En verdensomsejling under havet

— Det er sandt, svarede jeg, Deres skib er et arhundrede, maske flere, forud for sin tid. Hvilken ulykke, at en sadan hemmelighed skal do med sin opfinder!

Kaptajn Nemo svarede ikke. Efter nogle ojeblikkes tavshed sagde han:

— De talte for til mig om de gamle historikeres mening om sejladsen pa det Rode Hav?

— Det er sandt, sagde jeg, men var deres frygt ikke overdreven?

— Bade ja og nej, hr. Aronnax, svarede kaptajn Nemo, der forekom mig at kende» sit Rode Hav «til bunds. Det, som ikke mere er farligt for et moderne skib, vel tilrigget, solidt konstrueret, herre over sin kurs takket v?re den lydige damp, frembod for de gamles fartojer alle slags farer. Man ma t?nke pa, at disse forste navigatorer vovede sig ud i bade, der var lavet af planker, sammensyet med palmetove, kalfatrede med knust harpiks og indsmurt i hajfedt. De havde ikke engang instrumenter til at bestemme deres kurs, og de sejlede efter gisninger, midt i stromme, som de knap nok kendte. Men i vor tid har de dampere, der besorger sejladsen mellem Suez og sydens have ikke l?ngere noget at frygte af golfens vrede, til trods for de kontr?re monsunvinde. Deres kaptajner og passagerer forbereder sig ikke pa rejsen med formildende ofringer, og de gar ikke ved tilbagekomsten, smykkede med guirlander og gyldne band, til det n?rmeste tempel for at takke guderne.

— Jeg er enig med Dem, sagde jeg, og det synes mig, at dampen har dr?bt taknemmeligheden i som?ndenes hjerter. Men, chef, siden De synes specielt at have studeret dette hav, kan De sa ikke fort?lle mig, hvad oprindelsen til dets navn er?

— Der er, hr. Aronnax, talrige forklaringer pa dette emne. Bryder De Dem om at kende den, der udtrykkes af en skribent i det XIV arhundrede?

— Det vil jeg meget gerne.

— Denne fantasifulde mand pastar, at det fik sit navn efter israelitternes overgang, da Farao var omkommet i de bolger der lukkede sig igen pa Moses’ befaling:

Redningen var underfuld,

Vandet blev sa rodt som guld.

Intet andet navn man gav

til det end det Rode Hav.

— En digters forklaring, kaptajn Nemo, sagde jeg, men den vil jeg ikke nojes med. Jeg sporger Dem altsa om Deres personlige mening.

— Nu skal De hore. Efter min mening, hr. Aronnax, ma man i denne ben?vnelse det Rode Hav se en overs?ttelse af det hebraiske ord» Edrom«, og hvis man i oldtiden gav det dette navn, var det pa grund af dets vandes s?rlige farve.

— Hidtil har jeg dog kun set klare bolger uden nogen farve.

— Ganske rigtigt, men nar vi kommer frem til bunden af golfen, vil De l?gge m?rke til dens ejendommelige udseende. Jeg mindes at have set bugten ved Tur helt rod, som en so af blod.

— Og mener De denne farve kommer af tilstedev?relsen af en mikroskopisk alge?

— Ja. Det er et slimholdigt, purpurfarvet stof, som frembringes af disse svage spirer, der kendes under navnet trichodesmier, og hvoraf der behoves fyrretyve tusind til at opfylde en kvadratmillimeter. Maske vil De se noget af det, nar vi kommer til Tur.

— Det er altsa ikke forste gang, kaptajn Nemo, De sejler igennem det Rode Hav pa Nautilus?

— Nej, professor.

— Siden De nu for talte om israelitternes overgang og ?gypternes katastrofe, vil jeg sporge Dem, om De under vandene har konstateret noget spor af denne store historiske begivenhed?

— Nej, hr. professor, og det af en udm?rket grund.

— Hvilken?

— Det forholder sig sadan, at selve det sted, hvor Moses gik over med hele sit folk, nu er sandet til, sa at kamelerne knap kan fa vade ben der. De kan forsta, at der ikke ville v?re vand nok til min Nautilus.

— Og dette sted?… spurgte jeg.

— Dette sted ligger lidt oven for Suez, i den havarm, der tidligere dannede en dyb flodmunding, dengang da det Rode Hav strakte sig lige til Bittersoen. Hvad enten nu denne overgang var mirakulos eller ej, er israelitterne ikke des mindre gaet over for at na til det forj?ttede land, og Faraos h?r er omkommet netop pa dette sted. Jeg tror altsa, at udgravninger foretaget der midt i sandet ville bringe en stor m?ngde vaben og instrumenter af ?gyptisk oprindelse for dagen.

