standsede mig, gjorde et afvisende tegn, og idet han trak sin dolk ud med en hastig bev?gelse, lod han de to skaller lukke sig pludseligt.
Sa forstod jeg kaptajn Nemos plan. Ved at lade denne perle ligge skjult under k?mpemuslingens kappe tillod han den at vokse lidt efter lidt. Med hvert ar tilfojede bloddyrets sekretion nye koncentriske lag. Kun kaptajnen kendte denne grotte, hvor en sa vidunderlig frugt af naturen» modnedes«; han alene opelskede den sa at sige for en dag at transportere den til sit kostelige museum. Maske havde han endog efter kinesernes og indernes eksempel bestemt frembringelsen af denne perles v?kst ved under bloddyrets folder at indfore en stump glas og metal, som lidt efter lidt var blevet d?kket af perlemor. Nar jeg sammenlignede denne perle med dem, som jeg allerede kendte, med dem, som stralede i kaptajnens samling, anslog jeg dens v?rdi til i hvert fald mindst ti millioner francs. En herlig naturm?rkv?rdighed og ikke nogen luksuos juvel, for jeg ved ikke hvilke kvindeorer der kunne have baret den.
Besoget hos den overdadige k?mpemusling var endt. Kaptajn Nemo forlod grotten, og vi steg igen op pa perlebanken, midt i disse klare vande, som dykkernes arbejde endnu ikke forplumrede.
Vi gik fremad hver for sig, som slentrende pa en promenade, idet hver af os standsede eller fjernede sig, som han havde lyst til. Hvad mig angik, bekymrede jeg mig ikke mere om de farer, som min fantasi sa latterligt havde overdrevet. Havbunden n?rmede sig m?rkbart til overfladen, og snart var mit hoved en meter oppe over oceanets niveau. Conseil sluttede sig til mig, og idet han l?nede sin store kapsel mod min, blinkede han venskabeligt til mig. Men denne hoje flade var kun pa nogle favne, og vi var snart tilbage i vort element. Jeg tror nu at have ret til at ben?vne det sadan.
Ti minutter efter standsede kaptajn Nemo pludselig. Jeg troede, at han gjorde holdt for at vende om. Nej. Med en handbev?gelse beordrede han os til at krybe sammen n?r ved ham i en stor fordybning. Hans hand pegede mod et punkt i den flydende masse, og jeg sa opm?rksomt derhen.
En skygge kom til syne fem meter fra mig og s?nkede sig helt ned mod bunden. Den foruroligende tanke om hajer for gennem mit hoved. Men jeg tog fejl, og endnu havde vi ikke at gore med oceanets uhyrer.
Det var en mand, et levende menneske, en inder, en sort, en fisker, utvivlsomt en fattig dj?vel, der kom for at sanke aks for hosten. Jeg opdagede bunden af hans bad, der la opankret nogle fod over hans hoved. Han skiftevis dykkede og steg op igen. En sten, der var hugget til som en sukkertop, og som han klemte om med fodderne, mens et reb bandt den til hans bad, hjalp ham til at komme hurtigere ned til havbunden. Det var hele hans udrustning. Nar han var naet til bunden, pa cirka fem meters dybde, kastede han sig ned pa kn? og fyldte sin s?k med muslinger, som han samlede op pa ma og fa. Sa steg han op,
tomte sin s?k, tog igen sin sten med og begyndte atter den virksomhed, der kun varede tredive sekunder.
Denne dykker sa os ikke. Skyggen af klippen skjulte os for hans blik, og hvordan kunne denne fattige inder forovrigt nogensinde have formodet, at der her under vandet var mennesker, v?sener, som lignede ham, som udspejdede hans bev?gelser uden at ga glip af en eneste detalje i hans fiskeri!
Flere gange steg han saledes op og dykkede pany. Han medbragte ikke mere end en halv snes perlemuslinger fra hver dykning, for det var nodvendigt at rive dem los fra banken, hvortil de h?ngte fast med deres robuste byssus. Og hvor mange af disse muslinger var ikke uden de perler, som han vovede sit liv for!
Jeg iagttog ham med dyb opm?rksomhed. Hans arbejde udfortes punktligt, og i den forste halve time syntes ingen fare at true ham. Jeg var altsa ved at gore mig fortrolig med synet af dette interessante fiskeri, da jeg pludselig, i et ojeblik, da inderen la pa kn? pa bunden, sa ham gore en skr?kslagen bev?gelse og tage tillob for at stige op til bolgernes overflade.
Jeg forstod hans forf?rdelse. En gigantisk skygge viste sig over den ulykkelige dykker. Det var en velvoksen haj, der n?rmede sig diagonalt, med br?ndende ojne og abne k?ber.
Jeg var stum af r?dsel, ude af stand til at rore mig.
Det gradige dyr styrtede med et kraftigt slag af finner imod inderen, som kastede sig til side og undgik hajens bid, men ikke et slag af dens hale, der ramte ham pa brystet og slog ham omkuld.
