En verdensomsejling under havet

hj?lp at tage min tunge dykkerdragt pa igen. Kaptajn Nemo og mine to kammerater kl?dte sig ogsa pa. Ingen af m?ndene fra Nautilus skulle ledsage os pa denne nye tur.

Snart var vi indelukket til halsen i gummidragten, og remme fastgjorde luftapparatet pa vore rygge. Der var ikke tale om Ruhmkorffapparatet. For jeg stak hovedet ind i dets kobberkapsel, gjorde jeg en bem?rkning derom til kaptajnen.

— Disse apparater er unyttige for os her, svarede kaptajnen mig. Vi gar ikke ned til store dybder, og solstralerne vil v?re nok til at oplyse vor vej. For ovrigt er det ikke klogt at tage en elektrisk lygte med i vandet her. Dens lyssk?r kunne uventet tiltr?kke en eller anden farlig beboer af disse egne.

Mens kaptajn Nemo udtalte disse ord, vendte jeg mig mod Conseil og Ned Land. Men disse to venner havde allerede indpasset deres hoved i metalkalotten, og de kunne hverken hore eller svare.

Jeg havde endnu et sidste sporgsmal at henvende til kaptajn Nemo.

— Og vore vaben, spurgte jeg ham, vore gev?rer?

— Gev?rer! Til hvad nytte? Angriber Deres bjergboere ikke bjornen med en dolk i handen, og er stal ikke sikrere end bly? Her er en solid klinge. Stik den i Deres b?lte, og lad os ga.

Jeg betragtede mine kammerater. De var bev?bnede ligesom vi, og desuden svingede Ned Land med en enorm harpun, som han havde anbragt i baden, for vi forlod Nautilus.

Sa fulgte jeg kaptajnens eksempel og lod den v?ldige kobberkugle s?tte pa mit hoved, og vore luftbeholdere blev ojeblikkelig sat i virksomhed.

Et ojelik efter satte badens matroser os af en efter en, og pa halvanden meter vand satte vi foden pa en glat sandbund. Kaptajnen gav os et tegn med sin hand. Vi fulgte ham, og ad en j?vn skraning forsvandt vi under bolgerne.

Der blev jeg fri for de ideer, der havde besat min hjerne. Jeg blev igen forbavsende rolig. Mine bev?gelsers lethed ogede min selvtillid, og det m?rkelige syn greb min fantasi.

Solen sendte allerede en tilstr?kkelig klarhed ned under vandene. De mindste genstande var stadig synlige. Efter ti minutters gang var vi pa fem meter vand, og terr?net blev n?sten fladt.

Som flokke af bekkasiner rejste der sig sv?rme af m?rkelige fisk af sl?gten monoptera, hvis medlemmer ikke har anden svommefinne end den pa halen. Jeg genkendte den javanesiske, en veritabel otte centimeter lang slange, pa den gustne bug, den, som man let kan forveksle med havalen, hvis den ikke havde haft de gyldne linier pa siderne. Af stromateernes sl?gt, hvis krop er meget sammentrykt og oval, bem?rkede jeg parusfisk med stralende farver, og som bar deres rygfinne ligesom en le, spiselige fisk, der torrede og saltede bliver til en udm?rket ret, der er kendt under navnet karawade; dern?st trankebarer, der tilhorer sl?gten apsiphoro, hvis legeme er d?kket af et sk?llet kyrads med otte lange kanter.

Imidlertid oplystes vandmasserne mere og mere under solens tiltagende opstigning. Havbunden forandredes lidt efter lidt. Efter det fine sand fulgte en veritabel chausse af rundede klippestykker, bekl?dt med et t?ppe af bloddyr og zoofyter. Blandt prover pa disse to r?kker bem?rkede jeg placener med tynde og ulige store skaller, en slags osters, der er s?regen for det Rode Hav og det Indiske Ocean, orangefarvede luciner med cirkelrund skal og sylformet l?ggebrod, nogle af disse persiske purpursnegle, som forsynede Nautilus med et beundringsv?rdigt farvestof, hornede, femten centimeter lange pigsn?kker, der loftede sig under vandet som h?nder, parate til at gribe en, hornb?rende turbineller, alle strittende af torne, linguler, anatiner, spiselige konkylier, der forsyner Hindustans markeder, hav-panopyrer, let lysende, og endelig vidunderlige aculiner, pr?gtige vifter, der er nogle af disse haves rigest forgrenede former.

Midt i disse levende planter og under lovgange af hydrofyter lob klodsede flokke af leddyr, is?r tandede krabber, hvis skjold fremviser en lidt rundet trekant, eremitkrebs, der er s?rlige for disse egne, frygtelige partenoper af frastodende udseende. Et ikke mindre h?sligt dyr, som jeg flere gange traf, var den af Charles Darwin iagttagne enorme krabbe, palmetyven, som naturen har givet instinkt for og den nodvendige styrke til at ern?re sig af kokosnodder; den klatrer op i strandbreddens tr?er, lader nodden falde, sa den kn?kker i sit fald, og abner den med sine m?gtige klosakse. Her under disse klare bolger lob denne krabbe med en uforlignelig adr?thed, mens de suppeskildpadder af den art, der besoger Malabarkysten, langsomt flyttede sig mellem de vaklende klipper.