— Det er klart, svarede jeg, og det er at habe for ark?ologerne, at der vil ske udgravninger for eller senere, da der vil blive bygget nye byer pa tangen efter gennemforelsen af Suezkanalen. En kanal, der er ganske unyttig for et fartoj som Nautilus!

— Ganske vist, men nyttig for hele verden, sagde kaptajn Nemo. I oldtiden forstod man godt, hvor nyttigt det ville v?re for handelsforbindelserne at etablere samkvem mellem det Rode Hav og Middelhavet; men man t?nkte ikke pa at udgrave en direkte kanal, og man tog Nilen til gennemgangsled. Hojst sandsynligt blev den kanal, der forenede Nilen med det Rode Hav, begyndt efter Sesostris, hvis man skal tro traditionen. Sikkert er det, at 615 for Kristus patog Neko sig arbejdet med en kanal, n?ret af Nilens vande, tv?rs gennem den slette i ?gypten, der vender mod Arabien. Man kunne sejle op ad denne kanal pa fire dage, og den var sa bred, at to triremer kunne sejle ved siden af hinanden. Arbejdet blev fortsat af Darius, Hystaspes son, og sandsynligvis fuldendt af Ptolem?us II. Strabon sa den blive brugt til sejlads; men at dens fald var sa svagt mellem dens udgangspunkt, i n?rheden af Bubastis, og det Rode Hav gjorde, at den kun var sejlbar nogle maneder om aret. Denne kanal tjente handelen lige til Antoninernes arhundrede; forladt, tilsandet, sa istandsat efter kalifen Omars ordre, blev den i 761 eller 762 definitivt opfyldt af kalifen Al-Mansor, der ville forhindre, at der kom levnedsmidler til Mohammed ben Abdallah, som havde gjort opror mod ham. Pa sin ekspedition til ?gypten fandt Deres general Bonaparte sporene af disse v?rker i orkenen ved Suez, og overrasket af tidevandet var han lige ved at omkomme nogle fa timer for han naede Hadjaroth, netop der, hvor Moses havde slaet lejr tre tusind, tre hundrede ar for han.

— Nu vel, chef, det som oldtidens folk ikke vovede at patage sig, denne forhindelse mellem de to have, der vil forkorte vejen fra Cadiz til Indien med ni tusind kilometer, det har de Leseps gjort, og inden l?nge har han forvandlet Afrika til en umadelig o.

— Ja, hr. Aronnax, og De har ret til at v?re stolt af Deres landsmand. Det er en mand, som en nation har storre ?re af end af de storre feltherrer! Han er som mange andre begyndt med bryderier og afvisninger, men han har triumferet, for han har viljens genialitet. Det er trist at t?nke pa, at dette arbejde, der burde have v?ret et internationalt v?rk, og som havde v?ret tilstr?kkeligt til at gore en herskers regeringstid beromt, kun bliver fort igennem ved en eneste mands energi. Derfor: ?re v?re de Lesseps!

— Ja, ?re v?re denne store borger, svarede jeg, ganske overrasket over det tonefald, hvori kaptajn Nemo lige havde talt.

— Uheldigvis, fortsatte han, kan jeg ikke fore Dem gennem Suezkanalen, men De kan fa Port Saids lange havnemoler at se i overmorgen, nar vi er i Middelhavet.

— I Middelhavet! udbrod jeg.

— Ja, hr. professor. Forbavser det Dem?

— Det, som forbavser mig er, at vi skal v?re der i overmorgen.

— Virkelig?

— Ja, chef, skont jeg burde v?re v?nnet til ikke at lade mig forbavse over noget, nar jeg er pa Deres skib!

— Men hvad er anledningen til denne overraskelse?

— Anledningen er den frygtelige hastighed, som De vil v?re nodt til at forlange af Nautilus, hvis den i overmorgen skal v?re i Middelhavet efter at v?re sejlet rundt om Afrika og have rundet Kap det Gode Hab!

— Og hvem siger Dem, at den vil sejle uden om Afrika, hr. professor? Hvem taler am at runde Kap det Gode Hab?

— Med mindre Nautilus navigerer pa landjorden og passerer hen over tangen…

— Eller under, hr. Aronnax.

— Under?