En verdensomsejling under havet

kraftige hand bojede han mig ned mod bunden, mens hans ledsager gjorde det samme ved Conseil. Straks vidste jeg ikke rigtigt, hvad jeg skulle t?nke om dette barske angreb, men jeg slog mig til ro, da jeg bem?rkede, at kaptajnen lagde sig t?t ved mig og holdt sig ubev?gelig der.

Jeg la altsa udstrakt pa havbunden og netop i ly af en tangbusk, da jeg, idet jeg loftede hovedet, opdagede nogle enorme masser, der larmende passerede os, mens de udsendte fosforescerende lysglimt.

Mit blod blev til is i mine arer. Jeg havde genkendt de forf?rdelige hajer, som truede os. Det var et par tintoreer, frygtelige hajer med m?gtig hale, med mat og glasagtigt blik, og som udskiller et fosforescerende stof gennem abne huller omkring deres snude. Grufulde» ildfluer«, der fuldst?ndigt knuser en mand i deres jernk?ber. Jeg ved ikke, om Conseil gav sig til at bestemme

dem, men for mit vedkommende iagttog jeg deres solvgra bug, deres frygtelige gab, der var t?t besat med t?nder, fra et meget lidt videnskabeligt synspunkt og snarere som offer end som naturhistoriker.

Det er meget heldigt, at disse gradige dyr ser darligt. De passerede forbi uden at se os, strejfede os med deres brunlige finner, og som ved et mirakel undslap vi den fare, der ganske bestemt var v?rre end modet med en tiger i en t?t skov.

En halv time senere naede vi Nautilus, ledet af den elektriske lysstribe. Den yderste dor var blevet staende aben, og kaptajn Nemo lukkede den, da vi var kommet ind i den forste celle. Sa trykkede han pa en knap. Jeg horte pumperne arbejde inde i skibet, jeg folte vandet synke omkring mig, og pa nogle ojeblikke var cellen helt tomt. Sa abnedes den inderste dor, og vi gik ind i garderoben.

Der blev dykkerdragten trukket af, ikke uden besv?r, og ganske udaset, faldef?rdig af sult og sovnighed, naede jeg mit kammer, helt betaget af denne overraskende udflugt pa bunden af havet.

Kapitel 18

Fire tusinde mil under stillehavet

Den n?ste morgen, den 18. november, var jeg fuldst?ndig udhvilet efter mine anstrengelser den foregaende dag, og jeg steg op pa platformen i det ojeblik, da Nautilus’ n?stkommanderende var ved at udtale sin daglige melding. Det faldt mig da ind, at den drejede sig om havets tilstand, eller snarere, at den betod: Vi har intet i sigte.

Og havet var virkelig ode. Ikke et sejl i horisonten. Crespooens hojder var forsvundet i lobet af natten. Havet, der absorberede prismets farver med undtagelse af de bla straler, kastede disse tilbage i alle retninger og antog et vidunderligt indigoblat sk?r. Et moire-monster med brede strog tegnede sig regelm?ssigt pa de vuggende bolger.

Jeg stod og beundrede denne pr?gtige udsigt over oceanet, da kaptajn Nemo viste sig. Han syntes ikke at bem?rke min n?rv?relse og begyndte pa en r?kke astronomiske observationer. Da sa dette arbejde var overstaet, gik han hen og stottede sig med albuerne pa lanternens bur, og hans blik fortabte sig ude over oceanets overflade.

Men nu var en snes af Nautilus’ matroser, alle kraftige folk i god kondition, steget op pa platformen. De kom for at tr?kke de garn ind, der havde v?ret sat pa sl?b om natten. Disse som?nd horte abenbart til forskellige nationer, omend de alle bar pr?g af europ?isk type. Jeg genkendte i hvert fald irl?ndere, franskm?nd, nogle slaver, en gr?ker og en kretenser. For ovrigt var disse m?nd ordknappe og brugte indbyrdes kun det m?rkv?rdige sprog, hvis oprindelse jeg ikke engang kunne ane. Derfor matte jeg ogsa give afkald pa at udsporge dem.

Garnene blev halet om bord. Det var en slags sl?bevod, der ligner dem fra de normanniske kyster, m?gtige lommer, som en flydende bom og en k?de trukket igennem de nederste masker holder halvt abne. Disse lommer, der saledes bliver sl?bt pa deres jernbojler, fejer oceanets bund og opsamler pa deres vej alle dets produkter. Den dag medforte de kuriose eksmplarer fra disse fiskerige egne, havtasker, hvis komiske bev?gelser har skaffet dem betegnelsen goglere, sorte commersoner udstyret med deres antenner, bolgede aftr?kkerfisk, omgivet af smalle, rode band, pindsvinefisk, kuglefisk, hvis gift er yderst farlig, nogle olivenfarvede lampretter, makreller, d?kket med solvglinsende sk?l, trichiurer, der med hensyn til elektrisk kraft er pa hojde med den elektriske al og den elektriske rokke, sk?llede notopterer med brune tv?rstriber, gronlige torskefisk, forskellige varieteter af kutlinger o.s.v., endelig nogle fisk af storre proportioner, en hestemakrel med fremstaende hoved og en meter lang, flere smukke makrelfisk, udmajede med bla og solvskinnende farver, og tre pr?gtige tunfisk, hvis hurtige bev?gelser ikke havde kunnet redde dem fra trawlet.

