En verdensomsejling under havet

— Ved at komme igennem de luger, som De lader abne.

— Hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo roligt, man gar ikke sadan ind ad lugerne i Nautilus, selv nar de er abne. Jeg betragtede kaptajnen.

— Kan De ikke forsta det? sagde han.

— Overhovedet ikke!

— Na, sa kom og se!

Jeg gik hen mod trappen i midten. Der stod Ned Land og Conseil og betragtede meget sp?ndt nogle m?nd af bes?tningen, der var ved at abne lugerne, mens skrig af raseri og forf?rdelige brol genlod udenfor. De udvendige luger blev slaet til side. Tyve frygtelige skikkelser kom til syne. Men den forste af disse indfodte m?nd, der satte handen pa trappe gel?nderet, blev kastet bagover af jeg ved ikke hvilken usynlig magt og flygtede, mens han udstodte r?dsomme skrig og lavede uhyrlige krumspring.

Ti af hans kammerater fulgte ham. Ti fik den samme sk?bne. Conseil var begejstret. Ned Land styrtede hen mod trappen, revet med af sine voldsomme instinkter. Men sa snart han havde grebet gel?nderet med begge h?nder, var det hans tur til at blive v?ltet.

— For tusind dj?vle, udbrod han. Jeg er ramt af lynet! Det ord forklarede mig alt. Det var ikke l?ngere et gel?nder, men det metalkabel, der, ladet med skibets elektricitet, endte pa platformen. Enhver, der rorte det, folte et voldsomt stod, og dette stod havde v?ret dr?bende, hvis kaptajn Nemo havde fort hele strommen fra sine apparater ind i denne leder! Man kunne i virkeligheden sige, at han mellem sine angribere og sig selv havde udsp?ndt et net, som ingen kunne komme ustraffet igennem.

Imidlertid havde de forf?rdede papuaer trukket sig tilbage, vilde af r?dsel. Halvt leende trostede og masserede vi den uheldige Ned Land, der bandede som en besat.

Men loftet af tidevandets sidste flodbolge forlod Nautilus i dette ojeblik sit koralleje i dette fyrretyvende minut, som kaptajnen nojagtigt havde beregnet. Dens skrue piskede vandet med en majest?tisk langsomhed. Dens hastighed ogedes lidt efter lidt, og sejlende pa oceanets overflade forlod den i god behold Torresstr?dets farlige sn?vringer.

Kapitel 23

?gri somnia

Den folgende dag, den 10. januar, genoptog Nautilus sin sejlads midt i havet, men med en betydelig hastighed, som efter min vurdering ikke kunne v?re mindre end fem og tredive mil i timen. Skruens hastighed var sadan, at jeg hverken kunne folge eller t?lle dens omdrejninger. Nar jeg t?nkte pa, at denne vidunderlige elektriske drivkraft, foruden at have givet Nautilus bev?gelse, varme, lys, endda beskyttede den mod angreb udefra og forvandlede den til en hellig ark, som ingen profanerede ved beroring uden at blive ramt af et lyn, havde min beundring ikke l?ngere nogen gr?nser, og fra apparatet steg den straks til den ingenior, der havde skabt det.

Vi sejlede direkte mod vest, og den 11. januar passerede vi Kap Wessel, der ligger pa 135° l?ngde og 10° sydlig bredde og danner ostpunktet af Carpentariabugten. Sk?rene var stadig talrige, men mere spredte og var aftegnet pa kortet med yderste nojagtighed. Nautilus undgik let Moneysk?rene om bagbord og Victoriarevene om styrbord, placerede pa 130° l?ngde og den tiende parallel, som vi omhyggeligt fulgte.

Den 13. januar fik kaptajn Nemo, der var kommet ind i Timorhavet, oen af dette navn i sigte pa 122° l?ngde. Denne o, hvis overflade er pa seksten hundrede femogtyve kvadratmil, styres af rajaher. Disse fyrster pastar at v?re ?tlinge af krokodiller, det vil sige afkom af den fornemste oprindelse et menneskeligt v?sen kan gore fordring pa. Derfor myldrer disse sk?llede forf?dre ogsa i oens floder og er genstand for en s?rlig veneration. Man beskytter dem, man fork?ler dem, man smigrer dem, man fodrer dem, man tilbyder dem unge piger til n?ring, og ve den fremmede, der l?gger hand pa et af disse hellige krybdyr.

Men Nautilus havde intet udestaende med disse h?slige dyr. Timor var kun synlig et ojeblik om middagen, da n?stkommanderende tog sit bestik. Ligeledes skimtede jeg den lille o Rotti, der horer til samme gruppe, og hvis kvinder pa de malajiske markeder har et s?rdeles grundf?stet ry for skonhed.

