undersoiske dybder midt i selve dens element. Ville jeg nogensinde igen finde en sadan lejlighed til at iagttage oceanets vidundere? Bestemt ikke! Jeg kunne derfor ikke v?nne mig til den tanke at forlade
— K?re Ned, sagde jeg, svar mig ?rligt. Keder De Dem om bord? Beklager De, at sk?bnen har kastet Dem i armene pa kaptajn Nemo? Canadieren sad nogle ojeblikke uden at svare. Sa sagde han, idet han lagde armene over kors:
— Oprigtig talt er jeg ikke ked af denne rejse under havene. Jeg vil v?re glad for at have oplevet den; men for at have oplevet den, er det nodvendigt, at den holder op. Sadan foler jeg det.
— Den holder ogsa op, Ned.
— Hvor og hvornar?
— Hvor? Det ved jeg intet om. Hvornar? Det kan jeg ikke sige, eller rettere, jeg antager, at den vil blive afsluttet, nar disse have ikke har mere at l?re os. Alt hvad der er begyndt, far nodvendigvis en ende i denne verden.
— Jeg t?nker ligesom herren, sagde Conseil, og det er meget muligt, at kaptajn Nemo lader os lobe alle tre, nar vi er sejlet gennem alle klodens have.
— Lader os lobe? udbrod canadieren. Smider os ud, mener De?
— Lad os ikke overdrive, mester Land, fortsatte jeg. Vi har intet at frygte af kaptajnen, men jeg deler ikke Conseils mening. Vi behersker
— Men hvad er det da, De har hab om? spurgte canadieren.
— At der indtr?ffer omst?ndigheder, hvoraf vi kan, hvoraf vi bor drage fordel, lige sa vel om et halvt ar som nu.
— Hvad pokker! kom det fra Ned Land. Og ma jeg sporge, hvor er vi om et halvt ar, hr. naturforsker?
— Maske her, maske i Kina. De ved, at
— Hr. Aronnax, svarede canadieren, Deres argumenter kommer ikke sagen ved. De taler om fremtiden: Sa er vi der! Sa er vi her! Men jeg taler om nutid: Nu er vi her, og det ma vi drage nytte af! Jeg var hardt tr?ngt af Ned Lands logik, og jeg folte mig slaet af marken. Jeg vidste selv ikke mere, hvilke argumenter jeg skulle fremfore til fordel for mig selv.
— Hr. professor, begyndte Ned igen, lad os antage det umulige, at kaptajn Nemo netop i dag tilbyder os friheden. Tager De imod den?
— Jeg ved det ikke, svarede jeg.
— Og hvis han tilfojer, at dette tilbud, som han gor Dem i dag, vil han ikke senere forny, tager De sa imod det?
Jeg svarede ikke.
— Og hvad t?nker min ven Conseil? spurgte Ned Land.
— Deres ven Conseil, svarede denne agtv?rdige unge mand roligt, Deres ven Conseil har ikke noget at sige. Han er absolut uinteresseret i sporgsmalet. Ligesom sin herre, ligesom sin kammerat Ned er han ugift. Hverken hustru, for?ldre eller born venter ham hjemme. Han er i sin herres tjeneste, han t?nker som sin herre, han taler som sin herre, og til hans store beklagelse ma man ikke regne med ham for at danne et flertal. Der er kun to personer til stede: Herren pa den ene side, Ned Land pa den anden. Nar det er sagt, lytter Deres ven Conseil, og han er parat til at gore stillingen op.
Jeg kunne ikke lade v?re at smile ved at se Conseil tilintetgore sin personlighed sa fuldst?ndigt. Canadieren matte i grunden v?re henrykt over ikke at have ham imod sig.
— Altsa, hr. professor, sagde Ned Land, siden Conseil ikke eksisterer, sa lad os to diskutere alene. Jeg har talt, De har hort pa mig. Hvad har De at svare mig?
Det var abenbart nodvendigt at slutte, og udflugter kunne jeg ikke lide.
