En verdensomsejling under havet

skov. Over dette rum kastede vore lamper en slags tusmorkeklarhed og forl?ngede skyggerne pa bunden umadeligt. I udkanten af lysningen blev morket igen dybt, og det var kun sma lysglimt, der blev holdt fast af korallernes skarpe kanter.

Ned Land og Conseil stod n?r ved mig. Vi sa til, og det gik op for mig, at jeg var ved at overv?re et underligt optrin. Da jeg iagttog havbunden, sa jeg, at den var som ophovnet pa nogle punkter, af lette forhojninger omgivet af kalkaflejringer og anbragt med en regelm?ssighed, der vidnede om en menneskehand.

Midt i lysningen pa et fodstykke af plumpt opstablede klippestykker rejste der sig et koralkors, som udstrakte sine lange arme, der sa ud som om de var lavet af forstenet blod.

Pa et tegn fra kaptajn Nemo gik en af hans m?nd frem, og nogle fod fra korset begyndte han at udhule en fordybning med en hakke, som han tog fra sit b?lte.

Jeg forstod alt! Denne lysning var en kirkegard, dette hul en grav, denne aflange genstand liget af den mand, der var dod om natten! Kaptajn Nemo og hans folk kom for at begrave deres kammerat i dette f?lles hvilested, pa bunden af det utilg?ngelige ocean.

Nej! Aldrig var mit sind blevet i den grad bev?get! Aldrig var mere gribende ideer tr?ngt ind i min hjerne! Jeg onskede ikke at se det, som mine ojne sa!

Imidlertid blev graven langsomt dybere. Her og der for fisk af sted pa forskr?kket flugt. Pa kalkbunden horte jeg genlyd af jernhakken, der undertiden slog gnister, nar den stodte mod en flintesten, der var tabt pa havbunden. Hullet blev l?ngere, blev bredere, og snart var det dybt nok til at rumme liget.

Sa n?rmede b?rerne sig. Liget, der var svobt i et stykke stof af hvid byssus, gled ned i sin fugtige grav. Med armene over kors pa brystet kn?lede kaptajn Nemo som i bon, og med ham alle vennerne af den mand, som de havde holdt af. Mine to kammerater og jeg havde bojet os and?gtigt.

Sa blev graven d?kket med stumper, der var hakket los fra grunden og dannede en lille gravhoj.

Da det var gjort, rejste kaptajn Nemo og hans m?nd sig igen; sa n?rmede de sig alle til graven og bojede kn? endnu engang, og alle rakte handen ud til et sidste farvel.

Derefter slog ligtoget ind pa tilbagevejen til Nautilus, vandrede igen under skovens hv?lvinger, midt i krattet, langs med koralbuskene og stadig opad.

Omsider fik man lanternerne fra skibet i sigte. Deres lysende stribe forte os lige hen til Nautilus. Klokken et var vi tilbage.

Sa snart jeg havde skiftet toj, steg jeg igen op pa platformen, og besat af uhyggelige tanker gik jeg hen for at s?tte mig n?r ved lanternen. Kaptajn Nemo sluttede sig til mig. Jeg rejste mig og sagde til ham:

— Denne mand dode altsa i lobet af natten, som jeg havde forudset?

— Ja, hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo.

— Og han hviler nu n?r ved sine kammerater pa denne kirkegard af koral?

— Ja, — glemt af alle, men ikke af os. Vi graver en grav, og polypperne patager sig at forsegle vore dode deri indtil evigheden!

Og idet kaptajnen med en pludselig bev?gelse skjulte sit ansigt bag sine knyttede h?nder, forsogte han forg?ves at undertrykke en hulken. Sa tilfojede han:

— Der er vor fredelige kirkegard, nogle hundrede fod under havets overflade.

— Deres dode kan i det mindste sove roligt der, chef, udenfor hajernes r?kkevidde!

— Ja, min herre, svarede kaptajn Nemo alvorligt, hajernes og menneskenes.

Kapitel 25

Det Indiske Ocean

Her begynder anden del af denne rejse under havene. Den forste endte med det gribende optrin pa Koralkirkegarden, som efterlod et dybt indtryk pa mit sind. Sadan forlob altsa kaptajn Nemos liv midt i dette umadelige hav, og han havde forberedt alt, selv sin grav, i den mest utilg?ngelige af dets afgrunde. Her ville ikke et af oceanets uhyrer komme for at forstyrre disse beboere af Nautilus i deres sidste sovn, disse venner, der var sa fast knyttet til hinanden i doden sa vel som i livet! Intet menneske, ikke l?ngere! havde kaptajnen tilfojet.

Altid den samme mistillid, vild, uforsonlig, til det menneskelige samfund!

