En verdensomsejling under havet

— Ingen, hr. naturforsker. De kommer da med, ikke sandt?

— Jeg… naturligvis! Jeg kan se, at det er noget for Dem, mester Land.

— Ja! Det er interessant, meget interessant.

— Maske farligt! tilfojede jeg i en betydningsfuld tone.

— Farligt, svarede Ned Land, en almindelig tur pa en ostersbanke! Kaptajn Nemo havde afgjort anset det for unyttigt at v?kke tanken om hajer i mine kammeraters sind. Jeg betragtede dem med bekymrede ojne, og som om de allerede manglede et eller andet lem. Burde jeg advare dem? Ja, uden tvivl, men jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle b?re mig ad.

— Ville herren, sagde Conseil, fort?lle os nogle enkeltheder om perlefiskeriet?

— Om selve fiskeriet, spurgte jeg, eller om hvad der kan ske…

— Om fiskeriet, svarede canadieren. For man gar ud i terr?net, er det godt at kende det.

— Nu vel, mine venner, s?t Dem ned, og jeg skal meddele Dem alt, hvad jeg selv lige har faet at vide af engl?nderen Sirr.

Ned og Conseil tag plads pa en sofa, og canadieren sagde straks:

— Hr. professor, hvad er en perle egentlig?

— Min k?re Ned, svarede jeg, for digteren er perlen en tare fra havet; for orientaleren er det en stivnet dugdrabe; for damerne er det en aflang juvel med et glasagtigt sk?r, af et perlemorsagtigt stof, og som de b?rer pa fingeren, pa brystet eller i oret; for kemikeren er det en blanding af fosfat og kalkkarbonat med en smule gelatine, og endelig er det for naturforskeren simpelthen en sygelig sekretion af det organ, der hos nogle toskallede producerer perlemor.

— Bloddyrenes r?kke, de acephales klasse, de skalh?rendes orden, sagde Conseil.

— Netop, l?rde Gonseil. Nu er blandt disse skalb?rende havets ore, iris, k?mpemusling, skinkemusling, med et ord alle de, der udskiller perlemor, det vil sige denne bla, blalige, violette eller hvide substans, der bekl?der det indvendige af deres skaller, alle er de i stand til at frembringe perler.

— Ogsa ferskvandsmuslinger? spurgte canadieren.

— Ja, muslinger i visse vandlob i Skotland, Wales, Irland, Saksen, Bohmen, Frankrig.

— Na, sa skal man passe pa for fremtiden, sagde canadieren.

— Men, vedblev jeg, det bloddyr der frem for alle udskiller perlen, det er perlemuslingen, meleagrina margaritifera, den kostbare ?gte perlemusling. Perlen er blot en fort?tning af perlemor, som ordner sig i kugleform. Enten h?nger den ved muslingens skaller, eller den s?tter sig i dyrets folder. Pa skallerne sidder perlen fast, i kodet er den fri. Men den har altid til kerne et lille hardt legeme, enten et sterilt ?g, eller et sandkorn, om hvilket perlemoderen aflejrer sig gennem flere ar, lidt efter lidt, i tynde, koncentriske lag.

— Kan man finde flere perler i en musling? spurgte Conseil.

— Ja, min ven. Der er nogle perlemuslinger, der danner et helt juvelskrin. Man har endog omtalt en musling, der — men det tillader jeg mig at tvivle pa — indeholdt ikke mindre end et hundrede og halvtreds hajer.

— Halvandet hundrede hajer! udbrod Ned Land.

— Sagde jeg hajer skyndte jeg mig at sige. Jeg mente halvandet hundrede perler. Hajer ville der ikke v?re mening i at sige.

— Faktisk ikke, sagde Conseil. Men vil herren nu fort?lle os, hvordan man far disse perler ud?

— Man bruger forskellige metoder, og tit, nar perlerne sidder fast pa skallerne, river fiskerne dem endog ud med en tang. Men for det meste bliver perlemuslingerne spredt ud pa matter af espartogr?s, der d?kker strandbredden. De dor i luften, og efter ti dages forlob er de i en tilfredsstillende tilstand af forradnelse. Man plumper dem da ned i nogle m?gtige beholdere med havvand, derpa abner man dem og vasker dem. Det er i dette ojeblik sorterernes dobbelte arbejde begynder. Forst skiller man de perlemorsplader fra, der i handelen kendes under navnene ren solvagtig, hvid bastard og sort bastard, og som bliver solgt i kasser fra hundrede og femogtyve til halvandet hundrede kilogram. Sa fjerner man v?vet fra muslingen, koger det, og endelig sier man det, for at fa selv de mindste perler ud af det.