— K?re Ned, sagde jeg, her har De mit svar. Det er Dem, der har ret, og mine argumenter kan ikke holde overfor Deres. Man kan ikke regne med kaptajn Nemos velvilje. J?vn sund fornuft forbyder ham at s?tte os i frihed. Derimod byder den sunde fornuft os at drage fordel af den forste lejlighed til at forlade
— Vel, hr. Aronnax, det var klogt talt.
— Blot en bem?rkning, en eneste, sagde jeg. Det ma v?re en palidelig lejlighed. Det er nodvendigt, at vort forste flugtforsog lykkes; for hvis det slar fejl, finder vi ikke lejlighed til at gentage det, og kaptajn Nemo tilgiver os ikke.
— Alt det er rigtigt, svarede canadieren. Men Deres bem?rkning passer pa ethvert flugtforsog, hvad enten det finder sted om to ar eller om to dage. Problemet er altsa stadig dette: hvis en gunstig lejlighed tilbyder sig, er det nodvendigt at gribe den.
— Vi er enige. Og vil De sa sige mig, Ned, hvad De forstar ved en gunstig lejlighed?
— Det vil der v?re, nar
— Og ville De sa redde Dem ved at svomme?
— Ja, hvis vi var tilstr?kkelig n?r ved en strand, og hvis fartojet flod pa overfladen. Nej, hvis vi var langt ude, og skibet sejlede under vandet.
— Og i det tilf?lde?
— I det tilf?lde ville jeg forsoge at s?tte mig i besiddelse af baden. Jeg ved, hvordan den manovreres. Vi skal ind i den, og nar boltene er fjernet, stiger vi op til overfladen uden at selv styrmanden, der sidder forude, bliver klar over vores flugt.
— Nuvel, Ned. Kig altsa efter den lejlighed, men husk, at vi er fortabt, hvis der sker uheld.
— Det skal jeg ikke glemme, hr. professor.
— Og vil De vide alt, hvad jeg t?nker om Deres plan, Ned?
— Gerne, hr. Aronnax.
— Nu vel, jeg tror ikke — jeg siger ikke, at jeg ikke haber — jeg tror ikke, at denne gunstige lejlighed vil tilbyde sig.
— Hvorfor ikke?
— Fordi kaptajn Nemo ikke kan skjule for sig selv, at vi ikke har opgivet habet om at genvinde vor frihed, og derfor vil han v?re pa sin post; fremfor alt i europ?iske have og med deres kyster i sigte.
— Jeg er af samme mening som herren, sagde Gonseil.
— Vi far se, svarede Ned Land og rystede pa hovedet med en determineret mine.
— Og, Ned Land, tilfojede jeg, lad det nu blive ved det. Ikke et ord mere om alt dette. Den dag, da De er parat, siger De til, og vi folger Dem. Jeg overlader det helt til Dem.
Sadan endte den samtale, der senere skulle fa sa alvorlige folger. Jeg ma dog nu sige, at kendsgerningerne syntes at bekr?fte mine anelser, til stor fortvivlelse for canadieren. Havde kaptajn Nemo mistillid til os i disse bef?rdede have, eller ville han blot holde sig ude af syne fra de talrige skibe af alle nationer, der plojer Middelhavet? jeg ved det ikke, men han holdt sig for det meste nede i vandet og langt fra kysterne.
Enten dukkede
Jeg fik heller ikke gjort bekendtskab med oen Karpatos, en af Sporaderne, undtagen gennem dette vers af Virgil, som kaptajn Nemo citerede for mig, idet han satte en finger pa verdenskortet.
Est in Carpathio Neptuni gurgite vates
C?ruleus Proteus. .
Den var faktisk i oldtiden opholdssted for Proteus, den gamle hyrde for Neptuns hjorde, men nu kaldes oen mellem Rhodos og Kreta Scarpanto. Af den sa jeg kun dens granitgrund gennem salonens rude. Den n?ste dag, den 14. februar, besluttede jeg at bruge nogle timer til at studere fiskene i Ohavet; men af et ukendt motiv forblev lugerne hermetisk tillukkede. Ved at finde ud af
