En verdensomsejling under havet

Hvor overrasket jeg end var blevet ved dette uventede fald, bevarede jeg ikke des mindre et klart indtryk af mine folelser i det ojeblik.

Jeg blev straks trukket ned til en dybde af ca. tyve fod. Jeg er en god svommer, uden at pasta, at jeg kan male mig med Byron og Edgar Poe, som er sande mestre, og denne dukkert fik mig ikke til at tabe hovedet.

To kraftige tag forte mig igen til havets overflade.

Det forste jeg gjorde var at se mig om efter fregatten. Havde mandskabet opdaget min forsvinden? Var Abraham Lincoln vendt om? Satte kaptajn Farragut en bad i vandet? Kunne jeg habe pa at blive reddet?

Morket var dybt. Jeg skimtede en sort masse, som forsvandt mod ost, og hvis positionslys blegnede i det fjerne. Det var fregatten. Jeg folte mig fortabt.

— Hj?lp! Hj?lp! rabte jeg, idet jeg med fortvivlelsens kr?fter svommede hen mod Abraham Lincoln.

Mit toj generede mig. Vandet kl?bede det til min krop, det lammede mine bev?gelser. Jeg sank! Jeg var ved at kv?les!

— Hj?lp!

Det blev mit sidste rab. Min mund fyldtes med vand. Jeg slog om mig, trukket ned i afgrunden…

Pludselig greb en kraftig hand i mit toj, jeg folte mig med magt fort op til havoverfladen, og jeg horte, ja, jeg horte disse ord udtalt i mit ore:

— Hvis herren vil vise mig den store venlighed at stotte sig pa min skulder, kan herren meget lettere svomme.

Jeg lagde en hand pa min trofaste Conseils arm.

— Dig, sagde jeg, dig!

— Ja, det er mig, svarede Conseil, og til herrens tjeneste.

— Og det stod har kastet dig i havet samtidig med mig?

— Slet ikke. Men da jeg er i herrens tjeneste, er jeg fulgt efter herren! Den agtv?rdige unge mand fandt dette ganske naturligt.

— Og fregatten? spurgte jeg.

— Fregatten! svarede Conseil, idet han vendte sig om pa ryggen, jeg tror herren vil gore vel i ikke at regne for meget med den.

— Hvad siger du?

— Jeg siger, at i det ojeblik, da jeg styrtede mig i havet, horte jeg rorg?ngeren rabe: Skruen og roret er knust…

— Knust?

— Ja, knust af uhyrets tand. Jeg tror, det er den eneste skade, Abraham Lincoln har lidt. Men en ?rgerlig omst?ndighed for os, den lystrer ikke mere roret.

— Sa er vi fortabte!

— Maske, svarede Conseil roligt. Imidlertid har vi endnu nogle timer for os, og i nogle timer kan man foretage sig mange ting. Conseils uforstyrrelige koldblodighed satte mod i mig. Jeg svommede st?rkere til, men generet af mine kl?der, der tyngede mig som en blykappe, folte jeg det umadelig vanskeligt at holde mig oppe. Det opdagede Conseil.

— Herren ma tillade mig at udfore et snit, sagde han.

Og idet han lod en aben kniv glide ind under mit toj, slidsede han det op fra overst til nederst med et hurtigt tag. Sa befriede han mig beh?ndigt for det, mens jeg svommede for os begge.

Sa blev det min tur til at gore Conseil den samme tjeneste, og vi vedblev at svomme t?t ved siden af hinanden.

Imidlertid var situationen derfor ikke mindre frygtelig. Maske var vor forsvinden ikke blevet bem?rket, og var den det, kunne fregatten ikke vende tilbage i l? af os, da den havde mistet sit ror. Det var altsa nodvendigt blot at regne med dens bade.

Conseil gennemt?nkte koldblodigt denne hypotese og lagde sin plan derefter. En forbavsende karakter! Denne flegmatiker var som hjemme her.

Det blev altsa bestemt, at da vor eneste mulighed for redning var at blive taget op af Abraham Lincolns bade, matte vi indrette os pa en made, sa vi kunne vente l?ngst muligt. Jeg besluttede derfor at dele vore kr?fter for ikke at udtomme dem samtidig, og dette er, hvad vi enedes om: mens den ene af os holdt sig ubev?gelig udstrakt pa ryggen, med armene over kors og benene strakte, svommede den anden og skubbede ham fremad. Denne rolle som bugserer matte ikke vare mere end ti minutter, og nar vi saledes afloste hinanden, kunne vi svomme ovenpa i nogle timer af maske lige til daggry.