— Varierer prisen pa perler efter deres storrelse? spurgte Conseil.

— Ikke blot efter deres storrelse, efter deres eau, det vil sige deres farve, og efter deres orient, det vil sige det changerende og brogede farvespil, der gor dem sa fortryllende at se pa. De smukkeste perler kaldes jomfruperler eller paragoner; de dannes hver for sig i bloddyrets v?v; de er hvide, ofte uigennemsigtige, men undertiden af en opalagtig klarhed, og for det meste kuglerunde eller p?reformede. De kugleformede bruges til k?der, de p?reformede til oresmykker, og da de er de kostbareste, s?lges de enkeltvis. De andre perler sidder fast pa muslingeskallen, og da de er mere uregelm?ssige, s?lges de efter v?gt. Endelig frasorteres som en ringere kvalitet de sma perler, der kendes under navn af fro; de s?lges efter mal og bruges i s?rdeleshed til broderier pa ornater.

— Men dette arbejde, som bestar i at skille perlerne fra hinanden efter storrelse, ma v?re sent og vanskeligt, sagde canadieren.

— Nej, min ven. Dette arbejde udfores ved hj?lp af elleve sigter eller sold, der er gennemboret af et forskelligt antal huller. De perler, som bliver i de sigter, som har tyve til firsindstyve huller, er af den storste slags. De, der ikke slipper ud af de sold, der er gennemboret af hundrede til otte hundrede huller, er af anden klasse. Endelig er froene de perler, som man bruger sigter med ni hundrede til tusinde huller til.

— Det er snildt, sagde Conseil, og jeg forstar, at sorteringen, klassificeringen af perlerne sker mekanisk. Og kan herren sige os, hvor meget man far ud af at udnytte perlemuslingebankerne?

— For at holde sig til Sirrs bog, svarede jeg, er Ceylons perlefiskeri bortforpagtet for en sum af tre millioner hajer om aret.

— Af francs! rettede Conseil mig.

— Ja, af francs! Tre millioner francs, gentog jeg. Men jeg tror ikke, dette perlefiskeri nu indbringer sa meget som det gjorde tidligere. Det er det samme som med det amerikanske perlefiskeri, der under Karl den Femtes regering indbragte fire millioner francs, hvad der nu er reduceret til to trediedele. I alt kan man vurdere hele udbyttet af perlefiskeriet til ni millioner francs.

— Men, spurgte Conseil, er det ikke rigtigt, at man taler om nogle beromte perler, som har v?ret meget hojt v?rdsat?

— Jo, min ven. Man siger, at C?sar for?rede Servilia en perle vurderet til et hundrede og tyve tusind francs i vore penge.

— Jeg har endogsa hort fort?lle, sagde canadieren, at i oldtiden var der en dame, der drak perler i eddike.

— Cleopatra, svarede Gonseil.

— Det ma have v?ret grimt, tilfojede Ned Land.

— Afskyeligt, k?re Ned, svarede Conseil; men et lille glas eddike, der koster femten hundrede tusind francs, det er en p?n pris.

— Den dame skulle jeg bare have v?ret gift med, sagde canadieren, idet han bev?gede armen med en lidet beroligende mine.

— Ned Land som Cleopatras mand! udbrod Conseil.

— Men jeg skulle have v?ret gift, Conseil, svarede canadieren alvorligt, og det er ikke min skyld, at det ikke blev til noget. Jeg havde endda kobt en perlekrans til min forlovede, Kat Tender, som for resten til tak giftede sig med en anden. Na, hvad! Den perlekrans havde ikke kostet mig mere end halvanden dollars, og dog — professoren vil nok tro mig — ville de perler, den var lavet af, ikke v?re gaet gennem sigten med tyve huller i.

— Min gode Ned, svarede jeg leende, det var ikke ?gte perler, men simple glaskugler, der indeni var smurt med en orientalsk essens.

— Na, den orientalske essens, svarede canadieren, den ma koste dyrt!

— Sa lidt som ingenting! Det er ikke andet end et solvagtigt stof fra en lojes sk?l, der bliver samlet i vandet og opbevaret i ammoniak. Det har slet ingen v?rdi.

— Det var maske derfor Kat Tender giftede sig med en anden, svarede mester Land filosofisk.

— Men, sagde jeg, for nu at komme tilbage til de meget kostbare perler, sa tror jeg ikke der er nogen fyrste, som har ejet en, der er finere end kaptajn Nemos.