En verdensomsejling under havet

andre havplanter, alle blottet for blomster.»En underlig uregelm?ssighed, det s?re element, hvor dyreriget blomstrer, og hvor planteriget ikke blomstrer!«har en andfuld naturforsker sagt.

Mellem disse forskellige buske, der var sa store som tr?erne i de tempererede zoner, og i deres fugtige skygge tr?ngtes veritable buske med levende blomster, r?kker af zoofyter, hvori der udfoldede sig zebrastribede labyrintkoraller med forvredne furer, gullige b?gerkoraller med gennemsigtige tentakler, gronsv?rdannende grupper af mangearmede koraldyr, og — for at gore illusionen fuldkommnen — fluefisk, der floj fra gren til gren som en sv?rm af kolibrier, mens de gule lepisacanter med piggede k?ber, med skarpe sk?l, flyveknurhaner og japanske koglefisk rejste sig ved vore skridt, sa de lignede en flok bekkasiner.

Henimod klokken et gav kaptajn Nemo stopsignal. Jeg for mit vedkommende var ganske godt tilfreds med det, og vi strakte os under en lovhytte af brunalger, hvis lange tynde trade rejste sig som spir.

Dette korte hvil forekom mig herligt. Kun konversationens fortryllelse manglede vi. Men det var umuligt at tale, umuligt at svare. Jeg n?rmede blot mit store kobberhoved til Conseils hoved. Jeg sa den brave fyrs ojne strale af fornojelse, og som tegn pa tilfredshed skar han verdens mest komiske ansigter i sit panser.

Jeg var meget forbavset over, at jeg efter denne tur pa fire timer ikke folte et voldsomt behov for noget at spise. Hvad denne mavens tilstand skyldtes, kunne jeg ikke sige. Men til geng?ld folte jeg en uovervindelig lyst til at sove, sadan som det sker for alle dykkere. Snart lukkedes mine ojne da ogsa bag deres tykke glas, og jeg faldt uhj?lpelig i en dos, som alene gangbev?gelserne hidtil havde kunnet bek?mpe. Kaptajn Nemo og hans kraftige ledsager var de forste, der sov, udstrakte i det flydende krystal.

Hvor l?nge jeg saledes forblev nedsunket i denne slummer, kunne jeg ikke afgore; men da jeg vagnede, syntes det mig, at solen s?nkede sig mod horisonten. Kaptajn Nemo havde allerede rejst sig, og jeg begyndte at str?kke lemmerne, da et uventet syn brat fik mig pa benene.

En uhyggelig vandedderkop, en meter hoj, betragtede mig pa nogle skridts afstand med sine skelende ojne, parat til at styrte sig over mig. Skont min dykkerdragt var tyk nok til at bevare mig for dette dyrs bid, kunne jeg ikke tilbageholde en forskr?kket bev?gelse. Conseil og matrosen fra Nautilus vagnede i samme ojeblik. Kaptajn Nemo viste sin ledsager det h?slige leddyr, som et slag med bossekolben straks slog ned, og jeg sa uhyrets frygtelige ben vride sig i forf?rdelige krampetr?kninger.

Dette mode fik mig til at t?nke pa, at der matte v?re andre endnu mere skr?kindjagende dyr, der hjemsogte disse morke dybder, og at min dykkerdragt ikke ville beskytte mig mod deres angreb. Jeg havde ikke t?nkt pa det for nu, ag jeg besluttede at tage mig i agt. Jeg antog for ovrigt, at dette hvil angav afslutningen pa vor tur; men jeg tog fejl, og i stedet for at vende tilbage til Nautilus, fortsatte kaptajn Nemo sin dristige udflugt.

Havbunden gik stadig nedad, og dens skraning, der blev stadig tydeligere, forte os til meget store dybder. Klokken matte v?re n?r ved tre, da vi naede en sn?ver dal, udhulet mellem hoje, stejle v?gge og beliggende i halvandet hundrede meters dybde. Takket v?re vore fuldendte apparater kom vi saledes halvfems meter under den gr?nse, som naturen lige til da tilsyneladende havde lagt for menneskets undersoiske udflugter.

Jeg siger halvandet hundrede meter, skont intet instrument tillod mig at bestemme denne afstand. Men jeg vidste, at selv i de klareste have kunne solstralerne ikke tr?nge l?ngere ned. Netop nu blev det imidlertid meget morkt. Intet var synligt i ti skridts afstand. Jeg famlede mig altsa frem, da jeg pludselig sa et ret st?rkt hvidt lys skinne. Kaptajn Nemo havde lige sat sit elektriske apparat i virksomhed. Hans ledsager efterlignede ham. Conseil og jeg fulgte deres eksempel. Ved at dreje pa en skrue etablerede jeg forbindelsen mellem induktionsspolen og glasslangen, og ved hj?lp af vore fire lygter var havet oplyst omkring os i en afstand af femogtvve meter.

Kaptajn Nemo vedblev at tr?nge l?ngere ind i skovens morke dyb, hvor buskv?ksterne stadig stod mere og mere spredt. Jeg lagde m?rke til, at plantelivet forsvandt hurtigere end dyrelivet. Der var allerede ikke flere havplanter pa bunden, der her var gold, mens en vidunderlig m?ngde dyr, zoofyter, leddyr, bloddyr og fisk endnu vrimlede der.

Idet vi gik her, t?nkte jeg pa, at lyset fra vore Ruhmkorff-apparater nodvendigvis matte tiltr?kke nogle af disse morke lags beboere. Men hvis de kom n?rmere til os, holdt de sig i en i hvert fald for j?gere beklagelig afstand. Flere gange sa jeg kaptajn Nemo standse og l?gge gev?ret til kinden; men efter nogle ojeblikkes iagttagelse opgav han og begyndte at ga igen.