Jeg skonnede, at dette fiskedr?t indbragte mere end tusind pund fisk. Det var en smuk, men ikke overraskende fangst. I virkeligheden blev disse garn ved med at v?re pa sl?b i flere timer og indesluttede en hel verden af havdyr i dette f?ngsel af fiskegarn. Vi kunne altsa ikke komme til at savne de levnedsmidler af udm?rket kvalitet, som Nautilus’ hastighed og dens elektriske lystiltr?kning uophorlig kunne skaffe ny forsyning af.

Disse forskellige produkter fra havet blev straks firet ned gennem lugen til proviantkamrene, nogle bestemt til at spises friske, andre til at konserveres.

Da fiskeriet var ovre og luftforradet fornyet, t?nkte jeg, at Nautilus vel skulle til at forts?tte sin undersoiske f?rd, og jeg forberedte mig pa at vende tilbage til mit kammer, da kaptajn Nemo vendte sig mod mig og uden videre indledning sagde:

— Se pa dette ocean, hr. professor, er det ikke begavet med virkeligt liv? Har det ikke sine vredesudbrud og sine k?rtegn? I gar sov det ind ligesom vi, og nu vagner det efter en fredelig nat.

Hverken god dag eller god aften! Skulle man ikke tro, at denne m?rkelige personlighed fortsatte en allerede tidligere begyndt konversation med mig?

— Se, begyndte han igen, det vagner under solens k?rtegn. Det skal til at genoplive sin daglige eksistens! Det er et interessant studium at folge dets organismes funktion. Det har puls, arterier, det har sine krampetilf?lde, og jeg giver forskeren Maury ret, ham, der har opdaget, at det har et omlob lige sa virkeligt som blodomlobet hos dyrene.

Det er helt sikkert, at kaptajn Nemo ikke ventede noget svar af mig, og det forekom mig unyttigt at overose ham med udtryk som»Abenbart«,»Utvivlsomt«, og» De har ganske ret!«Det var egentlig sig selv, han talte til, og han gav sig god tid efter hver s?tning. Han t?nkte blot hojt.

— Ja, sagde han, oceanet har et veritabelt omlob, og for at fremkalde det har det v?ret nok for alle tings Skaber at mangedoble dets varmeindhold, saltet og de mikroskopiske dyr i det. Varme-indholdet skaber i virkeligheden de forskellige v?gtfylder, der er arsag til stromme og modstromme. Fordampningen, der er forsvindende i de nordlige egne, meget livlig i de ?kvatoriale zoner, forarsager en stadig udveksling af vand fra troperne med vand fra polerne. Desuden har jeg fra overst til nederst og fra nederst til overst beluret disse stromme, der danner oceanets virkelige andedrag. Jeg har set havets vandmolekyle stige ned mod dybderne efter at v?re opvarmet pa overfladen, na sin maksimale v?gtfylde ved to grader under nul, sa blive afkolet pa ny, blive lettere og stige op igen. Ved polerne far De folgerne af dette f?nomen at se, og De vil forsta, hvorfor vandet, efter denne den forudseende naturs lov, aldrig kan fryse til is undtagen pa vandoverfladen.

Medens kaptajn Nemo afsluttede disse ytringer, sagde jeg til mig selv: Polen! Har denne dristige personlighed til hensigt at fore os sa langt som dertil!

Imidlertid var kaptajnen blevet tavs og stod og betragtede dette

element, som han havde studeret sa fuldst?ndigt, sa uophorligt. Sa begyndte han igen:

Salte findes i betydelig m?ngde i havet, hr. professor, og hvis De kunne udvinde alt, hvad det indeholder deraf i oplosning, kunne De deraf fremstille en masse pa fire en halv million kubikmeter, som fordelt pa kloden ville danne et mere end ti meter hojt lag. Og tro ikke, at tilstedev?relsen af disse salte blot skyldes et af naturens luner. Nej. De gor havvandet mindre flygtigt og forhindrer vinden i at fratage det en alt for stor m?ngde damp, som ved at fort?ttes ville oversvomme de tempererede zoner. En umadelig rolle, rollen som regulator i klodens daglige husholdning.

Kaptajn Nemo standsede, rejste sig, gik nogle skridt pa platformen og kom atter hen imod mig.

Med hensyn til infusionsdyrene, begyndte han igen, med hensyn til disse milliarder af smadyr, der eksisterer