En svag mulighed! Men habet har st?rke rodder i menneskehjertet! Og sa var vi to. Endelig pastar jeg — skont det ma synes usandsynligt — at hvis jeg provede at odel?gge enhver illusion for mig selv, hvis jeg provede at» fortvivle«, kunne jeg ikke!

Sammenstodet mellem fregatten og hvalen var sket henimod klokken elleve om aftenen. Jeg regnede derfor med otte timers svomning til solens opgang. En manovre, der strengt taget var gennemforlig, nar vi skiftedes. Havet, der var ret roligt, tr?ttede os kun lidt. Undertiden sogte jeg med blikket at gennemtr?nge det t?tte morke, hvor det eneste lys var den fosforescens, der fremkaldtes af vore bev?gelser. Jeg betragtede disse lysende bolger, der brodes mod min hand, og hvoraf den flimrende vandflade plettedes med blege skjolder. Man kunne n?sten have troet, at vi var dykket ned i et kviksolvbad.

Henimod et om morgenen blev jeg grebet af en overordentlig tr?thed. Mine lemmer stivnede under voldsamme krampers greb. Conseil matte holde mig oppe, og vor konversations forelse hvilede alene pa ham. Snart horte jeg den stakkels fyr stonne; hans andedr?t blev kort og hastigt. Jeg forstod, at han ikke l?nge kunne sta imod.

— Slip mig! Slip mig! sagde jeg til ham.

— Forlade herren! Aldrig! svarede han. Jeg regner virkelig med at drukne for herren!

I dette ojeblik kom manen til syne gennem randen af en stor sky, som vinden sl?bte mod ost. Havets overflade glimtede under dens straler. Dette velgorende lys genoplivede vore kr?fter. Mit hoved rejste sig igen. Mine ojne gik hele horisonten rundt. Jeg opdagede fregatten. Den var fem somil fra os og sa blot ud som en mork masse, der n?ppe kunne skelnes. Men bade var der ingen af.

Jeg havde lyst til at rabe. Til hvad nytte, i en sadan afstand! Mine ophovnede l?ber lod ikke nogen lyd passere. Conseil kunne artikulere nogle ord, og jeg horte ham flere gange gentage:

— Hj?lp, hj?lp!

Mens vore bev?gelser et ojeblik afbrodes, lyttede vi. Og maske var det kun den susen, som det sammenpressede blod fyldte oret med, men det syntes mig, at et rab svarede pa Conseils rab.

— Horte du det? mumlede jeg.

— Ja, ja!

Og Conseil slyngede en ny fortvivlet appel ud i rummet.

Denne gang var ingen fejltagelse mulig. En menneskelig stemme svarede pa vore rab. Var det en stemme fra en ulykkelig, der var forladt midt i oceanet, endnu et offer for det stod, der havde ramt skibet? Eller var det snarere en af fregattens bade, som prajede os i morket?

Conseil anstrengte sig til det yderste, og idet han stottede sig pa min skulder, mens jeg holdt imod i en sidste krampetr?kning, h?vede han sig halvt op af vandet og faldt udmattet ned igen.

— Hvad sa du?

— Jeg sa, mumlede han, jeg sa. . men lad os ikke tale. . Lad os spare pa vore kr?fter!

Hvad havde han set? Jeg ved ikke hvorfor, men nu randt tanken om uhyret mig i hu!… Og sa denne rost? De tider er ikke mere, da en Jonas tog sin tilflugt til en hvals mave!

Men Conseil bugserede mig stadig. Han h?vede undertiden hovedet, sa frem for sig og udstodte et gennemtr?ngende rab, hvorpa en stemme svarede, stadig n?rmere. Mine kr?fter var til ende; mine fingre slappedes; min hand ydede mig ikke l?ngere noget stottepunkt; min mund stod krampagtig aben og fyldtes med saltvand; kulden tr?ngte ind i mig. Jeg loftede hovedet en sidste gang, sa gik jeg ned…