Henimod klokken syv gik vi endelig op og ned ad den muslingebanke, hvor perlemuslingerne formerer sig i millionvis. Disse kostbare bloddyr h?nger fast ved klipper og er meget st?rkt bundet dertil med den brune byssus, der ikke tillader dem at flytte sig. Heri er perlemuslingerne andre

muslinger underlegne, for dem har naturen ikke n?gtet enhver evne til at bev?ge sig.

Pintadinen meleagrina, perlemoderen, hvis skaller omtrent er ens, viser sig som et afrundet skaldyr med tykke v?gge, meget uj?vne udenpa. Nogle af disse skaller var lagdelte og furede med gronlige band, der stralede ud fra deres tap. Det var skaller af unge muslinger. De andre, der var ti ar gamle eller mere, havde ru og sort overflade og malte lige til femten centimeter i bredden.

Kaptajn Nemo viste mig med en handbev?gelse denne umadelige ophobning af perlemuslinger, og jeg forstod, at denne grube virkelig var uudtommelig; for naturens skaberkraft er storre end menneskets odel?ggelsesinstinkt. Trofast mod dette instinkt skyndte Ned Land sig at fylde et net, han bar ved sin side, med nogle af de smukkeste bloddyr.

Men vi kunne ikke standse. Det var nodvendigt at folge kaptajnen, der syntes at lade sig lede af stier, han alene kendte. Havbunden gik m?rkbart opad, og undertiden naede min arm op over havoverfladen, nar jeg h?vede den. Sa s?nkede bankens niveau sig lunefuldt. Ofte drejede vi uden om hoje klipper, der var tilspidsede til sma pyramider. I deres morke uj?vnheder stod store krebsdyr h?vet op pa deres lange ben som krigsmaskiner og betragtede os med deres stive ojne, og under vore fodder krob myrianer, glycerer, aricier og annelider, som strakte deres antenner og deres folsomme slyngtrade umadeligt.

I dette ojeblik abnede der sig foran os en m?gtig grotte, udhulet i en malerisk ophobning af klipper, bekl?dt med alle mulige hoje st?ngler af den undersoiske flora. I begyndelsen forekom denne grotte mig at ligge i dybt morke. Solstralerne syntes at udslukkes gradvist i den. Dens vage gemmemsigtighed var ikke andet end druknet lys.

Kaptajn Nemo gik derind. Vi efter ham. Mine ojne v?nnede sig snart til dette relative morke. Jeg skelnede vederlagsstenene, der sa kapriciost var forvredet af hv?lvingen, som var understottet af naturlige sojler, der hvilede bredt pa deres granitbasis ligesom de tunge sojler i toskansk arkitektur. Hvorfor sl?bte vor ubegribelige forer os ind i denne undersoiske krypt? Jeg skulle snart fa det at vide.

Efter at vi var gaet ned ad en ret stejl skr?nt betradte vore fodder bunden af en slags cirkelrund brond. Der standsede kaptajn Nemo, og med sin hand viste han os en genstand, som jeg endnu ikke havde bem?rket.

Det var en musling af us?dvanlige dimensioner, en gigantisk tridacne, et vievandskar, der kunne have indeholdt en so af helligt vand, en kumme, der var mere end to meter bred og folgelig storre end den, der prydede Nautilus' salon.

Jeg n?rmede mig til dette f?nomenale bloddyr. Med sin byssus kl?bede den til en granitplade, og der udviklede den sig isoleret i grottens rolige vande. Jeg anslog v?gten af denne k?mpemusling til tre hundrede kilogram. Nu indeholder en sadan musling femten kilo kod, og der ville kr?ves en Gargantuas mave for at rumme nogle dusin af den slags.

Kaptajn Nemo kendte ojensynlig dette dyrs eksistens. Det var ikke forste gang, han besogte det, og jeg t?nkte mig, at nar han forte os til dette sted, ville han blot vise os en naturm?rkv?rdighed. Jeg tog fejl. Kaptajn Nemo havde en s?rlig interesse i at konstatere denne muslings ojeblikkelige tilstand.

Bloddyrets skaller stod halvt abne. Kaptajnen n?rmede sig og forte sin dolk ind mellem skallerne for at hindre dem i at sla sammen; sa loftede han med sin hand den hindeagtige og i kanten frynsede tunika, der dannede dyrets kappe.

Der, mellem de bladlignende folder, sa jeg en perle, der i storrelse kom pa hojde med en kokosnod. Dens kugleform, dens fuldendte klarhed, dens vidunderlige glans gjorde den til en uvurderlig juvel. Revet med af nysgerrighed rakte jeg handen frem for at gribe den, for at veje den, for at fole pa den! Men kaptajn Nemo