En verdensomsejling under havet

— Netop, svarede kaptajn Nemo roligt. For l?nge siden har naturen under denne landtange lavet det, som menneskene i dag er ved at lave pa dens overflade.

— Hvorledes! Der skulle v?re en passage?

— Ja, en underjordisk passage, som jeg har givet navnet den Arabiske Tunnel. Den begynder neden for Suez og munder ud i bugten ved Pelusion.

— Men bestar denne tange ikke udelukkende af flyvesand?

— Til en vis dybde. Men blot halvtreds meter nede moder man en urokkelig klippegrund.

— Og det er ved et tilf?lde, De har opdaget denne passage? spurgte jeg mere og mere forbavset.

— Ved et tilf?lde og ved r?sonnement, hr. professor, og endda mere ved r?sonnement end ved et tilf?lde.

— Chef, jeg lytter, men mit ore gor modstand mod det, som det horer!

— Ah, professor! Aures habent et non audient g?lder til alle tider. Ikke blot eksisterer denne passage, men jeg har flere gange draget fordel af den. Uden den havde jeg ikke i dag vovet mig ind i denne det Rode Havs blindgade.

— Er det inddiskret at sporge, hvordan De har opdaget denne tunnel?

— Hr. professor, det er et for en naturhistoriker simpelt r?sonnement, der har ledet mig til at opdage denne passage, som jeg er ene om at kende. Jeg havde bem?rket, at der i det Rode Hav og i Middelhavet levede et vist antal fiskearter, der var absolut identiske, ophidier, fiatoler, gireller, perseger, joeler, exoceter. Da jeg var sikker i min sag, spurgte jeg mig selv, om der ikke fandtes en forbindelse mellem disse to have. Hvis den eksisterede, matte den underjordiske strom nodvendigvis ga fra det Rode Hav til Middelhavet blot pa grund af forskel i niveau. Jeg sikrede mig da et stort antal fisk i n?rheden af Suez. Omkring halen pa dem satte jeg en kobberring, og jeg kastede dem igen i havet. Nogle maneder senere tog jeg igen pa Syriens kyster nogle eksemplarer af mine fisk, der var prydet med den omtalte ring. Forbindelsen mellem de to have var altsa bevist. Jeg sogte den med min Nautilus, jeg opdagede den, jeg vovede mig derind, og om kort tid, hr. professor, vil ogsa De v?re kommet gennem min Arabiske Tunnel.

Kapitel 29

Den Arabiske Tunnel

Den samme dag rapporterede jeg til Conseil og Ned Land den del af denne samtale, som direkte interesserede dem. Da jeg fortalte dem, at vi om to dage ville v?re midt i Middelhavets vande, klappede Conseil i h?nderne, men canadieren trak pa skuldrene.

— En undersoisk tunnel! udbrod han, en forbindelse mellem de to have! Hvem har nogensinde hort tale om det?

— Min ven Ned, svarede Conseil, havde De nogensinde hort tale om Nautilus? Nej! Den eksisterer dog. Tr?k altsa ikke sa letsindigt pa skuldrene, afvis ikke nogen ting under det paskud, at De aldrig har hort tale derom.

— Vi far se, gensvarede Ned, idet han rystede pa hovedet. Nar alt kommer til alt, vil jeg hellere end gerne tro pa hans passage, pa denne kaptajn, og himlen give, at han virkelig vil fore os ind i Middelhavet.

Samme aften n?rmede Nautilus sig til den arabiske kyst, flydende pa havoverfladen pa 21° 30 nordlig bredde. Jeg opdagede Djeddah, en vigtig handelsstad for ?gypten, Syrien, Tyrkiet og Indien. Ret klart kunne jeg skelne dens samlede anl?g, dens skibe, der var fortojede langs kajerne, og dem, som deres dybgaende tvang til at kaste anker pa reden. Solen, der stod ret lavt over horisonten, stralede lige mod byens huse og fremh?vede deres hvidhed. Uden for byen angav nogle ronner af tr? eller ror beduinernes boligkvarter.

Snart udslettedes Djeddah i aftenens skygger, og Nautilus gik ned under de let fosforescerende vande.

Den n?ste dag, den 10. februar, viste der sig flere skibe, der sejlede i modsat retning af os. Nautilus genoptog sin undervandssejlads; men ved middag, da der skulle tages bestik, var havet ode, og den steg op til sin vandlinie.

Ledsaget af Ned og Conseil kom jeg for at s?tte mig pa platformen. Ostkysten viste sig knap nok som en sloret masse i en vad tage.

Stottede mod badens sider passiarede vi om et og andet, da Ned Land strakte sin hand ud mod et punkt i havet og sagde:

— Ser De noget, hr. professor?

— Nej, Ned, svarede jeg, men De ved nok, at jeg ikke har Deres ojne.

— Se godt efter, vedblev Ned, der, forude til styrbord, n?sten i hojde med lanternen! Kan De ikke se noget, der ser ud til at rore sig?

— Faktisk, sagde jeg efter en opm?rksom iagttagelse, nu ser jeg noget ligesom et langt sortagtigt legeme pa vandoverfladen.

— En Nautilus til? sagde Conseil.

— Nej, svarede canadieren, men hvis jeg ikke tager meget fejl, er det et slags havdyr.

— Er der hvaler i det Rode Hav? spurgte Conseil.

— Ja, min ven, svarede jeg, man tr?ffer undertiden nogle enkelte.

— Det er ikke en hval, vedblev Ned Land, der ikke tabte den signalerede genstand af syne. Hvalerne og jeg er gamle bekendte, og deres optr?den tager jeg ikke fejl af.

— Lad os vente, sagde Conseil. Nautilus styrer hen mod den side, og om lidt ved vi, hvad vi har at holde os til.

Denne sortladne ting var virkelig snart kun en mil fra os. Det sa ud som et stort sk?r, der var strandet i rum so. Hvad var det? Det kunne jeg endnu ikke udtale mig om.

— Ah, det svommer! Det dykker! udbrod Ned Land. For tusind dj?vle! Hvad kan det v?re for et dyr? Det har ikke den tvedelte hale som bardehvaler eller kaskelotter, og dets finner ligner afstumpede lemmer.

— Men sa… begyndte jeg.

— Vel, gik canadieren videre, se, nu ligger det pa ryggen, og det lofter brystet i vejret!

— Det er en sirene, udbrod Conseil, en rigtig sirene, hvis herren ikke har noget imod det.

Dette ord sirene satte mig pa sporet, og jeg forstod, at dette dyr horte til den anden af havets v?sener, hvoraf fabelen har skabt sirenerne, halvt kvinder, halvt fisk.

— Nej, sagde jeg til Conseil, det er ikke en sirene, men et naturligt v?sen, hvoraf der n?ppe er flere eksemplarer tilbage i det Rode Hav.

Det er en dygong.

— Sokoernes orden, de fiskeformedes gruppe, pattedyrenes klasse, hvirveldyrenes r?kke, svarede Conseil.

Og nar Conseil havde sagt det, var der ikke mere at sige om den ting. Imidlertid holdt Ned Land stadig udkig. Hans ojne stralede af beg?r ved synet af dette dyr. Hans hand syntes parat til at harpunere. Man kunne have troet, at han kun ventede pa det rette ojeblik til at kaste sig i havet for at angribe det i dets element.

— Ah, hr. professor, jeg har aldrig dr?bt noget af den slags, sagde han til mig med en stemme, der sk?lvede af bev?gelse.

Disse ord var yderst karakteristiske for ham.

I dette ojeblik kom kaptajn Nemo til syne pa platformen. Han opdagede dygongen. Han forstod canadierens