Henad fire kom denne vidunderlige udflugt omsider til ende. En mur af pr?gtige klipper og af imponerende storrelse rejste sig foran os, en ophobning af k?mpestore blokke, en enorm granitklint, der var udhulet af morke grotter, men ikke frembod nogen mulighed for opstigning. Det var Crespooens stejle klinter. Det var landjorden.

Kaptajnen standsede pludselig. Med en handbev?gelse fik han os til at gore holdt, og hvor beg?rlig jeg end var efter at komme over denne mur, matte jeg standse. Her endte kaptajn Nemos dom?ne. Han ville ikke ga videre. Pa den anden side var den del af kloden, som han ikke mere ville betr?de.

Tilbageturen begyndte. Kaptajn Nemo var igen i spidsen for sin lille trop og bev?gede sig stadig fremad uden toven. Jeg mente at se, at vi ikke fulgte den samme vej for at komme tilbage til Nautilus. Denne nye rute, der var meget stejl og som folge deraf meget vanskelig, n?rmede os hurtigt til havets overflade. Dog var denne tilbagekomst til de ovre lag ikke sa pludselig, at trykformindskelsen skete for hurtigt, hvad der kunne have medfort alvorlig uorden i vor organisme og fararsaget den slags indre l?sioner, som er sa sk?bnesvangre for dykkere. Meget hurtigt kom lyset igen til syne og tog til, og da solen allerede stod lavt over horisonten, omkransede lysbrydningen pa ny de forskellige ting med en ring af spektrets farver.

I ti meters dybde gik vi midt i en stime af sma fisk af alle arter, talrigere end fuglene i luften, ogsa livligere, men intet havvildt, der var et bosseskud v?rd, havde endnu vist sig for vore ojne.

I dette ojeblik sa jeg, at kaptajnens gev?r hurtigt blev skuldret og forfulgte en bev?gelig genstand mellem buskene. Skuddet gik af, jeg horte en svag flojten, og et dyr faldt, ramt af lynet, nogle skridt fra os.

Det var en pr?gtig havodder, en enhydra, det eneste firfoddede dyr, som udelukkende lever i havet. Denne havodder, der var halvanden meter lang, matte v?re s?rdeles meget v?rd. Dens skind, der var kastaniebrunt pa ryggen og solvgrat pa bugen, horte til dette vidunderlige pelsv?rk, der er sa efterspurgt pa de russiske og kinesiske markeder; dette dyrs fine og glansfulde harlag sikrede den en minimumsv?rdi pa to tusind francs. Jeg beundrede i hoj grad dette m?rkelige pattedyr med rundt hoved, udstyret med korte orer, med runde ojne, med hvide knurhar, der lignede en kats, med svommefodder med kloer, med busket hale. Dette m?rkelige rovdyr, det bliver jaget og f?ldet af fangere, er blevet yderst sj?ldent, og det har is?r sogt tilflugt i de nordlige dele af Stillehavet, hvor dets art hojst sandsynligt ikke vil v?re l?nge om at uddo.

Kaptajn Nemos ledsager kom for at tage dyret, l?ssede det pa skulderen, og man begav sig igen pa vej.

I den n?ste time udfoldede en sandslette sig foran os. Den steg ofte til mindre end to meter fra vandoverfladen. Nu kunne jeg se vort billede klart afspejlet tegne sig i omvendt stilling, og over os viste der sig en med os identisk gruppe, der gengav vor gang og vore handbev?gelser nojagtigt pa alle punkter, sa det med et ord var, som om den marcherede med hovederne nedad og fodderne i luften.

Endnu en effekt var v?rd at notere. Det var farten af de t?tte skyer, der hurtigt dannedes og forsvandt; men da jeg t?nkte mig om, forstod jeg, at disse formentlige skyer kun skyldtes den skiftende t?thed i de lange bolger, der gik dybt ned, og jeg fik endda oje pa de» far «af skum, som brydningen af deres kam mangfoldiggjorde pa vandet. Det var ogsa forst ved skyggen af de store fugle, som floj over vore hoveder, at jeg opdagede deres hurtige strejfen af havoverfladen.

Ved denne lejlighed blev jeg vidne til et af de smukkeste bosseskud, der nogensinde har faet en j?gers nerver til at sk?lve. En stor fugl med bredt vingefang var meget klart synlig og n?rmede sig i glideflugt. Kaptajn Nemos ledsager lagde bossen til kinden og fyrede, da den blot var nogle meter over bolgerne. Dyret faldt, ramt af lynet, og dets fald bragte det netop inden for den beh?ndige j?gers r?kkevidde, sa han kunne bem?gtige sig det. Det var en albatros af den smukkeste art, et beundringsv?rdigt eksemplar af havets fugle.

Vor fremmarch var ikke blevet sinket af denne h?ndelse. I to timer gik vi snart ad sandede sletter, snart i pr?rier af tang, der var meget vanskelige at komme igennem. Oprigtig talt kunne jeg ikke holde til mere, da jeg opdagede et uklart lyssk?r, som i en halv mils afstand brod vandenes morke. Det var Nautilus’ lanterne. Inden tyve minutter kunne vi v?re om bord, og der ville jeg tr?kke vejret lettet; thi det forekom mig, at min beholder nu kun forsynede mig med en s?rdeles iltfattig luft. Men jeg gjorde regning uden et mode, som forsinkede vor ankomst en smule.

Jeg var kommet en snes skridt bagud, da jeg sa kaptajn Nemo komme hastigt hen imod mig. Med sin