Fra dette udgangspunkt bojede Nautilus’ rute mod sydvest, bort fra den hidtil fulgte breddegrad. Forstavnen blev vendt mod det Indiske Ocean. Hvor ville kaptajn Nemos luner nu fore os hen? Ville han ga op igen mod Asiens kyster? N?rmede han sig Europas strande? Lidet sandynlige beslutninger fra en mand, der flygtede fra de beboede fastlande! Ville han ga ned mod syd? Ville han runde Kap det gode Hab, dern?st Kap Horn og gore fremstod mod Sydpolen? Ville han igen komme tilbage til Stillehavet, hvor hans Nautilus kunne navigeres let og ubesv?ret? Det ville tiden vise.

Efter at have sejlet langs Cartier-, Hibernia-, Seringapatam— og Scottsk?rene, det faste elements sidste udlobere mod det flydende element, var vi den 14. januar borte fra alt land. Nautilus’ hastighed blev m?rkv?rdigt nedsat, og meget lunefuld i sin fart svommede den snart midt i vandene og flod snart pa deres overflade.

I lobet af denne periode af sorejsen gjorde kaptajn Nemo interessante erfaringer med hensyn til havets forskellige temperaturer i de forskellige lag. Under almindelige forhold fas disse oplysninger ved hj?lp af ret komplicerede instrumenter, hvis rapporter i hvert fald er tvivlsomme, da det er termometriske sonder, hvis glas ofte knuses under vandets tryk, eller apparater, der er baseret pa variation i metallernes modstand mod elektriske stromme. De resultater, der opnas pa den made, kan ikke kontrolleres tilstr?kkeligt. Derimod gik kaptajn Nemo selv ned for at undersoge temperaturen i havets dyb, og hans termometer, der var sat i forbindelse med de forskellige flydende lag, gav ham straks og sikkert den sogte gradbestemmelse.

Det forholder sig saledes, at enten ved at overfylde sine reservoirer eller ved at ga skrat ned ved hj?lp af sine h?ldende planer, naede Nautilus efterhanden dybder pa tre, fire, fem, syv, ni og ti tusind meter, og det endelige resultat af disse erfaringer blev, at havet pa alle breddegrader i en dybde af tusind meter viste en permanent temperatur pa fire og en halv grad.

Jeg fulgte disse eksperimenter med den mest levende interesse. Kaptajn Nemo drev dem med virkelig lidenskab. Ofte spurgte jeg mig selv, til hvad formal han foretog disse observationer. Var det til bedste for sine lige? Det var ikke sandsynligt, for en eller anden dag matte hans arbejder ga til grunde med ham i et eller andet ukendt hav! Medmindre han havde tilt?nkt mig resultatet af sine erfaringer. Men det ville v?re at indromme, at min m?rkelige rejse skulle fa ende, og den ende kunne jeg endnu ikke fa oje pa.

Hvordan det nu end var, lod kaptajn Nemo mig pa lige fod vide de forskellige tal, som han havde konstateret, og som grundlagde rapporten om vandets v?gtfylde i jordklodens vigtigste have. Af disse meddelelser uddrog jeg en personlig bel?ring, som ikke havde noget med videnskab at gore.

Det var om morgenen den 15. januar. Kaptajnen, som jeg gik sammen med pa platformen, spurgte mig, om jeg kendte de forskellige v?gtfylder for havvand. Jeg svarede ben?gtende, og jeg tilfojede, at videnskaben manglede nojagtige observationer angaende dette emne.

— Jeg har foretaget dem, disse observationer, sagde han, og jeg kan h?vde deres sikkerhed.

— Vel, svarede jeg, men Nautilus er en verden for sig, og dens kyndige folks hemmeligheder nar ikke op pa landjorden.

— De har ret, hr. professor, sagde han efter nogle minutters tavshed. Det er en verden for sig. Den er lige sa fremmed pa jorden som de planeter, der ledsager denne klode rundt om solen, og man far aldrig kendskab til videnskabelige arbejder fra Saturn eller Jupiter. Men da tilf?ldet har knyttet vore eksistenser sammen, kan jeg meddele Dem resultatet af mine iagttagelser.

— Jeg lytter, hr. kaptajn.

— De ved, hr. professor, at havvandet har storre v?gtfylde end ferskvand, men denne v?gtfylde er ikke ens overalt. I virkeligheden er det sadan, at hvis jeg s?tter ferskvandets v?gtfylde til en, finder jeg 1,028 for Atlanterhavets vand, 1,026 for Stillehavets vand, 1,030 for Middelhavets vand.

Aha, t?nkte jeg, han vover sig ind i Middelhavet?

— 1,018 for det Joniske Havs vande og 1,029 for Adriaterhavets vande.