Dette optrin havde n?ppe varet nogle sekunder. Hajen kom igen, og idet den vendte sig om pa ryggen, var den ved at forberede sig pa at hugge inderen i to stykker, da jeg m?rkede, at kaptajn Nemo, der sad n?r ved mig, pludselig rejste sig. Sa gik han med sin dolk i handen lige los pa hajen, parat til at k?mpe med den som mand mod mand. I det ojeblik, da hajen skulle til at snappe den ulykkelige fisker, opdagede den sin nye modstander, og idet den igen vendte sig om pa maven, styrtede den hurtigt imod ham.
Jeg kan endnu se kaptajn Nemos stilling for mig. Med vidunderlig koldblodighed afventede han sammenkrummet den frygtelige haj, og da denne styrtede sig over ham, kastede kaptajnen sig til side med fantastisk hurtighed, undgik stodet og huggede sin dolk i dens bug. Men alt var endnu ikke overstaet. En frygtelig kamp begyndte.
Hajen var blevet rod, om man sa ma sige. I stromme styrtede blodet ud af dens sar. Havet farvedes rodt, og tv?rs igennem denne uigennemsigtige v?ske kunne jeg ikke se noget.
Intet, for det ojeblik jeg i en lysning opdagede den dristige kaptajn, der klamrede sig fast til en af dyrets finner, i n?rkamp med uhyret, bearbejdende sin fjendes bug med dolkestik, uden alligevel at kunne fore det afgorende stod, det vil sige ramme den lige i hjertet. Hajen slog om sig og piskede rasende i vandmasserne, sa deres hvirvler truede med at v?lte mig.
Jeg ville v?re lobet kaptajnen til hj?lp. Men jeg var fastnaglet af gru og kunne ikke rore mig.
Jeg sa til med forvirret blik. Jeg sa kampens faser ?ndre sig. Kaptajnen faldt om ga havbunden, v?ltet af den enorme masse, der tyngede pa ham. Sa abnedes hajens k?ber umadeligt, som en fabrikssaks, og det havde v?ret ude med kaptajnen, om ikke Ned Land med sin harpun i handen, hurtig som tanken, havde styrtet sig mod hajen og havde ramt den med sin frygtelige brod.
Vandene gennemtr?ngtes af et v?ld af blod. De oprortes under hajens bev?gelser, idet den piskede dem med ubeskriveligt raseri. Ned Land havde ikke ramt ved siden af.
Det var dyrets dodsrallen. Ramt i hjertet spr?llede det i skr?kindjagende krampetr?kninger, hvoraf et tilbageslag v?ltede Conseil. Imidlertid havde Ned Land befriet kaptajnen. Da denne uskadt var kommet pa benene igen, gik han lige hen til inderen, overskar hurtigt det reb, der bandt ham til hans sten, tog ham i sine arme, og ved hj?lp af et kraftigt spark steg han op til havoverfladen.
Vi fulgte ham alle tre, og mirakulost reddet naede vi fiskerbaden pa nogle ojeblikke.
Det forste kaptajn Nemo drog omsorg for, var at kalde den ulykkelige til live. Jeg vidste ikke, om det ville lykkes ham. Jeg habede det, for den stakkels dj?vel havde ikke v?ret l?nge under vandet. Men slaget af hajens hale kunne have slaet ham ihjel.
Lykkeligvis kom den druknede, sa jeg, lidt efter lidt igen til bevidsthed under Conseils og kaptajnens kraftige massage. Han abnede ojnene. Hvordan matte hans overraskelse, ja, hans forf?rdelse ikke v?re ved at se de fire kobberhoveder, som l?nede sig over ham!
Og frem for alt, hvad matte han t?nke, da kaptajn Nemo ud af en lomme i en dragt trak en pose perler og gav ham den i handen? Denne pr?gtige gave fra vandenes herre til den fattige inder fra Ceylon blev modtaget med sk?lvende hand. Hans forvirrede ojne viste tydeligt, at han ikke vidste, hvilke overmenneskelige v?sener han skyldte pa en gang bade lykken og livet.
Pa et tegn fra kaptajnen naede vi igen perlebanken, og idet vi fulgte den vej vi allerede havde gennemvandret, kom vi efter en halv times gang til det anker, der bandt
Kaptajn Nemos forste ord var henvendt til canadieren.
— Tak, mester Land, sagde han.
— Det var geng?ldelse, chef, svarede Ned Land. Det skyldte jeg Dem. Et blegt smil gled over kaptajncns l?ber, og det var det hele.
— Til
Baden floj pa bolgerne. Nogle minutter efter modte vi hajens flydende kadaver.
Pa den sorte farve, der markerede det yderste af dens finner, genkendte jeg den frygtelige sortfinnede haj fra det Indiske Ocean, i egentlig forstand af hajernes art. Dens l?ngde overgik femogtyve fod, dens enorme gab