Jeg for min del nojedes ikke mere med de hypoteser, der tilfredsstillede Conseil. Denne v?rdige unge mand vedblev i Nautilus’ chef kun at se en af disse uforstaede l?rde, som betaler menneskehedens ligegyldighed med foragt. Han var for ham endnu et miskendt geni, som tr?t af jordens skuffelser havde mattet tage sin tilflugt til dette utilg?ngelige miljo, hvor hans instinkter havde frit spillerum. Men efter min mening forklarede denne hypotese kun en side hos kaptajn Nemo.

Mysteriet med denne sidste nat, hvor vi havde v?ret f?ngslede og l?nkebundne af sovnen, den forholdsregel som kaptajn Nemo sa voldsomt havde taget, med at rive den kikkert der var parat til at folge horisonten, fra mine ojne, matrosens dodelige sar, der skyldtes et uforklarligt stod i Nautilus, alt dette forte mig i virkeligheden ind pa et naturligt spor. Nej, kaptajn Nemo nojedes ikke med at undga menneskene! Hans v?ldige apparat tjente ikke alene hans naturlige behov for frihed, men ogsa en interesse i jeg ved ikke hvilken frygtelig geng?ldelse.

I dette ojeblik star intet klart for mig, jeg aner kun et glimt i dette morke, og jeg ma indskr?nke mig til at skrive sa at sige efter begivenhedernes diktat.

Iovrigt er der intet der binder os til kaptajn Nemo. Han ved, at det er umuligt at undslippe fra Nautilus. Vi er ikke engang fanger pa ?resord. Ingen forpligtelse pa tro og love binder os. Vi er blot som krigsfanger, blot fanger, der med et skin af hoflighed gar under navn af g?ster. Alligevel har Ned Land ikke opgivet habet om at genvinde sin frihed. Han er bestemt pa, at han vil drage fordel af den forste lejlighed sk?bnen tilbyder ham. Jeg vil utvivlsomt gore lige som han. Og dog bliver det ikke uden en vis beklagelse jeg opgiver det, som kaptajn Nemos ?delmodighed ville lade os se ved at tr?nge ind i Nautilus’ mysterier. For nar det kommer til stykket, skal man sa hade den mand eller beundre ham? Er han et offer eller en boddel? Desuden ville jeg oprigtig talt gerne, for jeg forlod ham for stedse, have fuldfort denne undersoiske jordomsejling, hvis begyndelse har v?ret sa pragtfuld. Jeg ville gerne have iagttaget hele r?kken af de vidundere, som intet menneske endnu har set, selv om jeg skulle betale med mit liv for denne um?ttelige videbeg?rlighed! Hvad har jeg opdaget indtil nu? Intet, eller n?sten intet, eftersom vi endnu kun har sejlet seks tusind mil gennem Stillehavet.

Dog ved jeg godt, at Nautilus n?rmer sig beboede lande, og at det, hvis der tilbyder sig nogen mulighed til frelse, ville v?re grusomt at ofre mine kammerater for min lidenskab for det ukendte. Det bliver nodvendigt at folge dem, maske endda at fore dem. Men vil denne lejlighed nogensinde tilbyde sig? Det menneske der med magt er berovet sin fri vilje, beg?rer den, men den kyndige, den videbeg?rlige frygter den.

Den dag, den 21. januar 1868, kom n?stkommanderende ved middag op for at tage solhojden. Jeg steg op pa platformen, jeg t?ndte en cigar og jeg fulgte hans virke. Det syntes mig klart, at denne mand ikke forstod fransk, for flere gange kom jeg med hojrostede bem?rkninger, som matte have fravristet ham et eller andet uvilkarligt tegn pa opm?rksomhed, hvis han havde forstaet dem, men han var stadig uforstyrrelig og stum.

Mens han foretog observationer ved hj?lp af sekstanten, kom en af Nautilus’ matroser, — den kraftige mand, som havde ledsaget os pa vor forste undersoiske udflugt til Crespooen — for at pudse lanternens glas. Jeg undersogte da indretningen af dette apparat, hvis styrke blev hundreddoblet af de ringe af linser, der var anbragt ligesom pa fyrtarne, og som holdt dens lys pa det fordelagtige plan. Den elektriske lampe var sammensat pa en sadan made, at den afgav hele sin lysstyrke. Dens lys frembragtes faktisk i det tomme rum, hvad der pa samme tid sikrede dets regelm?ssighed og dets styrke. Dette tomrum okonomiserede ogsa med de grafitspidser, mellem hvilke lysbuen udvikler sig. En betydningsfuld okonomi for kaptajn Nemo, som ikke let kunne