske og gronkl?dte terrasser. Men det var kun som et syn, og Nautilus dykkede snart ned under disse farvandes morke bolger.

Derpa sejlede den i en afstand af seks mil langs den arabiske kyst, langs Marah og Hadramaut og bjergenes bolgende linie, der fremh?vedes af nogle gamle ruiner. Den 5. februar begav vi os endelig ind i Adenbugten, en virkelig tragt indfort i denne Bab-el-Mandebs flaskehals, hvorigennem de indiske have h?ldes ud i det Rode Hav.

Den 6. februar flod Nautilus med udsigt til Aden, der ligger pa et forbjerg, som en smal tange forbinder med fastlandet, et slags utilg?ngeligt Gibraltar, hvis f?stningsv?rker engl?nderne har udbedret efter at have taget dem i besiddelse i 1859. Jeg sa et glimt af de ottekantede minareter i denne by, der tidligere efter historikeren Edrisis udsagn var kystens rigeste og mest brugte handelsplads.

Jeg troede ganske bestemt, at kaptajn Nemo ville sejle tilbage, nar han var kommet til dette punkt; men jeg tog fejl, og til min store overraskelse blev der ikke noget af det.

Den n?ste morgen, den 7. februar, sejlede vi ind i Bab-el-Mandeb, hvis arabiske navn betyder» Tareporten«. Mod tyve mil i bredden maler det kun to og halvtreds kilometer i l?ngden, og for Nautilus, der blev sendt frem for fuld kraft, tog det knap nok en time at gennemsejle det. Men jeg sa intet, ikke engang den o, Perim, hvorpa den britiske regering har forst?rket Adens position.

Engelske og franske dampere fra linierne fra Suez til Bombay, til Calcutta, til Melbourne, til Bourbon, til Mauritius gennemplojede denne smalle passage i alt for stort tal til, at Nautilus kunne prove at vise sig der. Derfor holdt den sig ogsa klogt under vandet.

Endelig sejlede vi med middagstid pa det Rode Havs bolger.

Det Rode Hav, de bibelske traditioners beromte so, som regnen n?ppe forfrisker, som ingen betydelig flod vander, som en overordentlig fordampning uophorligt l?nser, og som hvert ar mister et flydende lag pa halvanden meters hojde!

En ejendommelig bugt, der, var den lukket og undergivet de samme betingelser som en indso, maske ville blive fuldst?ndig udtorret; herved er den underlegen overfor sine naboer, det Kaspiske Hav og Aralsoen, hvis niveau blot s?nkes til det punkt, hvor deres fordampning er nojagtig lig med den vandm?ngde de modtager i deres skod.